Annonce

Annonce

Svar: Renlighed - det gik ellers så godt!


11. februar 2010

Kategori:
Alder:
3 år, 9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Renlighed.

Hej med dig

Der er umiddelbart ingen grund til at tro, at jeres dreng ikke kan holde sig og styre sin vandladning, når han har været renlig i over ½ år og fint kunne kontrollere dette. At det så ligepludselig går galt, ja hvad skyldes det ...

Min umiddelbare tanke er at der er tale om flere ting. For det første har situationen hjemme hos jer ændret sig og han skal finde ud af sin nye rolle som storebror. Det påvirker ham rigtig meget, at have fået en lillesøster, meget mere end I tror og I skal passe meget på ikke at forvente for meget af ham. Det er naturligt at børn i den periode hvor der kommer et nyt familiemedlem til, vil gå tilbage i deres udvikling. Det kan være at barnet pludselig taler babysprog, pludselig skal have hjælp til af og påklædning, pludselig ikke er renlig mere osv. Alt sammen en reaktion på at skulle være stor, men faktisk gerne stadig vil opfattes som lille.

Derudover er det også sådan at børn i jeres dreng alder ofte har for travlt til egentlig at bruge tid nok på toilettet. Han får derfor ikke tømt sin blære godt nok, når han tisser, hvorfor han naturligt vil gå og 'dryppe' i bukserne og have svært ved at holde sig. Måske er han begyndt at stå op og tisse? Hvis han er det, vil det være en rigtig god idé, at I nu beder ham om at sætte sig på toilettet og at han skal sidde der et stykke tid, før han er færdig. Lige prøve om han kan tisse en lille smule mere inden han rejser sig.

Jeg tænker også at I skal sikre jer at han ikke har fået blærebetændelse. Hvis han igennem længere tid har gået rundt med våde bukser, så kan det sagtens tænkes at der er et problem her, som skal behandles medicinsk.

Jeg bryder mig ikke om trusler og jeg synes det er en trussel, når I siger "så må du gå i natbukser resten af dagen, når du tisser i bukserne hele tiden!" Jeg tror ikke på at man kommer særlig langt med den form for pædagogik :) Jeg forstår godt jeres frustration og jeg er sikker på at jeres dreng også godt ved at I er irriterede, men I skal passe meget på at I ikke forlanger for meget af ham, at I ikke stiller for store krav og det har I måske gjort efter at lillesøster er kommet til.

I skriver også at han er en klog lille dreng og når man møder drenge som tænker meget, som er gode til at formulere sig osv. så kan man meget hurtigt komme til at stille lidt for store krav og så giver det desværre nogle ...


Annonce

... gange bagslag ...

Jeg synes derfor I en periode skal prøve at finde alle hans styrker og præcisere hvad han er særligt god til og hvad I holder særligt af ved ham. I skal prøve at have fokus på alt det gode ved jeres dreng og prioritere at give ham ekstra opmærksomhed. Det kan være bare 15 minutter hver dag, hvor han får den fulde tid "dig og mig-tid". I skal sætte ord på når han gør noget godt, det vil give ham følelsen af, at han har jeres opmærksomhed på en positiv måde.

Jo mere positiv kontakt I giver ham, jo mere vil det medføre at han forsøger at glæde jer ved at nå toilettet. Børn vil jo som udgangspunkt gerne gøre det der gør deres forældre glade, og som sagt ved jeres dreng godt at det med at tisse i bukserne ikke er vellidt. Men hvis I skælder meget ud, hvis han føler lillesøster som en rival, hvis han i det hele taget synes det er ret svært at være ham lige nu, så er det med våde bukser jo 'ligemeget' ... Så prøv at vende det hele lidt om og give ham så meget positiv kontakt som muligt.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

I må naturligvis gerne tale med ham om at det er usundt for ham at gå med våde bukser. Det er oplagt her at tale med ham om at han skal tisse en prøve I kan aflevere hos lægen, fordi I er nødt til at finde ud af, om han har en drilleblære der ikke har det så godt. Det vil være rart for ham at 'det er blæren der driller' en gang imellem og ikke ham der er problemet. Det vil igen gøre, at han får lyst til at prøve at gøre jer mere glade.

I skal også hjælpe ham til faste toilettider, så han tisser inden han løber ud for at lege, som det først når han står op, og det sidste inden han går i seng osv. Altså tidspunkter, hvor det er normalt at skulle tisse - også for I andre. Han skal ikke spørges "skal du tisse?" for så siger han nej og tisser i bukserne 10 minutter efter. Han skal tages i hånden og føles derud "Kom, vi tisser lige inden vi kører" og så her sikre sig at der bliver tisset af.

Det hele skal foregå anerkendende og støttende netop for at han ikke føler sig ydmyget. Men du må naturligvis gerne fortælle ham at du bliver ked af det og frustreret, når han ikke vil gå på toilettet og tisse - for alle mennesker skal tisse, både børn og voksne. Ligesom du skal tale med ham om at du gerne vil hjælpe ham og støtte ham, men at I er nødt til at hjælpe hinanden.

Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke med ham :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om renlighed:

7. marts 2024 | Renlighed | 23 mdr.

Tisse på potte

Kære Helen Først og fremmest igen tak for dit svar angående lur og...

Læs hele brevet og Helens svar


12. februar 2024 | Renlighed | 4 år

Periodevise problemer med renlighed

Kære Helen Jeg har en dreng, der lige er fyldt 4 år. Han har været renlig...

Læs hele brevet og Helens svar


30. januar 2024 | Renlighed | 4 år, 6 mdr.

Renlig om natten

Hej Helen Min dreng på 4½ år tisser stadig i sin ble om natten. Han har...

Læs hele brevet og Helens svar


25. januar 2024 | Renlighed | 4 år

Kan ikke mærke hun skal tisse

Hej Helen, Min datter, der er lige er blevet 4 år, har været blefri, både...

Læs hele brevet og Helens svar


22. januar 2024 | Renlighed | 4 år, 2 mdr.

Holde sig tør om natten

Hej Helen Min dreng, Noah, er nu blevet 4 år (i november). Han har været...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Lægeundersøgelser baby og børn

I Danmark er det fastlagt ved lov, at alle børn skal tilbydes forebyggende helbredsundersøgelser ved egen læge. Det anbefales at bestille tid hos lægen, når barnet er henholdsvis 5 uger, 3 mdr., 5 mdr., 1 år, 15 mdr., 2 år, 3 år, 4 år, 5 år og 12 år.

Undersøgelserne indeholder også vaccinationer og en samtale med lægen, hvor I taler om barnets trivsel, og om barnet udvikler sig som forventet. Lægen vil måle og veje barnet og her se, om barnet følger sin vækstkurve. Barnets...

Læs mere i Babylex

Allergi børn

Børn fødes ikke med allergi, men alle børn kan få allergi, og det er vigtigt at forebygge allergi i hverdagen.

Allergi er ofte en arvelig sygdom, som tit knytter sig til astma, høfeber, børneeksem og fødevareallergi. Hvis forældre eller søskende har allergi eller har haft behandlingskrævende allergi, så vil risikoen for, at et nyt lille barn også får allergi være større. Men selvom I ikke har allergi i familien, vil der være 5-10% risiko for, at jeres barn udvikler allergi.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Jeg skriver da jeg gerne vil takke dig for dine råd og støtte. Lige da jeg læste dit brev blev jeg ked af det, for jeg ville for alt i verden være en mor, som giver sit barn opmærksomhed nok. Men du havde jo ret :0)

Jeg har fået det godt igen, er begyndt at arbejde og får medicin og går til samtaler ved en psykolog. Det har hjulpet mig meget.

Jeg vil sige 1000 tak til dig for at støtte mig og give mig råd.

Du hører nok fra mig igen

Knus fra mig


Annonce