Annonce

Annonce

Svar: Søvnkrise - 4 mdr.


20. juli 2021

Kategori:
Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Kære S

Tak for dit brev og fine beskrivelse :)

Der sker udviklingsmæssigt rigtig meget med jeres lillebror lige nu, hvilket naturligt vil påvirke hans søvn og rytme - og samtidig vil søvnen begynde at ændre sig rent fysiologisk. Det betyder, at søvnen begynder at indeholde flere stadier nu og i sammensætning minde lidt mere om den søvn, som større børn og voksne sover, og mange børn har rigtig svært ved at komme fra et søvnstadie til et andet. Der, hvor de skal videre i søvnen, så vågner de pludselig op og kan ikke sove mere, selvom de tydeligt har behov for at sove mere...

Hans alder gør også, at han nu er langt mere opmærksom på verden. Han følger mere og mere med i, hvad der sker omkring ham. Han bruger sig selv mere og mere både fysisk og mentalt, han drejer hovedet bevidst efter ting, og han skelner tydelig mellem om han er hjemme eller ude, om han er i din favn, i fars favn eller i favn hos en fremmed, måske vil han protestere, hvis bedsteforældre eller andre forsøger at holde ham.

Denne øgede bevidsthed betyder også, at han meget let lader sig forstyrre, når han f.eks. skal spise. Når du lægger ham til brystet, så tager han fat, dier, men slipper så, kikker på dig, smiler til dig, tager fat og dier lidt igen, slipper så igen og pludrer med dig, dier igen og slipper så igen, fordi far kommer ind i stuen, og det er langt sjovere at kikke efter far, end det er at spise...

Det betyder, at I lige nu kan risikere at komme ind i en rytme, hvor jeres dreng både slatsover lidt og også slatspiser lidt hele dagen igennem - og det kan være med til at forklare, hvorfor han pludselig har ekstra meget behov for brystet om natten, og der spiser større mængder. Samtidig med at varmen naturligt også spiller ind lige nu, vi har jo haft nogle virkelig varme nætter!

Men, det er godt, hvis du kan forsøge at hjælpe ham med at spise mere effektivt hos dig om dagen, så han fyldes så meget op, at du er sikker på, at han ikke af den grund behøver søge brystet ekstra om natten. Det kan f.eks. nogle gange være en god idé at amme to gange mellem hver lur - både når han vågner, og før han skal sove igen. Men ellers er det super godt, at du lader brystet være en fast del af hans putteritual. Du må meget gerne amme ham lige før han skal sove og derefter putte ham i barnevognen og trille ham en tur, eller du kan lægge dig med ham i dobbeltsengen og amme ham liggende der, så han falder i søvn ved siden af dig - og egentlig efterligne det, som han søger om natten.

Du skriver, at "brystet skal være sidste del af putteritualet for, at han ikke bliver ulykkelig", og det er helt okay. Am ham og put ham fra dig eller læg dig med ham og am ham i søvn.. og forsøg så gradvist at nå dertil, hvor han ...


Annonce

... slipper brystet, triller om på siden og sover og ikke vænnes til at sove med brystet i munden.

Den hyppige søgning efter mælk om natten kan også skyldes, at han fysisk er en stor dreng og derfor har behov for at få din mælkeproduktion sat op. Om natten producerer du mere af det mælkestimulerende hormon prolaktin, så når han søger brystet om natten kan det godt være udtryk for, at han har behov for mere mad. Derfor er det også rigtig godt, at du er startet med lidt smagsprøver på lidt grød eller mos, og når han kan spise ½ dl. uden problemer, og maven fungerer fint med det, så må du gerne begynde at give ham to gange dagligt. Det er bedre, at han spiser ½ dl. frokost og aften, end at han spiser 1 dl. på en gang :)

Amning før søvn vil være en god rytme også fremadrettet. Når han begynder at spise skemad flere gange dagligt, så vil det være rigtig godt, at han hjælpes ind i en rytme, hvor han tilbydes skemad og vand af kop, når han vågner - og mælk før han skal sove :)

Med hensyn til flasken, så vil det være rigtig godt, hvis I fortsat kan forsøge at tilbyde denne en gang dagligt, for at holde ham i en rytme med den. Hvis han afviser den fuldstændig nu, så kan det være svært at få ham til at acceptere den, når han bliver 6 måneder. Hvis I kan få ham til at tage imod den f.eks. som en drømmeflaske sen aften, så vil det hjælpe jer fremadrettet. Drømmeflasken accepteres nogle gange, fordi den gives mere eller mindre i søvne, det er et forsøg værd.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Det er en forudsætning for at kunne sove igennem i 6 måneders alderen, at han får både mad og væske/mælk nok hele dagen igennem, så derfor er det rigtig fint, at I nu går igang med lidt skemad, og han virker parat til det. Det vil være med til at give mere rytme hen af vejen og sikre hans indtag, så på den måde vil tiden naturligt arbejde for jer:)

Derudover spiller det også ind, hvordan han falder i søvn, og om han er vænnet til at sove i egen seng om natten. Så når han har fået mælk sen aften, så vil det være super godt, hvis I kan putte ham i egen seng, så han sover om natten der. Det vil også kunne gøre, at han måske ikke søger brystet om natten helt så meget, som hvis han ligger tæt med dig og kan dufte dig og din mælk... Så lad far prøve med en drømmeflaske sen aften f.eks. kl 23 og derefter putte jeres dreng i egen seng, og se om dette så ikke kan være med til at give lidt sammenhængende timer, som så også hjælper jer mod jeres mål om 5-6 timer uden amning, når han bliver 5-6 måneder gammel. Modermælkserstatning kan også nogle gange mætte lidt mere end modermælk, så det i sig selv kan også have en vis effekt :)

Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre, rigtig meget held og lykke!

Rigtig god sommer til jeres lille familie :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide: Undgå uønsket kemi i dit barns mad

De gode råd er mange, og som forældre kan det være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. Derfor har Fødevarestyrelsen samlet de vigtigste anbefalinger til at undgå uønsket kemi, så du hurtigt kan få et overblik over hvilke fødevarer, du bør være opmærksom på.

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.

Problemer med putning til nat

Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Sovevaner | 2 år, 1 mdr.

Nattespetakler

Kære Helen Vi har nogle udfordringer om natten pt. Og jeg ved ikke, hvad vi...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Fisk og børn

Det er vigtigt at børn tilbydes fisk. Gerne flere gange om ugen, det vil sige næsten hver dag til frokost og et par gange til aftensmad.

Det er vigtigt at børn tilbydes forskellige typer af fisk. De fede fisk er især laks, sild og makrel. De mere magre fisk er skrubbe, rødspætte, sej og torsk. Fisk er rige på næringsstoffer som D-vitamin, selen og omega-3-fedtsyrer, som er meget vigtige for udviklingen af barnets hjerne.

Er dit barn mellem 0-14 år, er det vigtigt,...

Læs mere i Babylex

Indeklima

Et godt indeklima er vigtigt for vores helbred og for blandt andet at mindske risikoen for husstøvmideallergi. Miljøstyrelsen har følgende 5 råd til bedre indeklimavaner:

1. Luk luften ind. Sørg for gennemtræk 2x5 minutter hver dag. Luften indenfor kan være mere forurenet end luften udenfor, og der skal gennemtræk til, for at luften bliver skiftet ud. Vinduer på klem giver ikke samme effekt.

2. Gør hyppigt rent. Fjern støv en gang om ugen f.eks. ved støvsugning og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Du är min absoluta förebild inom allt med barn och allt som rör barnuppfostran/sömn/mat/sjukdom. Trots att jag aldrig träffat dig känner jag ett 100% förtroende och respekt för dig och känner att din syn på barn och hur man ska hantera olika situationer är helt rätt. Det finns så många metoder och syn på området idag men du har en sån sund och kärleksfull inställning.

För att sammanfatta det jag precis skrev: Du är min "guru" inom området och jag är glad att jag Tack vare min danska svärmor fann din sida och äntligen kunde få den hjälp och feedback jag så väl behövde!

Tack
/Erika


Annonce