Annonce

Annonce

Svar: Dagsrytme, efterspørger ekstra flaske


9. juli 2020

Kategori:
Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Ja, det er helt normalt, at børn i jeres drengs alder kan have behov for en ekstra flaske, og det skal I endelig give ham.

Nogle børn - især børn der får flaske - kan ret hurtigt få en rytme, hvor de sover deres længste søvnsstræk om aftenen feks. mellem kl 20-02, og det må de gerne. I takt med at de begynder med skemad, så kan deres rytme dog godt ændre sig - det sker ikke altid, men af og til. Det betyder, at de nogle gange får behov for en drømmeflaske omkring midnat.

I takt med at skemaden kommer til at fylde mere og mere, altså i takt med at antallet af skemåltider sættes op hele dagen igennem, så vil det ofte være flasken på ydertidspunkterne, som fylder, og gradvist trappes ned i mælken om dagen og også midt nat. Det er ikke endnu, men på sigt f.eks. når han er 7 måneder, vil det sandsynligvis passe rigtig godt med 4 flasker, som ligger tidlig morgen, før middagslur, aften og sen aften. Det vil sige, at den rytme, som han begynder at vise nu, hvor han netop viser behov for en drømmeflaske sen aften, vil passe rigtig fint til hans behov på det tidspunkt. I stedet kan han så til den tid sove 5-6 timer mellem midnat og tidlig morgen, hvor han så tilbydes flaske igen.

At han søger mælken en ekstra gang kan også hænge sammen med, at han nu er fysisk så stor, at han begynder at vise behov for mere mælk/mad. Derfor er det også rigtig godt, at du er begyndt med skemad og nu øger ham til to gange dagligt.

Når han bliver 6 måneder og tilbydes skemad flere gange dagligt, drikker vand af kop osv. så vil det være fint at trappe ud af flasken midt nat, men bibeholde flasken sen ...


Annonce

... aften....

Med hensyn til gråd kl 04 og opvågning på netop dette tidspunkt, så er det helt korrekt, at vi i vores cirkadiske rytme har dette "dyk" og "peak", som du nævner også voksne har. Hos børn hænger det dog sammen med dagsrytmen, og hvornår de sover der - og da jeres dreng ofte sover sin 3. lur mellem kl 16-16.30, så kan der altså godt være en sammenhæng med, at han vågner kl 04-04.30 om natten...

Han er dog stadig så lille, at det er meget begrænset, hvad du kan gøre ved det - og han trives med sin dagsrytme, og man skal som udgangpunkt ikke ændre noget, som fungerer. Når det er sagt, så har han dog en meget tidlig rytme, han starter ofte dagen kl 05-05.30, sover første lur kl 07 og går i seng om aftenen kl 19... er I selv morgenmennesker eller? Hvis I trives med den tidlige rytme, så lad det være for nu, er det derimod problematisk for jer, så skriv igen, og jeg vil prøve at komme med lidt forslag til, hvordan I måske kan ændre lidt på rytmen...


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Det er okay at bruge slyngevuggen om morgenen, hvis det kan gøre, at han så sover længere og får bedre nattesøvn og står lidt senere op :)

Der sker rigtig meget med jeres søns søvn lige nu og de næste måneder frem, søvnen ændrer sig rent fysiologisk, og også udviklingsmæssigt sker der meget, som naturligt vil påvirke hans rytme, søvn, puttetidspunkter osv. Det kan derfor godt være en idé at se hvad tiden bringer, for nogle gange vil ændringer ske mere eller mindre af sig selv... men drømmeflasken er ikke så tosset, hverken nu eller i tiden frem :)

Håber du kan bruge disse tanker lidt videre, og at det også giver lidt ro med på vejen - fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.

Problemer med putning til nat

Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Sovevaner | 2 år, 1 mdr.

Nattespetakler

Kære Helen Vi har nogle udfordringer om natten pt. Og jeg ved ikke, hvad vi...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Fedtcreme - fedtprocent

Der findes rigtig mange forskellige cremer på markedet, og til behandling af børneeksem er det en god idé at vælge fedtcreme. Jo højere fedtprocent cremen har, jo mere fedtet og klistret vil den ofte være - og dermed også for mange mere ubehagelig. Derfor er det en god idé at vælge så fed en creme som muligt, som samtidig virker behagelig - og til behandling af børneeksem i ansigtet er det ofte en god idé at vælge en creme med en fedtprocent omkring 30-40%. Det er ofte også en god idé at...

Læs mere i Babylex

Kejsersnit (Sectio Caesarea)

Kejsersnit er for nogle kvinder den bedste og eneste måde at føde barn på og det kan foregå akut eller planlagt. De fleste kejsernit foretages efter råd fra læge, men nogle kvinder ønsker også at få foretaget kejsersnit, selvom der ikke er lægelige grunde til det.

Når du føder ved kejsersnit, vil du enten blive fuldt bedøvet eller blive bedøvet med en nål i ryggen og du vil derudover få lagt et kateter op i din blære. Din mave bliver desinficeret og dækket med et sterilt klæde....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tak for alt din støtte og hjælp indtil nu. Igennem dig har jeg lært at have tillid til mine beslutninger og oser ud af tryghedsposen til min dreng og dette med god samvittighed!!!

Ingen tvivl om at du altid skal være min sundhedsplejerske :-)

Kærlig hilsen
P, mor til dreng på 15 måneder.


Annonce