Annonce

Annonce

Svar: Putning og søvn - forskel på mor og far


2. marts 2023

Kategori:
Alder:
12 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Jeg synes, at I skal lade far overtage putningen i en periode. Det er rigtig dejligt, at far kan putte uden større problemer, og det har I alle tre glæde af: Far og datter kan nyde, at de har denne tid sammen, og du kan nyde, at du om aftenen pludselig har lidt tid til dig selv, kan få lavet lidt praktisk eller måske bare slappe af:)

Jeres datter har en rigtig fin alder til at få ændret vaner, og da det fungerer med far, så synes jeg, at det lyder som en god idé, at far netop skaber nye vaner og rutiner nu. Stille og roligt kan far måske få ændret på, at I skal sove sammen med jeres datter, så hun begynder at kunne falde i søvn på egen hånd. I må stadig meget gerne være der, sidde hos hende, synge sang, læse godnathistorie osv. osv. som hun naturligt vil have glæde af fremover, men på sigt behøver I ikke længere sove sammen med hende:)

Du er nu stoppet med amning, og det lyder som om, at det faktisk er gået rigtig godt. Det er super dejligt. Jeg forstår dog godt, at det er en stor omvæltning for dig, at du er gået fra at sove sammen med jeres datter hver nat i 10 måneder, har ammet hende osv. til nu ...


Annonce

... pludselig ikke hverken amme eller putte. Det er naturligt svært - men det er helt okay. Hun har en far, som elsker hende højt, og som naturligt nyder, at han kan få lov til at være omkring jeres datter nu, og du skal prøve at glæde dig over denne mulighed:)

Du kan sagtens putte med jeres datter, kærtegn, kramme, kysse, give hende masser af nærhed og tæt kontakt hele dagen igennem. Du kan også være den, som giver hende bad om aftenen, giver hende lidt massage, giver hende godnatgrød osv. så du gør alt det hyggelige, som leder op til putning - men det er far som putter.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Jo mere du gør alt det, som leder op til putning, jo mere vil du naturligt også kunne tage over på sigt og være med til at putte hende. At far putter hende nu, betyder ikke, at det altid skal være far, og det vil være rigtig fint, at I på sigt skiftes til at putte hende. Men lige nu, hvor I er i gang med at ændre vaner, så lyder det som en rigtig god idé at lade far tage over:) Det er hårdt for dig, når det tager 1-2 timer at putte hver aften, og jeres datter har også brug for at kunne finde hurtigere ro, og det er far god til :)

Stort knus, det skal nok gå - rigtig meget held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide: Undgå uønsket kemi i dit barns mad

De gode råd er mange, og som forældre kan det være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. Derfor har Fødevarestyrelsen samlet de vigtigste anbefalinger til at undgå uønsket kemi, så du hurtigt kan få et overblik over hvilke fødevarer, du bør være opmærksom på.

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

15. maj 2024 | Sovevaner | 2 år, 10 mdr.

Putning af 2 børn

Hej Helen Jeg skriver til dig for at få lidt input til ny putterutine...

Læs hele brevet og Helens svar


1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.

Problemer med putning til nat

Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Sovevaner | 2 år, 1 mdr.

Nattespetakler

Kære Helen Vi har nogle udfordringer om natten pt. Og jeg ved ikke, hvad vi...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Parforhold

Når I bliver forældre vil sammeholdet og de varme følelser mellem jer sandsynligvis blive styrket. I vil se hinanden på en anden måde, og det kan være meget berigende at se sin partner i den nye rolle som mor eller far. For mange føles det som en ny kærlighed, netop at se sin elskede sammen med det lille barn, det lille menneske man har skabt sammen.

Men det nye familieliv, hvor man pludselig ikke mere er et par, men er forældre kan også være svært og kan være skuffende. Måske er...

Læs mere i Babylex

Slik

Vær altid opmærksom på hvad I selv spiser. Barnet lærer af at se på jer og det I gør. Jeres vaner omkring slik, vil således smitte af på jeres barn.

Nogle tilbyder kun slik til festlige lejligheder, andre har en fast ugentlig slikdag. Der er ingen grund til at tilbyde jeres barn slik hver dag.

Babyer har heller ikke behov for slik og interesserer sig måske ligeså gerne for et sundere alternativ, som en brødskorpe eller et dejligt frisk bær.

Ifølge...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Igen må jeg ty til dig som fantastisk hjælper og rådgiver.

Min skønne søn på 11 måneder skal starte i dagpleje i morgen og jeg er virkelig i krig med mine følelser.

Øv altså. Helen, jeg har virkelig brug for et ærligt råd og jeg har brug for at få sat sindet lidt på lavt blus.

Mange kærlige hilsner
Mor til dreng på 11 måneder


Annonce