Annonce

Annonce

Svar: Ble eller underbukser


8. januar 2020

Kategori:
Alder:
3 år, 5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Renlighed.

Kære L

Tak for dit brev - og godt nytår! :)

Det lyder som om, at jeres dreng rent fysiologisk er parat til at smide bleen. Han holder sig fint mellem toiletbesøg, han er okay med at sidde på toilettet, og det lyder som om, at han tisser fint der, når det lykkes at få ham derud :) Og selvom han ofte laver i bleen, så er han helt bevidst om, at det er nu, det sker - han hopper ned fra stolen, presser og laver, når det er tiden...

Det lyder derfor som om, at det er en mental hurdle han skal over. Og jeg tænker, at det her er vigtigt, at I hjælper ham med at komme på toilettet så hyppigt, at han net tisser og laver på toilettet og ikke andre steder. Det er helt fint at give ham ble på stadigvæk, men den bør være en bukseble, som trækkes op og ned som et par underbukser og det er som udgangspunkt ikke meningen, at han skal tisse eller lave i sin ble. Det betyder, at han skal hjælpes på toilettet morgen og aften, i forbindelse med måltider, før han løber ud for at lege, før I kører op for at handle og på lignende tidspunkter, hvor det vil være naturligt, at han tisser af eller forsøger om han skal noget.. måske ca. hver 3 time.

Hvis bleen er tør, så roses han for det og bleen kan bruges igen. Hvis bleen er våd, så roses han for at forsøge og I taler om, at det jo var fint at han så havde ble på (netop fordi underbukser ikke bliver våde), og at I næste gang vil hjælpe ham med at nå det lidt før, fordi det er det han skal nu...

I må netop gerne italesætte, at det er tid til at komme af med bleen. Tale med ham om, at der er forskellige ting, som man skal lære. At han f.eks. har skulle lære at gå, lære at hoppe og sparke til en bold, lære at lægge puslespil, lære at bruge sin løbecykel osv. og nu er det så tid til at han lære ikke at bruge ble. I ved godt, at det er svært og I forstår godt, at det er smart med en ble, fordi underbukserne jo ellers bliver våde, men at I vil hjælpe ham med det, støtte ham, så han lærer det med jeres hjælp. I hjælper hinanden.

Derfor tænker jeg også, at når I ser, at han faktisk sætter sig for at lave i bleen, så er det vigtigt, at I hjælper ham ud på toilettet. Hvis I har en aftale om, at I netop arbejder på renlighed nu, og at I vil hjælpe ham, så kan I sige f.eks. "hov skat, du skal lige på toilettet", tage ham i hånden og følge ham derud. Det vil være godt, at han ikke får en vane med at han kan sætte sig og ...


Annonce

... lave i bleen uanset, hvor han er. Så hvis I opdager det, må I gerne gribe ind og netop udnytte dette tidspunkt til toiletbesøg.

Når det nogle gange kan være en fordel at tage bleen af, så er det fordi han så naturligt bedre vil mærke, når han skal tisse og derfor lærer, hvilke signaler det er han skal reagere på. Og det kan nogle gange godt netop være motivationsfaktoren, at han så er nødt til at gå på toilettet, for at undgå at underbukserne bliver våde. Så I på den måde italesætter behovet for toilettet fremfor bleen.

Det er dog betydeligt lettere at undvære bleen i sommerperioden, hvor han naturligt kan gå mere rundt uden tøj på - det er svært nu hvor det er koldt og slet ikke muligt i børnehaven, hvor han har flyverdragt på og naturligt ikke kan nå toilettet, når han først mærker, at han skal tisse. Derhjemme kan I dog godt forsøge.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det vil være en god idé at læse bøger om renlighed og evt. også om hvordan kroppen fungerer. Det vil storesøster måske også gerne være med til. Det er oplagt i forhold til hendes alder :) Det kan både være bøger os handler om hvordan vi ser ud inden i og f.eks. sætte ord på blæren og dens funktion. Nogle børn har faktisk meget stor glæde af at man taler om en drilleblære, som nogle gange gør som den vil og ikke som vi gerne vil. Så når den skal holde sig, så tisser den, og når den skal tisse på toilettet, så vil den ikke, så tisser den i bukserne.. og at I sammen skal lære den ikke at drille, men hjælpe den til at finde ud af det. Når man taler om drilleblæren, så fjerner det også problemet fra jeres dreng - det er ikke fordi han ikke vil, ikke kan, ikke har lyst, er doven eller lignende, det er drilleblærens skyld og I skal hjælpe den til ikke at drille.

Det kan også være bøger, som handler om mad vi spiser, hvad der sker med maden, hvordan det kommer ud som afføring og vandladning osv. I kan her også tale om vigtigheden af at spise sundt, vaske hænder i forbindelse med toiletbesøg osv. så I på den måde har en naturlig snak der når flere veje ud :)

Og så naturligvis bøger der handler decideret om at skulle smide bleen.. Der findes flere gode børnebøger/billedbøger - f.eks. "Hr. Pølle", "Hvad har du i bleen?", "Noa på potte", "Prinsesse Pollys Potte", "Jeppes Potte" og mange flere. En tur på biblioteket er en god idé :)

Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke med det projekt :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om renlighed:

7. marts 2024 | Renlighed | 23 mdr.

Tisse på potte

Kære Helen Først og fremmest igen tak for dit svar angående lur og...

Læs hele brevet og Helens svar


12. februar 2024 | Renlighed | 4 år

Periodevise problemer med renlighed

Kære Helen Jeg har en dreng, der lige er fyldt 4 år. Han har været renlig...

Læs hele brevet og Helens svar


30. januar 2024 | Renlighed | 4 år, 6 mdr.

Renlig om natten

Hej Helen Min dreng på 4½ år tisser stadig i sin ble om natten. Han har...

Læs hele brevet og Helens svar


25. januar 2024 | Renlighed | 4 år

Kan ikke mærke hun skal tisse

Hej Helen, Min datter, der er lige er blevet 4 år, har været blefri, både...

Læs hele brevet og Helens svar


22. januar 2024 | Renlighed | 4 år, 2 mdr.

Holde sig tør om natten

Hej Helen Min dreng, Noah, er nu blevet 4 år (i november). Han har været...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Sushi til gravide og ammende

Gravide og ammende må meget gerne spise sushi, og det kan være en udmærket måde at få varieret sit indtag af fisk på. Der er dog lidt forholdsregler du skal tage.

Fødevarestyrelsen pålægger både forhandlere, sushi-restauranter og øvrige leverandører at dybfryse fisken før den sælges. Fisken skal være frosset ned til til -20 grader i 24 timer for at komme eventuelle parasitter i fiskekødet til livs.

Vælger du at lave sushi selv, skal fisken på samme måde fryses ned...

Læs mere i Babylex

Forstoppelse

Hvis dit barns afføring er hård og knoldet, så har dit barn forstoppelse. Ofte vil barnet også have ondt i maven og være grædende. Børn der tilbydes modermælkserstatning får hyppigere forstoppelse, end børn der ammes. Men børn der ammes kan også godt få problemer med forstoppelse.

Får dit barn modermælkserstatning, skal du være opmærksom på, at blandingsforholdet er korrekt. Du kan også prøve at skifte till en anden type erstatning - der findes erstatninger, som er udviklet til...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Endnu engang tak for dit søde, positive og lange svar. Jeg vender tilbage og fortæller om vores videre forløb.

En rigtig god jul til dig og din familie

Hilsen fra os


Annonce