Annonce

Annonce

Svar: Kan ikke selv sove videre ved skift i søvnstadie


15. december 2011

Kategori:
Alder:
11 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Jette

Tak for dit brev :)

Det lyder som om at din dreng er ved at blive afhængig af at være i din favn for at kunne sove. Han er ved at få det man kalder for en uhensigtsmæssig søvnassociation. Det betyder at han ikke er i stand til at komme videre i søvnen uden, at du tager ham op og vugger ham i din favn - og den afhængighed skabes, fordi du putter ham på denne måde.

Det er fint at du giver ham mælk inden han skal sove, men han bør ikke falde i søvn i din favn. Det er vigtigt at han lige registrerer hvor han bliver lagt, hvor du forventer at han skal sove, for at han også kan sove videre, når han har sine små opvågninger natten igennem.

Vi vågner alle sammen 10, 15, 20 gange hver nat. Vi sparker dynen af, trækker dynen op om os, vi retter på hovedpuden, vi lægger os om på siden osv. og vi registrerer her at alt er som da vi faldt i søvn. Hvis vores underbevidsthed mærker at det hele er som det skal være, så sover vi videre, men hvis det virker forkert, så vågner vi og kan ikke sove igen.

Jeg plejer at sammenligne det med at du går i seng samtidig med din mand. Du putter dig ind til ham og du falder i søvn. I løbet af natten vågner du, vil putte dig ind til ham, men han er væk. Hvad sker der så? Først vågner du lidt mere op, så lytter du, prøver at høre om han mon er på toilettet eller lignende, ...


Annonce

... men der er helt stille .. Så kan du ikke sove videre, så vågner du endnu mere op, kalder måske på ham et par gange, og får du ingen reaktion så er du pludselig helt vågen, stiger ud af sengen og begynder at lede efter ham - for han skal være der, der er forkert at han ikke er der, for han var der, da du gik i seng.

Og din dreng gør det samme. Han registrerer om han nu stadig ligger i din arm, som da han faldt i søvn og gør han det, så sover han trygt videre, men gør han ikke det, så vågner han og kalder på dig og sover så videre, når du atter tager ham op og det hele er som da han blev puttet ...


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Så din dreng er nødt til at lære at sove uden at være i din favn og derfor er det rigtig vigtigt at du prøver at putte ham i sengen inden han falder helt i søvn. Det vil være rigtig godt at give ham flasken i sengen og måske skal du putte ham lidt senere, så han er træt nok til at kunne overgive sig til søvnen. Måske skal du stadig give ham flasken i din favn, men putte ham i egen seng, før han sover helt. Det er vigtigt at han lige når at registrere at han rent faktisk bliver lagt til at sove i sin seng og forbinder sin seng med stedet hvor han sover og at han også er helt tryg ved dette :)

Kun på denne måde kan han lære at komme videre i søvnen uden din hjælp :)

Rigtig meget held og lykke - og rigtig glædelig jul! :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.

Problemer med putning til nat

Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Sovevaner | 2 år, 1 mdr.

Nattespetakler

Kære Helen Vi har nogle udfordringer om natten pt. Og jeg ved ikke, hvad vi...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Ærter

Fra 6 måneders alderen må barnet gerne få ærter. Ærter kan her koges til ærtemos og det samme kan gøres med andre bælgfrugter, som brune og hvide bønner, kigærter og linser.

Barnet optager bedst næring fra ærter og andre grøntsager, hvis de koges.

Fra 9-10 måneders alderen vil mange børn have stor glæde af at spise ærter, det er god træning for at øve pincetgreb og ærter kan fint gives sammen med rugbrød til frokost.

Ærter indeholder protein, samt...

Læs mere i Babylex

Mælkedranker

Nogle børn drikker så meget mælk, at det tager pladsen op for den egentlige mad. Disse børn kalder man for mælkedrankere.

De første 6 måneder vil det lille barn naturligt leve af mælk, men i takt med at barnet bliver ældre, begynder at spise mere og mere rigtig mad, så er det vigtigt, at mængden af mælk skrues gradvist ned. Hvis barnet gennem for lang tid lever mest af mælk, vil barnet kunne komme til at mangle vigtige næringstoffer - som naturligt indtages via en almindelig sund...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tak for en fantastisk hjemmeside. Hvem er det egentlig udover dig som besvarer alle disse spørgsmål på denne side. For du kan da umuligt besvare dem alle ...

Tak for fantastiske guldkorn.

Mor til Mathias knap 8 måneder


Annonce