Annonce

Annonce

Svar: Lillebrors søvn - 2 år, 4 mdr.


11. december 2018

Kategori:
Alder:
2 år, 4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære L

Det er simpelthen så dejligt at høre, at jeres børn nu sover betydeligt bedre, end de har gjort igennem måneder, ja næsten år! Og jeg håber ikke, at jeg kommer til at jinx´e noget ved at skrive det... :)

Jeg synes det er en rigtig god prioritering, at I vælger at sidde hos børnene om aftenen. Det lyder som om, at de begge har brug for den nærhed og hjælp til at koble fra dagen - og ikke som om, at de er uhensigtsmæssigt afhængige af jeres tilstedeværelse, fordi de er i stand til at sove igennem efterfølgende. Når de sover, så sover de nu ret stabilt og vågner ikke op og søger jer igen og igen om natten.

Jeg er helt med på, at det på sigt kan være lidt frustrerende for forældre at skulle sidde ved sengekanten hver aften, og jeg tænker også, at det naturligt kan ændre sig med tiden. Men med den baggrundshistorie I har med jer, så er det meget store fremskridt, der er sket med søvnen hos jer - og jeg synes det vil være problematisk på nuværende tidspunkt at ændre for meget.. I risikerer, at det går den forkerte vej..

I skal naturligvis være opmærksomme på, om I stille og roligt kan begynde at gå kortvarigt fra dem - gerne med et formål, som ikke handler om, at de skal lægge sig til at sove, men som handler om, at I lige skal hente noget eller er nødt til at lave noget praktisk, før I så vender tilbage. Det er bedre at sige "jeg går lige ud og henter min computer, så kommer jeg igen", gå være kortvarigt væk og komme tilbage - end at sige "nu skal du lægge dig til at sove og så kommer jeg ind og tjekker til dig igen om lidt". Det er vigtigt at undgå følelsen af pres "jeg skal sove nu", som de naturligt let vil kunne protestere over og netop blive presset af, hvorfor de så ikke vil kunne sove.

I skal også være opmærksomme på, om jeres tilstedeværelse om aftenen kan begynde at gøre, at de ikke lægger sig til at sove. Nogle børn begynder at ligge og kæmpe mod søvnen, fordi de er utrygge ved at vi går - så de ligger med lukkede øjne, men kikker en gang imellem for at sikre, at vi stadig er der - og på den måde trækker tiden mere og mere ud og protesterne, når I så forsøger at gå bliver større. Tiden hvor I sidder der skal derfor helst ikke blive forlænget og skal helst ikke være så lang, at I begynder at blive irriterede over at skulle bruge tid ved sengekanten...

Jeg tænker også, at jeres lillebror nok er det man kalder for en ugle - det vil sige, at han egentlig har en lidt sen søvnrytme og trives bedst med at sove længe og gå sent i seng. Og det er naturligvis helt okay - men det kan være svært at passe ind med en hverdag, hvor familien skal tidligt op, være i institution senest kl 8 osv. Lige nu lyder ...


Annonce

... det dog som om, at det fungerer - og den søvn han mangler om aftenen, fordi han sover sent, tager han så i løbet af dagen, så selvom han samlet ikke når op på det gennemsnitlige søvnbehov, når man tæller timerne sammen, så lyder det til at fungere. Han trives, er glad, har overskud til dagen og alle oplevelserne og udvikler sig som han skal. Og han lyder ikke til at mangle søvn.

Det er naturligt ekstra svært for ham at komme op om morgenen i øjeblikket. Både fordi han generelt nok vil trives bedst med at "sove længe", og også fordi det er mørkt udenfor og dagslyset derfor ikke kan hjælpe med at fortælle hans indre ur, at det er tid til at starte dagen... Det bliver derfor naturligt lettere i takt med at han bliver ældre, men også i takt med at årstiderne skifter og vi går mod lysere tider :) På den måde arbejder tiden også for jer.

Og det tænker jeg også vil ske i forhold til hans puttetidspunkt. Det er rigtig godt, at han får lov til at sove om dagen, for dagssøvnen er vigtig og giver ham en masse gode ting ,som han ikke får på samme måde om natten. Og rigtig mange børn har brug for en middagslur op i 3 års alderen. Faktisk siger man, at ca 60% af de 3 årige kunne have glæde af en middagslur, desværre er der ikke mulighed for at børn kan sove til middag i alle børnehaver, så derfor springes luren om dagen ofte over.. men behovet kan sagtens være der. Og så længe jeres dreng går sent i seng, så vil behovet for et afbræk midt på dagen naturligt være større.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Jeg tænker dog, at I takt med at han bliver ældre, så vil han naturligt begynde at kunne holde sig mere vågen om dagen eller vil måske af sig selv begynde at afkorte dagssøvnen fordi der udviklingsmæssigt sker meget med ham - og så vil hans puttetidspunkt om aftenen også kunne rykkes frem. Igen vil tiden arbejde for jer her.

Det vigtigste lige nu er, at I forsøger at holde fast i de gode rutiner I har omkring putning og søvn, så det er trygt og dejligt at komme i seng, så puttetiden forbindes med noget dejligt og er en stund, som man ser frem til. For det er en vigtig base for gode søvnvaner senere hen, at man synes det er dejligt at komme i seng og forbinder det at skulle sove med noget hyggeligt og rart. Men I skal naturligvis finde balancen mellem at være der og at kunne gå til og fra - så I ikke ender med at sidde der i så lang tid, at det kommer til at blive et irritationspunkt, for det vil jeres børn naturligt også mærke - og så er det igen ikke rart at skulle overgive sig til søvnen :)

Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre og at det også giver lidt ro med på vejen:)

Rigtig meget held og lykke - og rigtig god jul til jeres lille familie!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.

Problemer med putning til nat

Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Sovevaner | 2 år, 1 mdr.

Nattespetakler

Kære Helen Vi har nogle udfordringer om natten pt. Og jeg ved ikke, hvad vi...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

D-vitamin

Alle børn bør fra de er 2 uger til de er 2 år gives D-vitamin 10 mikrogram (400IE) dagligt. Det gives som dråber.

Børn med mørk hud og/eller børn som går klædt, så kroppen oftest er tildækket om sommeren (lange ærmer, lange bukser/kjoler eller tørklæder) skal fortsætte med D-vitamintilskud (400IE) hele barndommen.

Når børn er ca. 1½ år gamle, vil de kunne tygge en multivitaminpille, ofte knækket i kvarte. Indeholder vitaminpillen 10 mikrogram D-vitamin, bliver...

Læs mere i Babylex

Klip i mellemkødet (Episiotomi)

I forbindelse med en fødsel kan det være nødvendigt at klippe kvinden i mellemkødet så barnet bedre kan komme ud. Dette kaldes en episiotomi og jordemoderen klipper i det stykke der er mellem skeden og endetarmsåbningen. Man kan også briste spontant.

Uanset om man brister eller bliver klippet, så vil man blive syet sammen, for at såret gror rigtig sammen igen.

Det er altid vigtigt at skylle såret efter hvert toiletbesøg den første tid efter fødslen, for at undgå...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

tusind tak for en eminent brevkasse, den har jeg fundet og finder meget trøst og viden i.

Mor til dreng 16 måneder


Annonce