Annonce

Annonce

Svar: Sygdom - mellemørebetændelse


4. april 2011

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sygdom.

Kære A

Mellemørebetændelse eller anden sygdom, kan ødelægge alle ellers så gode vaner - også søvnvaner og det kan være rigtig svært at få vendt rundt til gode vaner igen ...

Derfor er det en god idé at du forsøger at holde fast i de gode rutiner I allerede har, så jeres datter ikke begynder at indtage unødig meget mælk om natten, men stadig lærer at sove uden at være afhængig af sin flaske om natten ... Det samme gælder sutten, selvom det at sutte kan lette på trykket i ørerne, når hun sover, så er det på sigt et skråplan, hvis I kommer ind i en rytme, hvor hun skal have sutten i munden hver time for at sove videre ...

Men, når det er sagt, så er det i forhold til jeres datters alder helt relevant at få en flaske aften, sen aften og tidlig morgen. Det er fint at hun har kunne undvære flasken sen aften i en periode, men i takt med at hun begynder at få mere og mere skemad og maden om dagen fylder mere, så vil indtaget af mælk i dagtimerne naturligt fylde mindre - men hendes behov for mælk/væske er stadig meget stort og det betyder at hun naturligt fremover vil kunne forventes at have brug for flaske aften, sen aften og tidlig morgen.

En dagplan til et barn på 6 måneder kan se således ud:

Tidlig morgen 05/06: Flaske og sover lidt videre

Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9.30: Frugtmos, frisk frugt i hånden at sutte på, vand af kop.

Flaske og puttes til formiddagslur

Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden at gumle på, vand af kop.

Flaske og puttes til middagslur ca 13-13.30 - tidspunktet varierer efter hvor lang en formiddagslur hun sover

Eftermiddag 16-17: Flaske - kan her også tilbydes lidt frugtmos, frisk frugt i hånden at sutte på

Powernappen springes ofte over

Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres igen med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende, vand af kop.

Flaske og puttes til natten ca kl. 20

Sen aften 24: Flaske og sover uden mælk til næste morgen tidlig.

Omkring 7 måneders alderen forsvinder ofte formiddags- og ...


Annonce

... eftermiddagsflasken.

Når jeres datter vågner om natten, så prøv om I kan få hende videre i søvnen uden at give hende mælk eller sut. Hjælp hende med at skifte stilling, blive puttet med dynen, blive kærtegnet, hjælp hende med beroligende ord osv.

Det vil også være rigtig godt, hvis I kunne elevere hendes hovedgærde, så hun ligger højere med hovedet. Hun er for lille til at få en hovedpude, men I kan gøre det, at I lægger en pude ind under hendes madras i sengen, så hele madrassen løftes op der, hvor hun ligger med hovedet. Det at ligge lidt højere med hovedet vil nemlig gøre, at trykket i ørerne minimeres og det gør derfor ikke så ondt at sove.

I kan også tale med lægen om, hvorvidt hun vil have glæde af at få lidt smertestillende i en periode, for ikke at vågne af at have ondt og for dermed at lære, at det at sove ikke er forbundet med noget ubehageligt. Men så små børn som jeres datter, skal ikke have smertestillende, med mindre lægen er inde over, så drøft det.

Når børn er syge og har f.eks. mellemørebetændelse, så skal de behandles og de skal behandles med antibiotika. Hvordan, hvormeget og hvornår er dog noget man diskuterer løbende.


Helens bog om børn og sygdom
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og sygdom" - Et uundværligt opslagsværk, som giver dig ro og overblik, når du har allermest brug for det!

Så vidt jeg er orienteret, så er det fortsat godt at give antibiotika til børn med akut mellemørebetændelse, når børn er under 3 år, har feber og deres almene tilstand er påvirket.

Børn under 3 år der har mellemørebetændelse på begge ører, vil ofte have størst effekt af antibiotika - effekten er altså lidt mindre, hos de større børn...

Hvis et barn over 3 år får mellemørebetændelse, så vil man nogle gange - alt efter barnets symptomer afvente og se hvordan det udvikler sig - og altså ikke udskrive antibiotika med det samme. Undersøgelser tyder nemlig på, at hos de fleste børn over 3 år, vil smerterne forsvinde spontant og uafhængigt af uafhængigt af antibiotika efter få dage (mellem 2-7 dage) ...

Med hensyn til de mere alternative behandlingsformer, så vil jeg foreslå dig at læse bogen " Ondt i øret - Hvad kan der gøres?", af Annelise Jensen, den er fra 2006 og kan lånes på biblioteket.

Rigtig meget held og lykke, håber du er hjulpet videre på vej:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sygdom:

11. februar 2024 | Sygdom | 11 mdr.

Dårlig hørelse?

Kære Helen . Så er jeg her igen. Vores søn på nu 11,5 mdr. er stadig...

Læs hele brevet og Helens svar


7. december 2023 | Sygdom | 6 mdr.

Dårlig mave 2 1/2 uge

Kære Helen Min søn på lige præcis 6 måneder startede mad for ca 3 uger...

Læs hele brevet og Helens svar


1. december 2023 | Sygdom | 3 år

Sulte- og tisse-strejke i forbindelse med børnehavestart

Hej Helen Vi har kunne bruge rigtig mange af dine svar de sidste 3 år....

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Barselsorlov

I har begge ret til at holde barselsorlov, når I skal have et barn. Der er mange muligheder for at dele, forlænge eller udskyde orlovsperioder. De økonomiske vilkår for orloven afhænger af jeres jobsituation.

Hovedreglen er, at kvinder har ret til fire ugers barselorlov før fødslen og 14 uger efter fødslen. Mænd har ret til to ugers orlov i løbet af de første 14 uger. Herefter har I 32 ugers forældreorlov hver, som I frit kan fordele mellem jer. Det er dog kun i 32 uger af jeres...

Læs mere i Babylex

Donorhjælp

Hvis man ikke kan blive gravid på almindeligvis, så kan man benytte sig af en donor. Og i Danmark er der to muligheder:

1. Donor med sæd:
Kvinder der ikke har nogen mandling partner eller hvor den mandlige partners sædkvalitet ikke kan anvendes til befrugtning, har mulighed for at blive gravide med en sæddoner.

Sæddonation kan både være anonym og åben. På lægeklinikker vil den normalt være anonym, hvor man kan få åbne donorer på jordemoderklinikker.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Endnu engang ros til dig. Det varmer virkelig mit hjerte at læse dine svar til andre. Din grundighed tåler ingen sammenligning og findes ikke hos mange andre! Mange forældre og børn kan prise sig lykkelig for at have dig!

Glæder mig til at læse din bog.

Mange varme hilsner fra
Sophus og mor


Annonce