Annonce

Annonce

Svar: Skriger når det er puttetid


1. januar 2011

Kategori:
Alder:
21 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære C

Umiddelbart synes jeg at jeres dreng er for gammel til at bruge op-ned-metoden og jeg synes det er værd at gøre sig nogle overvejelser omkring, hvorfor jeres dreng er så ulykkelig. Hvis I finder ud af det, så er sandsynligheden for at få ham rolig - og dermed succeskriteriet for at få ham til at sove - også større :)

Det er helt normalt at børn i jeres drengs alder vægrer sig mod at skulle sove. Han har en alder, hvor han naturligt begynder at have farefornemmelse og samtidig har han også en masse tanker der skal bearbejdes, for at han kan falde til ro. Børn i jeres drengs alder vil ofte have svært ved at overgive sig til søvnen og de vil ofte også have en periode, hvor de vågner med gråd om natten.

At han har farefornemmelse betyder at verden nu opleves større og mere farlig - han klatrer op og finder ud af at han ikke selv kan komme ned, han løber hurtigt og falder, slår hul på knæet osv. Han oplever modstand fra andre børn, at de tager legetøjet fra ham, skubber til ham, nogle bider måske og han møder også modstand fra jer, I holder fast i ham, så han ikke løber ud på vejen, I siger mere "Nej!" i løbet af dagen osv. osv. Alt sammen med til at give en spirende farefornemmelse og en uro, når han skal sove og om natten.

For alt hvad han oplever i løbet af dagen skal bearbejdes og det bliver det når han drømmer. Derfor vil børn i denne alder godt kunne vågne op med skrig, være rigtig kede af det og næsten virker til at have mareridt og de kan virke meget tryghedssøgende i denne alder.

Derfor er det vigtigt at I giver jeres dreng den nærhed og ro som han lige nu viser behov for, gør ham tryg, når han skal sove og beroliger ham, når og hvis han vågner om natten.

Det er en rigtig god idé at I sætter jer med ham om aftenen, lader ham sidde på skødet, få godnathistorie der, ligeså stille få ham over i egen seng, læser videre på historien, synger lidt for ham, taler med ham, giver jer god tid og prioriterer at lade ham mærke at I er der.

Og så skal I tale med ham om dagen, om alt hvad der er sket af gode og mindre gode ting, så I hjælper ham med at få noget af det bearbejdet inden han skal sove. Ingen af os kan sove med hovedet fyldt af tanker, derfor skal I hjælpe ham af med noget af hans tankemylder inden sengetid, ved netop at tale lidt med ham om dagens hændelser: "i morges da vi stod op, så fik du havregrød - mmm det smager godt, så kørte vi i vuggestue og så legede du med ..., men så faldt ...


Annonce

... du og slog hul på knæet, AV! det gjorde ondt, og så fik du plaster på ..." og så kigger I på plasteret og mindes og får bearbejdet den episode.

I skal også sikre jer at puttetidspunktet er rigtigt, det kunne godt lyde som om at jeres dreng måske puttes for tidligt, når han allerede protesterer bare I nærmer jer værelset og så skal I naturligvis også sikre jer, at han ikke forbinder sin seng eller sit værelse med noget som er ubehageligt. Der må gerne være lidt dæmpet belysning og han skal have en bamse at sove med. Sengen skal være rar at ligge i, døren skal være åben ind til værelset, så han stadig kan høre jer og mærke at I er der. Det er vigtigt at han er fuldstændig tryg.

Måske har han oplevet at få lov at græde og I ikke har reageret hurtigt nok, endten når han er blevet puttet eller måske er han vågnet af en drøm og har været ulykkelig og I kom ikke med det samme ... Hvis det er tilfældet, så kan han godt være blevet så forskrækket at han forbinder det at være i sengen med noget som ikke er rart og så er I nødt til at bruge ekstra lang tid på at få skabt en ny og god erfaring med putning igen. Det handler om tryghed. Tryghed er alfa omega.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Du fortæller at det kan tage op til 2½ time med skrig og skål og jeg får lidt på fornemmelsen at det hele foregår på værelset, endten med jer der eller hvor I forsøger at gå fra ham ... Måske har I hørt at hvis barnet først er puttet, så skal man endelig lade barnet blive i sengen eller på værelset, man skal holde fast i at det er puttetid nu! - DET ER JEG IKKE ENIG I! Jeg mener derimod at man skal afbryde putningen, tage barnet med ind i stuen, få ro på og vente på at barnet atter viser tegn på træthed og virker parat til at skulle sove og så forsøger man at putte igen. Det handler om at springe på søvntoget, når det kommer forbi.

Der kommer ikke noget godt ud af at lave en magtkamp om at barnet skal sove - ingen kan sove på kommando og barnet får ingen erfaring med sig om at det at skulle sove er noget hyggeligt og rart - tværtimod, barnet forbinder det at sove med noget ubehageligt og vil derfor kun protestere mere og mere ...

Så se på puttetidspunkt, hjælp ham med at blive tryg, gør ham rolig, vær der for ham, snak med ham. Bliver han dybt ulykkelig, så afbryd putningen, tag ham med ind i stuen og vent på at næste søvntog kommer forbi - de tog kører normalt med 20 eller 40 minutters interval :)

Fortsat held og lykke, håber mine tanker hjælper videre på vej:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide: Undgå uønsket kemi i dit barns mad

De gode råd er mange, og som forældre kan det være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. Derfor har Fødevarestyrelsen samlet de vigtigste anbefalinger til at undgå uønsket kemi, så du hurtigt kan få et overblik over hvilke fødevarer, du bør være opmærksom på.

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

15. maj 2024 | Sovevaner | 2 år, 10 mdr.

Putning af 2 børn

Hej Helen Jeg skriver til dig for at få lidt input til ny putterutine...

Læs hele brevet og Helens svar


1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.

Problemer med putning til nat

Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Sovevaner | 2 år, 1 mdr.

Nattespetakler

Kære Helen Vi har nogle udfordringer om natten pt. Og jeg ved ikke, hvad vi...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Frysning af babymad

Du kan fryse grøntsagsmos, frugt- og bærmos ned i mindre portioner. Rens grøntsager og frugter grundigt, kog sammen med lidt vand i en tykbundet gryde, blend med kogevandet og frys ned.

Mosen bør kommes i små bægre, der er beregnet til frysning af babymad og som er fri for skadelige stoffer.

Når grøntsags- eller frugtmosen skal bruges, bør den optøs direkte i gryden. Derved bevares vitaminer og mineraler bedst.

Grøntsagsmos kan du med fordel fryse...

Læs mere i Babylex

Natamning

Mælkeproduktionen sker også om natten, og i den første tid efter fødslen er det en rigtig god idé at amme om natten. Faktisk er natamning med til at holde din mælkeproduktion igang, fordi du om natten producerer mere af det mælkestimulerende hormon.

De fleste børn vil i de første måneder have behov for amning om natten, og det er først efter 6 mdr.s alderen, at de fleste børn ernæringsmæssigt ikke længere behøver mælk midt nat. I 6 mdr.s alderen vil barnet kunne spise skemad om...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen!

Tusind tak for dit tip om "drilleblæren" og "drillenumsen". Det var lige i øjet!

Pludselig blev af-med-ble et projekt, som vores datter kunne forholde sig til og føle sig som en del af. Lige fra den håbefulde: "Vi skal nok få krammet på den drilleblære, ikk?" til den lettere truende: "Jeg har sagt til drillenumsen, at hvis den ikke opfører sig ordenligt, så ringer jeg til politiet, også kommer den i fængsel".

Så nu er hun uden ble (om dagen) og siger fint til selv og overholder de faste toilettider - om morgenen og aftenen og efter måltider - uden (ret meget) brok.

Tak for hjælpen. Det er stor lettelse for os ikke at skulle skændes med hende om den åndssvage ble.

Venlig hilsen

Helt Utrolig Lettet


Annonce