Annonce

Annonce

Svar: 2.5 år og pottetræning


18. november 2015

Kategori:
Alder:
2 år, 6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Renlighed.

Kære M

Tak for dit brev :)

Renlighed har tre faser:

I første fase kommer barnet og siger, når det har tisset eller lavet i bleen.

I anden fase kommer barnet og siger, når det sker f.eks. "nu tisser jeg!"

I tredje fase kommer barnet lige inden det sker - og så skal man skynde sig at nå toilettet.

Det lyder som om, at jeres datter er i 3 fase, når det kommer til afføring. Hun mærker afføringstrang og siger til inden, følges til potten og har så afføring der. Super fint!

I forhold til vandladning, så lyder det som om, at hun er i første fase. Hun er bevidst om, at hun har en våd ble og beder om at få den skiftet.

Jeg synes det er lidt for tidligt at tage bleen af hende. Hvis du vil prøve, så er det kun for at give hende fornemmelsen af, hvad det er hun skal lægge mærke til, når hun tisser. Hvis du fjerner bleen, så vil hun naturligt tisse i bukserne, urinen vil løbe ned af benene på hende og det kan gøre hende lidt forskrækket - og du kan sige "hov nu tisser du skat, næste gang skal du ud på potten" eller lignende. Så hun på den måde bliver opmærksom på sin krops signaler og hvad det er du gerne vil have hende til at reagere på.

Men ellers er jeg ikke tilhænger af, at man tager bleen af for hurtigt. Jeg synes, det er vigtigt med små succesoplevelser, og det vil være en stor succes med en tør ble - det er altid et nederlag med våde bukser.

Jeg vil derfor foreslå, at indføre faste toilettider. Det vil sige, at hun skal tisse på potte eller toilet som det første om morgenen og som det sidste om aftenen (gerne i forbindelse med aftenbad, hvor tøjet alligevel kommer af. Stille og roligt udvides toilettiderne til også at gælde i løbet af dagen - før hun løber ud for at lege, før I kører op for at handle, I forbindelse med måltiderne osv.

Hun skal ikke ...


Annonce

... spørges "skal du tisse?", for så vil hun naturligt svare nej og ofte tisse få minutter efter. I stedet skal hun følges ud på toilettet og du kan f.eks. sige "kom vi skal lige tisse inden vi kører", som en helt naturligt regel, der gælder - mor tisser også, far tisser også og din datter tisser - alle skal lige tisse før man kører hjemmefra.. stille og roligt uden at gøre det til en kamp:)

Det vil være rigtig godt at bruge en bukseble, der kan trækkes op og ned som et par underbukser. Hvis bleen er tør, så er det super, så roses hun for det og bleen kan bruges igen. Hvis bleen er våd, så er det også helt fint, så skifter i den bare og hun får en ny tør ble på. Hvis der kommer noget tis på pottet eller toilettet, så roses hun for det. Hvis der ikke kommer noget, så roses hun for at forsøge. Uanset hvad, så er det positivt:)


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Når hun begynder at kunne holde sig, når bleen gentagende gange er tør og når der kommer tis/afføring, når hun sidder på potten eller toilettet, så kan du begynde at fjerne bleen helt, men ikke før:)

Med hensyn til at hun tisser om natten, så kan det være en god idé, at du er opmærksom på, at hun bør få stillet sit væskebehov hele dagen igennem og ikke mest om aftenen. Det kan også nogle gange være en god idé at følge hende på toilettet sen aften, så hun får tisset af der... men du skal her vurdere, om hun vil have svært ved at sove, hvis du vækker hende - så er det bedre at lade hende sove... Hun er stadig ikke så gammel, så det er naturligt, at hun stadig tisser om natten. Den natlige vandladning styres blandt andet af det antidiuretiske hormon og rent hormonelt er hun ikke i stand til at holde sig om natten endnu.. Det er en fysiologisk modning, som skal have sin tid...

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke med hende:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om renlighed:

7. marts 2024 | Renlighed | 23 mdr.

Tisse på potte

Kære Helen Først og fremmest igen tak for dit svar angående lur og...

Læs hele brevet og Helens svar


12. februar 2024 | Renlighed | 4 år

Periodevise problemer med renlighed

Kære Helen Jeg har en dreng, der lige er fyldt 4 år. Han har været renlig...

Læs hele brevet og Helens svar


30. januar 2024 | Renlighed | 4 år, 6 mdr.

Renlig om natten

Hej Helen Min dreng på 4½ år tisser stadig i sin ble om natten. Han har...

Læs hele brevet og Helens svar


25. januar 2024 | Renlighed | 4 år

Kan ikke mærke hun skal tisse

Hej Helen, Min datter, der er lige er blevet 4 år, har været blefri, både...

Læs hele brevet og Helens svar


22. januar 2024 | Renlighed | 4 år, 2 mdr.

Holde sig tør om natten

Hej Helen Min dreng, Noah, er nu blevet 4 år (i november). Han har været...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Steriltvandspapler

Steriltvandspapler bruges som smertestillende til fødende kvinder. Det er små indsprøjtninger af helt rent vand, som man lægger ind under huden i lænden.

Det svier, når de lægges ind og der lægges i alt 4 små steriltvandspapler ind. Når de først er lagt, oplever de fleste at de har god smertelindring. Virkningen kommer af, at stikkene afleder smerteimpulser, som netop er høje i lænden, når man har veer.

Læs mere i Babylex

Øjenbetændelse

Øjenbetændelse kaldes også conjunctivitis. Det er betændelse i øjets bindehinde, som dækker indersiden af øjenlåget og det hvide af øjet.

Der er to former for øjenbetændelse - en mild og en svær.

Den milde øjenbetændelse opstår ofte hos forkølede børn. Øjet bliver let rødt, det løber i vand, og der kommer "gule klatter" i øjenkrogen, især efter søvn. Denne form for øjenbetændelse skyldes virus, som kun er lidt smitsom, og børn med denne form for øjenbetændelse må...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Først og fremmest tusind tak for en rigtig god brevkasse, hvor vi som førstegangsforældre har fået svar på rigtig mange spørgsmål, bare ved at sidde og surfe lidt rundt i kategorierne. Dine gode svar har virkelig været en stor hjælp hele vejen igennem.

Bedste hilsner
Malene og Maria på 6 uger


Annonce