Annonce

Annonce

Svar: Puttefest


18. juni 2017

Kategori:
Alder:
18 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Jannie

Tak for dit brev og dejligt at høre, at du kunne bruge mit sidste svar, og at det nu går bedre med morgenmaden igen :)

Der er ingen tvivl om, at alder og udvikling spiller ind hos jer - og en del af jeres datters protester mod at sove, handler naturligt om, at hun nu viser mere egen vilje, gerne vil bestemme lidt mere selv og naturligt forsøger at finde ud af, hvad det hun gør, gør ved dig. Og det er, som du selv er inde på, helt naturligt, at hun især afprøver grænser overfor dig. Det er fordi hun er tryg, ved at du elsker hende og vil elske hende uanset, hvad hun gør, hvordan hun opfører sig - så du skal se det som et sundhedstegn og noget godt - selvom det kan være lidt svært :)

Netop i 18-20 måneders alderen vil de fleste børn have en periode, hvor de har svært ved at sove. I denne alder, har mange børn svært ved at overgive sig til søvnen og når de endelig sover, så sover de ofte afbrudt og uroligt. Nogle børn vågner med skrig og kan græde ulykkeligt om natten. Det handler om, at børn i denne alder begynder at have farefornemmelse.

Hun oplever verden mere og mere farlig, fordi hun nu begynder motorisk at kunne bevæge sig meget mere rundt. Hun klatrer op og finder ud af, at hun ikke selv kan komme ned, hun løber hurtigt og falder, slår hul på knæet osv. Hun oplever modstand fra andre børn, at de tager legetøjet fra hende, skubber til hende, nogle bider måske og hun møder også modstand fra jer, I holder fast i hende, så hun ikke løber ud på vejen, I siger mere "Nej!" i løbet af dagen osv. osv. Alt sammen med til at give en spirende farefornemmelse og en uro, når hun skal sove og også om natten.

Det gør det svært for hende at slippe dagen og overgive sig til søvnen og samtidig drømmer hun ekstra meget, når hun skal sove, fordi hun i drømme bearbejde alle oplevelser... Derfor er det rigtig godt, at du prioriterer at give hende den nærhed og ro, som hun viser behov for og netop sidder hos hende, bruger ca 15 minutter på at gøre hende tryg, så hun kan sove - ligesom det er rigtig godt, at du er i nærheden, når hun vågner om natten.

Når det så er sagt, så er det dog også vigtigt, at se på hvor meget hun sover og måske skal hendes puttetidspunkt ligge lidt senere nu... I 18-24 måneders alderen vil de fleste børn trives med godt 13 timers søvn i døgnet, og det kan f.eks. være sådan fordelt, at hun sover ca 11 timer om natten og 2 timers middagslur. Det betyder, at hvis hun starter dagen kl 07, så vil det være passende at putte hende omkring kl 20... Samtidig kan det også være en god idé at hun ikke starter dagen alt for sent, jo senere hun står op, jo sværere vil det være at putte hende til middagsluren og jo mere vil jeres rytme rykke sig, så dagen let skrider for jer.

Det er en god idé med et bad om aftenen, og badet må gerne ligge ca 1 time før hun puttes og blive afsluttet med god frottering med håndklædet, blive smurt med lidt creme, få lidt babymassage osv. Og det er også stadig en god idé med et godnatmåltid som en ...


Annonce

... fast del af putteritualet. Derefter kan hun så få børstet tænder og blive puttet.

Og her skal du så overveje, om hun begynder at se din tilstedeværelse som underholdning og sjov. Altså - hvis det virker, at du sidder hos hende, læser historie, taler om dagen og hun så ligger sig stille og roligt ned og sover, så skal du gøre det. Men hvis hun begynder at rejse sig, hoppe rundt, tror at I skal lege - netop fordi du sidder der, så kan det være nødvendigt, at du går kortvarigt til og fra, for at vise hende, at det ikke er legetid, men sovetid. Ikke fordi hun skal blive ked af det, men fordi du med dit kropssprog viser hende, at hvis du skal sidde der, så er det meningen, at hun skal sove... Ofte er det kun nødvendigt at gå til og fra et par gange, så forstår hun godt, at hun skal ligge ned, hvis hun vil have historie...

En anden mulighed er at bruge det, som jeg kalder strygetøjmetoden. Det går ud på, at du stiller dig og laver noget praktisk i nærheden. Altså gennemføre et dejligt og trygt ritual med godnathistorie osv. og når det så er tid til at gå, så vil det være godt at være i nærheden og lave noget praktisk. Det kan være at stryge tøj eller lægge tøj sammen. Du skal stå i værelset eller lige ved døren - det er vigtigt, at hun ikke behøver rejse sig for at se om du er der, hun skal ikke behøve sætte sig op eller stige ud af sengen for at blive betrygget i, at du ikke er gået fra hende - hun skal kunne se dig, hvor hun ligger ned.

Og så kan du småpludre lidt med hende, berolige hende med ord, men uden at du sidder der. Du er der, men sidder ikke direkte hos hende. Imens du står og stryger kan du således sige "jeg er lige her, læg dig ned skat, mor passer på dig, nat-nat" eller hvad du nu vil sige.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Det at være i gang med noget praktisk, som at lægge tøj sammen eller stå og stryge tøj, signalerer at der ikke sker noget spændende nu. Mor har noget kedeligt at lave, der er ikke noget sjov for dig. Hun får på den måde en fornemmelse af, at du ikke bare sidder og venter på at hun skal sove.

Hun kan også kalde på dig "Moooaar", og du kan svare og reagere på hende "ja, jeg er lige her, sove nu skatterpige", så hun igen og igen hører, at det er det hun skal, men samtidig er tryg ved det, fordi du ikke går fra hende, du er der, passer på hende.

Stille og roligt kan du så udnytte det at skulle lave noget praktisk – f.eks. gå frem og tilbage med rent tøj som skal lægges på plads – du har et formål med at gå frem og tilbage, som ikke handler om, at hun skal sove. Du kan derfor sige f.eks. "jeg henter lige noget af dit tøj, så kommer jeg igen" i stedet for "nu skal du lægge dig til at sove og så kommer jeg igen". Det sender nogle andre signaler og gør hende mere tryg og rolig ved at være i sin seng...

Det kan være en god måde at lære hnde, at hun godt kan falde i søvn "alene", at det er trygt og dejligt at være i sin seng - også selvom verden lige nu kan synes mere farlig :)

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide: Undgå uønsket kemi i dit barns mad

De gode råd er mange, og som forældre kan det være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. Derfor har Fødevarestyrelsen samlet de vigtigste anbefalinger til at undgå uønsket kemi, så du hurtigt kan få et overblik over hvilke fødevarer, du bør være opmærksom på.

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.

Problemer med putning til nat

Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Sovevaner | 2 år, 1 mdr.

Nattespetakler

Kære Helen Vi har nogle udfordringer om natten pt. Og jeg ved ikke, hvad vi...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Epiduralblokade ved fødsel

En epiduralblokade bruges til fødende kvinder, når man ønsker at smertelindre dem fuldstændig under f.eks. udvidelsesfasen, hvorefter man så kan trappe bedøvelsen ned, og den fødende kan presse sit barn ud. Det kaldes også en rygmarvsbedøvelse.

Man har på danske fødesteder idag mulighed for at få en "walking epidual", hvor den fødende har mulighed for at bevæge sig lidt mere. Den tager toppen af smerterne, men er ikke så kraftigt bedøvende, som en egentlig epiduralblokade er.

Læs mere i Babylex

K-vitamin til baby

Sundhedsstyrelsen (og WHO) anbefaler, at alle nyfødte babyer får K-vitamin lige efter fødslen. Dette gives som injektion i låret og er med til at forhindre indre blødninger. Når barnet har fået K-vitamin denne ene gang, skal det ikke gives igen.

Børn der ammes, får ikke ret meget K-vitamin via modermælken, og det betyder, at de har større risiko for K-vitaminmangel. K-vitamin dannes også i vores tarmsystem, og da nyfødte børn har et umodent tarmsystem, vil de ikke selv kunne...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for dit svar til min ældste søn og hans spørgsmål om ’bierne og blomsterne’. Vi har læst et par bøger sammen, han grinede rigtig meget … men fik stillet sin nysgerrighed!

Det var en rigtig god idé at læse bøger sammen, for du har jo fuldstændig ret: Det kan være grænseoverskridende for både barn og voksen af snakke om den slags sammen, mens en bog oplyser nøgternt og godt. Intimsfæren bevares intakt, genialt!


Annonce