Annonce

Annonce

Svar: 3 uger gammel og stadig gulsot


11. april 2010

Kategori:
Alder:
0 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sygdom.

Kære Henriette

Mange børn får gulsot de første dage efter fødslen og det forløber normalt uproblematisk og aftager i løbet af de første uger. Men, hvis barnet efter 3 leveuge stadig har gulsot, så bør det undersøges af lægen, fordi man skal være opmærksom på om barnet kan have galdevejsatresi.

Galde dannes i leveren og galden bevæger sig gennem mange små gange fra leveren ud i tarmen, hvorefter det kommer ud i selve galdeblæren, som er en slags opsamlingsbeholder for galden.

Hos 4-5 af de børn som fødes hvert år, fungerer en af de små gange ikke og derfor holdes galden tilbage i leveren. Når galdefarvestofferne ikke kan blive udskilt gennem leveren, så bliver de udskilt gennem blodet, hvilket ses som gulsot, altså en gullig farve i huden.

Det er jeres egen læge der bør vurdere jeres dreng. Egen læge kan tage en blodprøve, hvor man måler det der hedder konjugeret bilirubin. Hvis denne prøve er forhøjet skal der inden 3 døgn foretages en scanning (HIDA) for galdevejsafløb. Dette gøres på sygehuset på en børneafdeling. Hvis ...


Annonce

... scanningen viser manglende galdevejsafløb, så må der mistænkes galdevejsatresi - og børn skal så henvises videre til Rigshospitalets børnekirurgiske klinik, som kan behandle dette. Ofte vil det kræve en operation.

Det er vigtigt at spædbørn med galdevejsatresi undersøges så tidligt som muligt, da man ved at resultatet er forringet, hvis barnet når at blive 8 uger gammelt.


Helens bog om børn og sygdom
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og sygdom" - Et uundværligt opslagsværk, som giver dig ro og overblik, når du har allermest brug for det!

Når dette er sagt, så kan børn også reagere med gulsot fordi de reagerer på nogle stoffer der findes i deres mors mælk, dette er en helt anden situation. Og så kan det også være helt normalt at barnet stadig er lidt gul i 3 ugers alderen, det afhænger helt af hvor meget det er og da jeg ikke kan se jeres dreng, så henvises I hermed videre.

Jeg synes det er fornuftigt at I lige får lægen til at vurdere jeres lille dreng. Det kan sagtens være at alt er som det skal være og jeg skriver ikke alt dette for at gøre dig unødigt nervøs - men hellere undersøge en gang for meget end en gang for lidt - Det er min holdning :)

Rigtig meget held og lykke fortsat og rigtig god weekend!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sygdom:

11. februar 2024 | Sygdom | 11 mdr.

Dårlig hørelse?

Kære Helen . Så er jeg her igen. Vores søn på nu 11,5 mdr. er stadig...

Læs hele brevet og Helens svar


7. december 2023 | Sygdom | 6 mdr.

Dårlig mave 2 1/2 uge

Kære Helen Min søn på lige præcis 6 måneder startede mad for ca 3 uger...

Læs hele brevet og Helens svar


1. december 2023 | Sygdom | 3 år

Sulte- og tisse-strejke i forbindelse med børnehavestart

Hej Helen Vi har kunne bruge rigtig mange af dine svar de sidste 3 år....

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Hoppegynge

En hoppegynge anbefales ikke. Sundhedsstyrelsen skriver: "Til sunde børn frarådes hoppegynge og gangstole, da de forsinker normal udvikling. For handicappede børn gælder særlige regler, spørg sundhedsplejersken, lægen eller fysioterapeuten". Kilde, Sunde Børn, sst. 2003.

En hoppegynge belaster barnets ryg og ben og barnet får ikke en bedre balance af at sidde i en hoppegynge, det er ren underholdning og det kan barnet få på anden måde. Når barnet sidder i en hoppegynge er det en...

Læs mere i Babylex

Svangerskab

Svangerskab er et andet ord for graviditet. Det betyder at en kvinde bærer et barn i sig, man kan sige at "hun er svanger" = "at hun er gravid". Man kan også sige "gennemføre svangerskabet", "afbryde svangerskabet", "først i svangerskabet" "sidst i svangerskabet" osv.

Svangerskab bruges ofte, når man taler om svangerskabsforgiftning. Se derfor "svangerskabsforgiftning".

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen!

Tusind tak for dit tip om "drilleblæren" og "drillenumsen". Det var lige i øjet!

Pludselig blev af-med-ble et projekt, som vores datter kunne forholde sig til og føle sig som en del af. Lige fra den håbefulde: "Vi skal nok få krammet på den drilleblære, ikk?" til den lettere truende: "Jeg har sagt til drillenumsen, at hvis den ikke opfører sig ordenligt, så ringer jeg til politiet, også kommer den i fængsel".

Så nu er hun uden ble (om dagen) og siger fint til selv og overholder de faste toilettider - om morgenen og aftenen og efter måltider - uden (ret meget) brok.

Tak for hjælpen. Det er stor lettelse for os ikke at skulle skændes med hende om den åndssvage ble.

Venlig hilsen

Helt Utrolig Lettet


Annonce