Annonce

Annonce

Svar: Søvnrytme og antallet af lure


15. januar 2019

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Sarah

Tak for dit brev :)

De fleste børn vil i 6-7 måneders alderen begynde at trives med to lure dagligt og springer således powernappen sidst på dagen over.. MEN, det afhænger naturligt af, hvor tidligt barnet står op, og hvor lange lure barnet tager. Og hvis barnet ikke sover særligt lange lure i løbet af dagen, så kan det sagtens være nødvendigt med en 3. lur - også i 8-9 måneders alderen - og du skal naturligvis følge din drengs behov :)

Det gennemsnitlige søvnbehov for børn i jeres drengs alder er 14.5 time i døgnet. Dette fordeles ofte sådan, at barnet sover ca. 3-4 timer i løbet af dagen og sover 10-11 timer om natten. Du fortæller, at jeres dreng ofte sover fra 19.30-20 og står op omkring kl 07-7.30 og det betyder, at han ofte sover ca 11.5 times nattesøvn og det passer således meget fint, hvis han om dagen ofte viser behov for ca 3 timer. Og disse tre timer må så fordeles på 2-3 lure alt efter hvor lange hans lure er.

Han må gerne være vågen i ca 4 timer,- det passer med, at han f.eks. står op fra sin middagslur omkring kl 16 og så puttes omkring kl 19.30-20. Igen skal du naturligvis se på ham og de signaler han sender - og putte ham tidligere, hvis han viser behov for det, ligesom han efter 3 lure i løbet af dagen nogle gange måske vil have behov for at blive puttet lidt senere...:)

Når han vågner med gråd, så skyldes det sandsynligvis, at han vågner direkte op fra den dybe søvn. Det er helt normalt, og det vil han ofte vokse fra. Du skal bare tage ham op, trøste ham, tilbyde ham lidt at drikke og spise og stille og roligt lade ham falde til ro og hygge sig, før I så skal spise til aften :)

Jeg synes ikke, at I skal afkorte hans nattesøvn - han sover det, som han har behov for i forhold til sin alder, og det lyder som om, at han sover godt, når han sover :) I skal endelig ikke ændre på noget, som fungerer :)

Med hensyn til amning, så er I lige nu i en overgangsfase. De fleste børn vil i 7 måneders alderen trives med 4 amninger i døgnet og jeg anbefaler, at ...


Annonce

... disse ligge tidlig morgen, før middagslur, aften og sen aften. Men i 8-9 måneders alderen vil det ofte være passende med 3 amninger og disse ligger ofte godt placeret før middagslur, aften og sen aften. Det vil sige, at den tidlige morgenamning trappes ud. Når jeres dreng nogle gange af sig selv springer denne over, så er det sandsynligvis fordi han begynder at kunne undvære den, og derfor er det rigtig godt, at du lader ham starte direkte med morgengrød. Du må dog stadig gerne amme ham i løbet af formiddagen, fordi han ikke er ældre end han er, men i løbet af den næste månedstid vil det så være fint, at du tilbyder ham vand af kop som tørstslukker, ligesom han skal tilbydes mere og mere rigtig mad, og at du venter med at amme ham til før han puttes til sin middagslur. På den måde trappes amningerne gradvist ned og indtaget af rigtig mad sættes op, ligesom han lærer, at han ikke behøver mælk før putning :)

Og så med hensyn til dagsrytme - ja, det er faktisk lidt en udfordring at mange aktiviteter ligger der, hvor børnene ofte sover formiddagslur. Det betyder, at man ofte enten skal "holde dem vågne mod deres vilje" eller vække dem fra luren, og det er ikke nogen god idé. Du skal derfor overveje, hvor meget du går til, hvor mange aktiviteter der er nødvendige og hvorfor..:) Jeg er helt med på, at du har brug for at komme ud og opleve andet end hjemmets fire vægge, og det må du naturligvis også gerne. Men måske kan du finde nogle hold, hvor det passer bedre med sovetider og aktivitets tidspunkter, måske kan du gå til noget selv, hvor han stadig er med i barnvognen og kan sove imens... Så du netop udnytter sovetiden til at give dig lidt frirum...


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Det kan også sagtens være, at han vil trives med netop 3 lure de dage, hvor I har planlagt aktiviteter ud af huset, så han sover en kort formiddagslur, bliver aktiveret rigtig godt, sover middagslur og så får en ekstra lur sidst på dagen - og det er naturligvis helt okay:)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

15. maj 2024 | Sovevaner | 2 år, 10 mdr.

Putning af 2 børn

Hej Helen Jeg skriver til dig for at få lidt input til ny putterutine...

Læs hele brevet og Helens svar


1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.

Problemer med putning til nat

Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Sovevaner | 2 år, 1 mdr.

Nattespetakler

Kære Helen Vi har nogle udfordringer om natten pt. Og jeg ved ikke, hvad vi...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Fødetaske

En fødetaske er den taske, som du skal bruge, imens du er på hospitalet, når du skal føde. Uanet om du skal føde ambulant eller være på barselsgangen i flere dage, så er det rart at have lidt ting pakket og parat.

Til selve fødslen vil nogle kvinder medbringe tøj, som de kan føde i, hvor andre kvinder vil bruge det tøj, som man får udleveret på sygehuset. Det kan være rart, at du har dine egne toiletartikler, shampoo, børste, tandbørste, hårelastikker osv. men derudover så er det...

Læs mere i Babylex

Bleer

Det må anbefales at bruge engangsbleer, da dette er både nemt og rart for mor og barn. Bleerne bliver bedre og bedre kvalitet og det er muligt at købe svanemærkede bleer, så man både skåner barn og miljø. Det er normalt ikke mere miljøbelastende at bruge engangsbleer, end stofbleer der skal vaskes, koges og tumbles.

Dit barn skal i starten skiftes 6-10 gange i døgnet og barnet vil ofte bruge ble til det er 2 ½ - 3 år gammelt. Efter 3 års alderen bruger mange stadig ble om...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Tusind tak igen for dine svar, jeg bliver så meget klogere :-).

Du rammer så præcist!

Glad påske til dig :o)

Mor til pige på 2 måneder


Annonce