Annonce

Annonce

Svar: Væske i øret og dårlig søvn


6. februar 2018

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Frederiks mor

Tak for dit brev :) Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig, for der er flere ting, som spiller ind hos jer....

Der er ingen tvivl om, at Frederik gennemgår en stor udvikling netop nu. Du fortæller, at han er begyndt at kravle og ofte bruger sengen til at rejse sig, springe rundt osv. Det er super dejligt, at han er så godt med motorisk, men det giver lidt udfordringer, når han skal sove, fordi det gør, at han har svært ved at finde ro. Han har rigtig svært ved at slappe af i kroppen, har svært ved at ligge stille, det er som om at ben og arme skal være igang hele tiden, og det er derfor han har svært ved at finde fysisk ro. Samtidig øver han sig også, når han skal sove, og sengen er et godt og trygt sted at øve sig...

Det at han nu er begyndt at kravle betyder også, at han oplever verden større og får flere input nu. Han får flere stimuli i løbet af dagen, der sker rigtig meget både motorisk og mentalt, og det er svært for ham at koble fra overfor dagen og alle oplevelserne - og derfor ekstra svært at skulle sove. Og når han så endelig sover, så skal alle oplevelserne bearbejdes, og derfor drømmer han lige nu også ekstra meget og sover af den grund, så også ekstra uroligt…

Så der er ingen tvivl om at alder og udvikling lige nu spiller ind hos jer, og på den måde er det altså naturligt, at søvnen lige nu giver nogle udfordringer...

Når det så er sagt, så er det rigtig godt, hvis I kan holde fast i dagsrytmen - og hjælpe ham med nogenlunde faste spise-, aktivitets- og sovetider hele dagen igennem. Jo mere fast rytme, jo lettere vil I også kunne finde hans puttetidspunkt om aftenen. Det kan dog godt være nødvendigt, at I putter ham lidt senere - også senere end I umiddelbart mener, at han har behov for. Når I lige nu putter ham kl 19 og han konsekvent først sover kl 20.30, så lærer han også, at potningen skal vare 1.5 time og bestå af et ritual, hvor han netop hopper rundt, og I sidder og venter på at få ham til at sove... Derfor kan det være en god idé at putte ham senere, så han ikke bruger så lang tid på at finde roen, men lærer at lægge sig ned inden for måske ca. 20-30 minutter. Og hvis han ikke er ked af det, så behøver I ikke sidde der, men kan godt gå til og fra. Så han får lov til at bruge lidt energi i sin seng, før han så er parat til at sove.

Og så er der naturligvis også hans øreproblemer. Han har fået konstateret væske i venstre øre, men ørelægen har skønnet at tiden skal ses an. Det lyder som om, at der er tale om det, man kan kalde sekretorisk mellemmørebetændelse, hvor slimhinden hæver op, og det eustakiske rør tilstoppes. Det ses ofte i forbindelse med forkølelse. Nogle gange forsvinder væsken af sig selv, men andre gange danner slimcellerne i mellemøret et sekret, som bliver så sejt, at det ikke selv kan glide ud af det eustakiske rør - og hvis børn har gentagende mellemørebetændelser, vil man så ofte gå ind og lægge dræn.

Normalt siger man, at hvis der er væske i mellemøret i mere end 3 måneder, så er der stor risiko for, at den ikke forsvinder af sig selv - og som hovedregel behandler man med dræn, når der har været væske i ...


Annonce

... ørerne i 3-6 måneder. Og det er sandsynligvis derfor jeres ørelæge har sagt, at I skal komme igen om ca. 5 måneder... I skal naturligvis holde øje med jeres dreng og hans trivsel, og du kan naturligvis kontakte ørelægen igen, hvis du oplever, at han stadig har problemer, får flere smerter, øreflåd eller lignende. Og hvis du synes, det er for længe at vente til jeres dreng bliver 1 år, så kan du godt tale med ørelægen om at få en tid lidt før...

Det er rigtig fint, at I har hævet hans hovedgærde, så han ikke ligger helt fladt, når han sover. I kan også tale med lægen om, hvorvidt han lige nu skal tilbydes noget smertestillende, når han skal sove, så han ikke har ondt - det kan være mixtur eller det kan være en stikpille, som I giver ham i endetarmen, netop for at hjælpe ham til ro og bedre søvn i en periode.

Vær opmærksom når I giver ham flaske - det er vigtigt, at han ikke ligger for meget ned, når han drikker af flasken, prøv i stedet om I kan få ham til at sidde lidt mere op, når han spiser...

Prøv at undgå forkølelser - det er naturligt svært, jeg ved det godt, men den væsentligste årsag til væske i mellemøret skyldes forkølelse. Sørg for at han ikke fryser og udsættes for træk - giv ham evt. uldundertøj og brug gerne skridsikre strømper og også gerne små skindfutter på fødderne, nu hvor han er begyndt at kravle. Så han ikke får kolde fødder. Vær opmærksom på om det kan trække hen over gulvet, om der er fodkoldt...

Sørg for at han spiser varieret hele dagen igennem, så hans immunforsvar også styrkes gennem kosten - giv ham meget gerne fisk, som indeholder vigtige vitaminer og mineraler, blandt andet Selen, der virker som antioxidant og dermed styrker immunforsvaret indefra...


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Vær opmærksom på hygiejnen, sørg for at lufte godt ud, gøre rent, vaske hænder i forbindelse med bleskift, næsepudsning, måltider osv.

Undgå rygning. Hvis I eller bedsteforældre ryger, så øger det risikoen for luftvejsinfektioner og dermed risikoen for mellemørebetændelse. Derfor bør der ikke ryges i nærhed af eller i rum, hvor jeres dreng opholder sig.

Med hensyn til at skulle flyve til april, så vil dette naturligt godt kunne blive lidt en udfordring, hvis jeres dreng stadig har væske i mellemøret på det tidspunkt. Han vil i forvejen have svært ved at trykudligne, når I letter og lander, og har han væske i mellemøret kan det gøre ekstra ondt.

Det kan være en god idé at give ham lidt smertestillende, før I flyver - eller især før I lander, da det især ofte er landingen, som gør ondt i ørerne... Og det vil også være rigtig godt, hvis I kan give ham en flaske, når I lander, fordi det at drikke vil være med til at lette trykket i ørerne...

Det kan naturligvis også være, at der ingen problemer er - og I må også prøve at vurdere det ud fra, hvordan han i øvrigt virker - er han inde i en ny periode med forkølelse osv. så er sandsynligheden for væske imellemøret større, end hvis han er i en rask og sygdomsfri periode...

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke, og jeg håber at I får en dejlig ferie, når I skal af sted... Det lyder dejligt med en rejse i april :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

At sove igennem

Hej Helen Min søn er nu blevet 6 måneder og jeg tænker, at det derfor er...

Læs hele brevet og Helens svar


26. marts 2024 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.

Svær putning - 2 år, 6 mdr.

Kære Helen, Et spørgsmål til putning. Vores dreng på 2.5 år har altid...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Spinalbedøvelse

Spinalbedøvelse er en bedøvelsesform, som bruges ved blandt andet kejsersnit. Man lægger bedøvelsen ind via en kanyle, som føres ind i rygmarvskanalen og kvinden bedøves fuldt fra taljen og ned.

Bedøvelsen gør som regel ikke særlig ondt at få lagt, og det tager meget kort tid at lægge den. Spinalbedøvelse har den fordel at kvinden er vågen under kejsersnittet og derfor kan følge med i fødslen af barnet - og også se barnet med det samme, barnet kommer ud. Der sættes en skærm op,...

Læs mere i Babylex

Vuggedød - uventet spædbarnsdød

Den egentlige årsag til vuggedød eller pludselig spædbarnsdød kendes ikke. Men man ved, at der er visse faktorer, som har betydning. i 1980erne døde over 100 spædbørn hvert år uventet under søvn og siden 1990erne er antallet faldet drastisk. I dag er det under 10 børn om året i Danmark, der rammes af vuggedød.

Faldet i vuggedød skyldes i høj grad følgende anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen:

1. Læg altid barnet til at sove på ryggen. Hvis barnet sover på maven, er...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Tusind tak for en god brevkasse. Vi er i den kedelige situation, at vi ikke har haft glæde og gavn af vores egen sundhedsplejerske. Vi har fundet dine svar meget relevante.

Tak fra os.


Annonce