Annonce

Annonce

Svar: Bronkit / luftrørskatarr


17. september 2009

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sygdom.

Hej med dig

Det lyder som om at din dreng har lidt følsomme luftveje og derfor nogle gange svært ved at trække vejret helt godt nok igennem. Det er sandsynligvis derfor han ligger sig med hovedet bagoverbøjet - det letter måske hans vejrtrækning.

Små børn bliver tit forkølede og i forbindelse med disse forkølelser hoster nogle af dem i flere uger. Hos nogen har hosten en helt speciel lyd samtidig med at de har en hvæsende vejrtrækning - man kan sammenligne det med lyden af en kaffemaskine, der trænger til at blive afkalket. En sådan langvarig hoste med hvæsende vejrtrækning kaldes astmatisk bronkitis.

Det typiske ved astmatisk bronkitis er, at den kun kommer, når barnet er forkølet, det er altså i perioder, at barnets slimhinder hæver op og bliver irriterede. De fleste børn med astmatisk bronkitis vokser fra sygdommen, inden de begynder i skole, men hos nogle forsætter den som astma. Man kan ikke rigtig sige noget om hvem der får astma og hvem der ikke gør.

Hvis din dreng har hostet og rallet i flere uger - jeg kan ikke se hvor lang tid det er siden, at I var til lægen, så kan det være en god idé at få ham lyttet på igen. Han har måske ikke været i stand til at rense sine luftveje tilstrækkeligt og måske sidder der stadig noget på hans lunger. Det behøver ikke være astmatisk bronkitis, det kunne jo også være at han havde en lungebetændelse ...

Derudover skal du medtænke, at visse stoffer kan irritere din drengs luftveje. Det kan f.eks. være tobaksrøg eller blomsterstøv - f.eks. liljer kan være meget generende for ham og nogle børn reagerer også hvis man tænder mange stearinlys. Det samme gælder brug af pejs, brændeovne osv. Det kan genere.

Derudover skal du medtænke kold og fugtig luft. Det er hårdt for din drengs luftveje at skulle trække kold og fugtig luft ned i lungerne, varme det op og sende det ud i kroppen. Hans kredsløb vil naturligt have svært ved at klare dette og Sundhedsstyrelsen i DK anbefaler f.eks. ikke at børn med astmatisk bronkitis sover ude i koldt, tåget vejr.

Du skal også være opmærksom på parfume og det vil her være rigtig godt at du vasker alt tøj i Neutral, Minirisk og lignende produkter, som er fri for parfume og ...


Annonce

... andre unødvendige tilsætningsstoffer. Hvad du nu kan få hvor du bor - f.eks. produkter mærket Änglamark

Rengøring er rigtig vigtigt, da støv også påvirker hans luftveje og det er også med til at forebygge f.eks. husstøvmideallergi.

Sundhedstyrelsens anbefalinger lyder:

- Luft godt ud 2-3 gange dagligt

- Slå dynerne til side og lad sengen køle af, når I er stået op

- Undgå mange polstrede møbler og tykke gulvtæpper i soverum

- Vask sengelinned 2 gange om måneden ved 60 grader


Helens bog om børn og sygdom
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og sygdom" - Et uundværligt opslagsværk, som giver dig ro og overblik, når du har allermest brug for det!

- Vask dyne, pude, rullemadras 4-6 gange årligt

- Gør almindeligt grundigt rent

Brug også miljøvenlige rengøringsmidler, køb produkter som er svane eller blomstermærkede eller Änglamark.

Og så er det rigtig vigtigt at han så vidt muligt ikke udsættes for infektioner og det vil sige hvis du, din mand eller hans søster er forkølet, så er det vigtigt at medtænke god håndhygiejne. Det er vigtigt at vaske hænder på både børn og voksne i forbindelse med bleskiftning, næsepudsning osv. Og er I ikke et sted, hvor håndvask er muligt, så er det vigtigt at bruge noget håndsprit eller desinficerende gel.

Har barnet behandlingskrævende astmatisk bronikitis, så vil man normalt behandle så små børn med det der hedder en spacer. Det er en slags maske, som man puster astmamedicinen ind i. Man giver barnet spaceren på og barnet trækker vejret stille og roligt og indånder medicinen fra spaceren sammen med frisk luft. De første par gange vil barnet ofte protestere, men ofte falder barnet hurtigt til ro og accepterer den medicinske behandling, måske fordi barnet kan mærke at medicinen virker, den letter på vejrtrækningen.

Når man behandler børn medicinsk mod astma, så skal det altid foregå i tæt samarbejde med en læge. Der er risiko for at visse typer af medicin kan påvirke barnets vækst og det er vigtigt at medicinen reguleres jævnligt og at der holdes øje med barnets vækst og trivsel. Det er jo hele tiden en balance imellem at behandle barnet og sikre at det er velbefindende lige nu og her, men også sikre at barnet ikke tager skade på sigt ...

Du kan læse meget mere om børn og astma på nettet.

Jeg håber at du kan bruge lidt af ovenstående videre, fortsat held og lykke med ham!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sygdom:

11. februar 2024 | Sygdom | 11 mdr.

Dårlig hørelse?

Kære Helen . Så er jeg her igen. Vores søn på nu 11,5 mdr. er stadig...

Læs hele brevet og Helens svar


7. december 2023 | Sygdom | 6 mdr.

Dårlig mave 2 1/2 uge

Kære Helen Min søn på lige præcis 6 måneder startede mad for ca 3 uger...

Læs hele brevet og Helens svar


1. december 2023 | Sygdom | 3 år

Sulte- og tisse-strejke i forbindelse med børnehavestart

Hej Helen Vi har kunne bruge rigtig mange af dine svar de sidste 3 år....

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Bøvse

Når babyer spiser, sluger de ofte en masse luft. Derfor har mange brug for at bøvse efter et måltid.

Den nemmeste måde at dit barn kan komme af med luften på er hvis du lægger barnet op mod skulderen og klapper eller stryger forsigtigt på ryggen. Hold barnet så højt, at barnets arme bliver løftet, så har luften lettere ved at komme ud.

Du kan også sidde med barnet foran dig på dit skød eller lægge barnet på din underarm og gå lidt rundt.

Spædbørn...

Læs mere i Babylex

Øl og amning

Før i tiden anbefalede man, at kvinder der lige havde født, og som gerne ville amme, drak en maltøl eller en mørk hvidtøl dagligt, fordi det kunne hjælpe med at sætte mælkeproduktionen op. Det var kun øl af denne type, som havde effekt, og effekten skulle skyldes maltindholdet. På barselsafdelingen kunne man derfor få en øl til frokost eller aftensmaden, hvis man havde brug for det.

Det anbefales dog ikke mere, at man forsøger at øge sin mælkeproduktion ved at drikke øl....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for en MEGET god brevkasse, hvad skulle jeg dog gøre uden den.

Mor til dreng knap 6 uger


Annonce