Annonce

Annonce

Svar: Gulsot og ramt med kniv under kejsersnit


23. marts 2010

Kategori:
Alder:
0 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sygdom.

Kære Tina

Tillykke med den lille pige og velkommen til :)

Hos ca. 10% af alle børn, der er født til termin, opstår der gulsot. I de fleste tilfælde skyldes gulsot, at barnets lever er umoden. Gulsot skyldes ophobning af galdefarvestoffet bilirubin i barnets hud. Det er leveren som skal omdanne bilirubin, så det kan udskilles via afføring/urin, men hos nogle børn er leveren lidt umoden og kan derfor ikke følge med i omdannelsen. Derfor ophobes bilirubinen i kroppen og barnet bliver gul i huden.

Barnet starter med at blive gul i ansigtet og så spreder den gule farve sig ned over kroppen. Når gulsoten er på retur, forsvinder den fra fødderne først og forsvinder sidst i øjnene. Din datter kan altså godt være ved at få det bedre, selvom hun stadig er gul i øjnene. Du kan prøve at måle hvor på kroppen gulsoten går til, hvis du med en finger trykker på hendes hud, så vil den blive bleg, der hvor hun ikke har gulsot, men gul der, hvor gulsoten stadig er - svært at forklare ...

Det er vigtigt at holde øje med gulsoten ved at lave en måling på barnets hud og er denne måling høj, vil man tage en blodprøve, så man får en helt nøjagtig værdi. Hvis barnets bilirubinværdi er for høj, kræves lysbehandling af barnet.

Raske børn, der er født til tiden og som har en fødselsvægt på mere end 3000g vil normalt skulle i lysbehandling når bilirubinværdien er mere end 350 mikromol/l. Din datters værdier har ikke på noget tidspunkt været oppe på dette.

Det betyder dog ikke, at man ikke skal være opmærksom, for det synes jeg bestemt at man skal - især fordi børn med gulsot ofte kan blive meget sløve og have svært ved at spise helt mælk nok og det er ekstra vigtigt at de får mad, fordi det er via afføring og urin, at de udskiller bilirubinen. Så jo mere mælk, jo mere der kommer ind, jo mere kommer der også ud.

Dertil kommer at din datter jo er en fysisk meget stor pige på 4580g og jeg synes man skal ...


Annonce

... være ekstra opmærksom på at hun får mad nok og at hendes blodsukker ikke falder, netop fordi hun er fysisk stor ...

Jeg får dog fornemmelsen af at du har godt med mælk til hende, din mælk løber fint og hun spiser også godt hos dig, selvom hun tydeligt er træt. Det er super vigtigt at du bliver ved med at lægge hende til og det er super vigtigt og godt at du vækker hende, så hun ikke får lov til at sove mere end 3½ time af gangen - vær obs på at det er fra en amning starter til den næste begynder!

Du skal fortsat holde gang i hende og sørge for at hun får mælk nok. Hvis du oplever at hun ikke vil eller kan spise hos dig, at hun virker sløv, er svær at vække, ikke reagerer på skiftning - bare ligger passivt hen - så skal du til lægen med hende igen. Hvis hun kan vækkes, spiser, så du kan høre at hun synker, har afføring og vandladning ved stort set alle amninger så når der kommer noget ind, så kommer der også noget ud, så lyder det okay at se tiden an. Men er du det mindste i tvivl og synes hun bliver mere sløv, så hellere kontakte lægen en gang for meget end en gang for lidt.


Helens bog om børn og sygdom
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og sygdom" - Et uundværligt opslagsværk, som giver dig ro og overblik, når du har allermest brug for det!

Med den alder hun har nu ca 7-8 døgn gammel, så burde gulsoten være på retur og du burde mærke forskel!

Med hensyn til at de har skåret hende i panden under kejsersnittet, så er det ikke noget der sker ofte!! Det er ikke okay, at det bare bliver slået hen som noget der sker. Jeg har oplevet det en enkelt gang i min karriere og det er ikke normalt. Det kan ske, fordi kejsersnittet skal gå hurtigt og det er et spørgsmål om at få barnet ud så hurtigt som muligt, det er et spørgsmål om liv eller død - og så må kirurgen bare skære og få barnet ud og der er ikke rigtig tid til at tænke over hvordan og hvorledes. Men normalt skal kniven ikke så dybt, at den skærer i barnet! Du burde have fået en forklaring og en undskyldning efter min mening.

Jeg håber du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke med hende :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sygdom:

11. februar 2024 | Sygdom | 11 mdr.

Dårlig hørelse?

Kære Helen . Så er jeg her igen. Vores søn på nu 11,5 mdr. er stadig...

Læs hele brevet og Helens svar


7. december 2023 | Sygdom | 6 mdr.

Dårlig mave 2 1/2 uge

Kære Helen Min søn på lige præcis 6 måneder startede mad for ca 3 uger...

Læs hele brevet og Helens svar


1. december 2023 | Sygdom | 3 år

Sulte- og tisse-strejke i forbindelse med børnehavestart

Hej Helen Vi har kunne bruge rigtig mange af dine svar de sidste 3 år....

Læs hele brevet og Helens svar


2. november 2023 | Sygdom | 6 mdr.

Afføring 3-4 gange dagligt

Hej Helen. Vi har en datter på 6 1/2 mdr. Da far snart skal overtage barsel,...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Bedsteforældre

Det er dejligt at have bedsteforældre og for de fleste børn og børnefamilier spiller bedsteforældrene en stor rolle.

Bedsteforældre kan være ressourcepersoner, der træder til og hjælper jer i hverdagen med de praktiske opgaver. De vil ofte også gerne hjælpe med børnepasning, hvis I forældre har brug for lidt tid for jer selv.

Børn har glæde af at kende deres bedsteforældre, det er vigtigt for børn at kende deres historie og det er dejligt for dem at have...

Læs mere i Babylex

Angst hos børn

Børn vil i løbet af deres liv have perioder, hvor de er bange for forskellige ting. Man kan skelne lidt imellem frygt og angst. Barnet kan f.eks. blive bange for en stor hund der står og gør - her er der tale om frygt, og det kan være hensigtsmæssigt, fordi det er med til at holde barnet fra en situation, som måske kan være farlig.

Angst ligger lidt dybere og det kan f.eks. være når barnet ikke kan falde i søvn på grund af f.eks. tordenvejr. Når barnet oplever angst, så oplever...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Jeg vil lige sige mange tak for dit gode og præcise svar på mit spørgsmål om "Afbrudt søvn efter dagplejestart". Jeg fik lige præcis den vejledning, jeg manglede. Så tusind tak og fortsat god dag.

Kærlig hilsen
Victors stolte mor.


Annonce