Annonce

Annonce

Svar: Vågner dybt ulykkelig


22. maj 2016

Kategori:
Alder:
2 år

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære trætte mor

Tak for dit brev og søde ord - dejligt at høre, at I har kunne bruge mine tidligere svar :)

Det lyder som en god løsning at børnene sover på hvert sit værelse - det giver jeres datter en bedre søvn og I kan bedre tage jer af jeres dreng. Men det lyder også rigtig hårdt, og jeg kan godt forstå, at I er trætte efterhånden. Det er svært - forhåbentlig vil det, at jeres datter nu sover bedre gøre, at I måske kan skiftes til at tage jer af jeres dreng, så I på den måde selv får lidt mere søvn og dermed mere overskud...

Det lyder som natteskræk eller nightterror - både fordi jeres dreng skubber jer væk, ikke er interesseret i at I holder om ham, trøster eller beroliger ham, og også fordi I oplever det først på natten. De to ting er meget typiske for netop natteskræk... Men som I skriver, så oplever I ham vågen, og natteskræk opstår i den dybeste del af den dybe søvn. Barnet kan godt se vågen ud, men barnet sover - det er derfor man bliver afvist, og barnet ikke vil lade sig trøste... Måske får han på en eller anden måde vækket sig selv eller vågner af, at I kommer ind til ham...

Uanset hvad, så lyder det som en god løsning, at I lige nu tager ham ind til jer. Det giver ham ro, og selvom han ikke falder i søvn med det samme, så føler han trygheden og forholder sig roligt - og falder så i søvn - og I får muligheden for selv at få sovet.

Det kan være en god idé, hvis han kan sove på en madras i jeres soveværelse og ikke imellem jer i dobbeltsengen. Det er på sigt lettere at komme fra en madras ind på eget værelse, end det er at komme fra smørhullet mellem mor og far... Som jeg læser jeres brev, så ligger han heller ikke i dobbeltsengen, men ligger for sig selv - og det må han gerne, det er rigtig fint.

Nogle forældre gør også det, at de tager en madras ind på børneværelset og skiftes til at sove på den. Det har den fordel, at I kan være der med det samme, han vågner, samtidig med at I lærer ham at blive på værelset. Nogle børn vænner sig nemlig til at skulle ind til forældrene om natten og begynder at vågne for at komme ind til mor og far - det er naturligvis helt okay, at børn kommer ind til forældrene, når de har drømt noget uhyggeligt osv. De skal have den ...


Annonce

... trøst, som de har behov for. Men det bliver uhensigtsmæssigt, hvis han begynder at vågne fordi han vænnes til at skulle ind til jer - mere end fordi han vågner og er ked af det... Derfor er det vigtigt, at I prøver at vurdere, hvor når hans behov skifter. Lige nu har han tydeligt behov for jeres nærhed og det hjælper jer alle til en bedre søvn, hvis I kan sove sammen. Men vær opmærksom på, om det ændrer sig, så det ikke er trygheden men mere vanen, der gør at han begynder at vågne. Hvis det sker, kan det være godt med en madras på børneværelset, fordi I så giver ham trygheden stadig væk, men også lærer ham, at han ikke behøver komme ud af sit værelse, fordi han har nogle opvågninger om natten.

Nogle gange kan det også være en god idé, at I fortsat putter ham i egen seng om aftenen, så han forbinder sin seng med stedet, hvor han skal sove - tager ham ind til jer om natten, når han vågner - og når han så sover godt igen, så flytter I ham tilbage til egen seng. Med den alder han har, så er det ikke sikkert, at han husker, at han har været vågen om natten og har været omkring soveværelset - og det at han puttes i egen seng om aftenen og vågner i egen seng om morgenen kan på sigt være med til at gøre det lettere at få ham videre i egen seng om natten, når han har sine små opvågninger. Det er således også en mulighed, som måske kan hjælpe jer på sigt.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Det skal naturligvis overvejes, om han vågner fordi han har ondt, er generet af hoste, refluks osv. Selvom han er i medicinsk behandling, så kan han godt være generet om natten og få afbrudt sin søvn på grund af dette. Jeg går ud fra, at I allerede gør hvad I kan i forhold til dette - eleverer hans hovedgærde, giver medicinen og sørger for at han er velreguleret her, giver evt. smertestillende, hvis han har ondt osv.

Det er helt okay, at han sover en længere middagslur - det har han brug for, når hans nattesøvn er så afbrudt som den er og det er også vigtigt med dagssøvnen i forhold til at styrke hans immunforsvar, vækst osv. Så han må stadig meget gerne sove 1.5-2 timer til middag, det lyder helt reelt.

Jeg håber, at I kan bruge lidt af disse tanker videre - sender jer et stor knus med på vejen - rigtig meget held og lykke fortsat!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

At sove igennem

Hej Helen Min søn er nu blevet 6 måneder og jeg tænker, at det derfor er...

Læs hele brevet og Helens svar


26. marts 2024 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.

Svær putning - 2 år, 6 mdr.

Kære Helen, Et spørgsmål til putning. Vores dreng på 2.5 år har altid...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Tænder

Der er stor forskel på, hvornår børn får deres første tænder. Nogle bliver født med en tand eller to. Andre er over et år før den første tand melder sig.

De fleste børn får dog deres første tænder omkring 6 mdr.´s alderen og vil have et komplet sæt tænder omkring 3 års alderen, dvs. 20 tænder.

Mange børn får ondt i gummerne, når tænderne bryder igennem. Her kan det hjælpe med en bidering, eller noget koldt at bide i f.eks. et stykke agurk. Skær en skive agurk på...

Læs mere i Babylex

Lægeundersøgelser baby og børn

I Danmark er det fastlagt ved lov, at alle børn skal tilbydes forebyggende helbredsundersøgelser ved egen læge. Det anbefales at bestille tid hos lægen, når barnet er henholdsvis 5 uger, 3 mdr., 5 mdr., 1 år, 15 mdr., 2 år, 3 år, 4 år, 5 år og 12 år.

Undersøgelserne indeholder også vaccinationer og en samtale med lægen, hvor I taler om barnets trivsel, og om barnet udvikler sig som forventet. Lægen vil måle og veje barnet og her se, om barnet følger sin vækstkurve. Barnets...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen & Co.

Jeg har gjort det før, og det kan måske virke af for meget, at jeg nu gør det igen, men synes endnu engang, at jeg vil sende en tak til dig Helen og hvem end der ellers sidder bag hjemmesiden.

Nu med datter nr. to og efter syv ugers bekendskab med nyeste arving, finder jeg mig selv en lørdag aften helt i panik over, om vi da bare slet ikke kan finde ud af at have en baby. Og wupti på fem minutter har jeg fundet flere lign tilfælde af frustrerede mødre, der beskriver scenarier, der minder om det jeg sidder i. Med et bliver min situation helt "normal" og efterfølgende kan jeg med stor ro læse dine konstruktive svar, som jeg endnu engang finder både kompetente, letforståelige og direkte anvendliege (nu håber jeg også baby-pigen gør det;) )

Så igen stor ros herfra - det er en super hjemmeside!

Med lidt mere ro i mor-sindet sendes en stor TAK herfra.


Annonce