Annonce

Annonce

Svar: Blefri - 4 år


13. august 2009

Kategori:
Alder:
4 år

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Renlighed.

Hej med dig

Jeg er generelt ikke tilhænger af at man starter renlighedstræning med at fjerne bleen, da det uden tvivl vil ske uheld og det er utroligt synd for barnet, det giver meget let følelsen af nederlag og utilstrækkelighed ...

Jeg anbefaler derimod at man lader barnet beholde bleen på, men at den fungerer som en sikkerhed. Barnet skal have faste toilettider og barnet skal ikke spørges "skal du tisse?" for så kan man være sikker på at svaret er nej og han tisser få minutter efter. Barnet skal derfor følges på toilettet på det tidspunkter, hvor vi andre normalt også går på toilet. Det kan være om morgenen, når vi står op, det sidste vi gør inden vi går i seng, vi tisser inden vi kører op for at handle, går i haven for lege osv. og barnet skal motiveres til at gå på toilet på disse helt naturlige tidspunkter. Altså ikke i tide og utide, men der hvor det føles relevant.

Man skal som sagt ikke spørger om barnet skal tisse men i stedet sige "Kom vi går lige ud og tisser, inden vi kører". Det står ikke til diskussion, det er sådan det er og det gælder for alle, sådan er det bare - man tisser inden man kører, det gør mor, det gør sønnike og det gør far.

Når barnet så sidder på toilettet så kigger man også på bleen, er bleen tør, så roses barnet for det - en tør ble er en succesoplevelse - og er bleen lidt våd, så pyt med det, så var det jo godt at barnet havde den på og den skiftes. En tør ble bruges igen og hives op og ned som et par underbukser.

Derudover så taler man med barnet ...


Annonce

... om at prøve at prutte lidt, for at få barnet til at presse og derved prøve at få lidt afføring ud. Igen kommer der noget, så er det super, kommer der ikke noget, så var det godt at barnet forsøgte.

Hvor langt jeres dreng er i sin renlighedstræning må I prøve at vurdere. Hvis han tilstrækkelig mange gange har hørt at 'store drenge bruger ikke ble' så vil han naturligvis være ked af at få den på igen og I må så forsøge med faste toilettider og se om det går. Vær opmærksom på at han sandsynligvis ikke kan holde sig mere end ca 3 timer, før han skal prøve igen ...


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Børn vil som udgangspunkt gerne gøre det de ved gør deres forældre stolte af dem og hvis jeres dreng har en opfattelse af at I er mere stolte, hvis han er renlig end hvis han ikke er, så kan det være årsagen til at han lader som ingenting, når der sker uheld. Det er lettere at skyde det fra sig og ikke reagere, når man begår fejl end det er at indrømme at man har gjort noget galt ... sådan kan han i hvert fald godt have det.

Hvis I taler med ham om hvordan bleen kan bruges som en sikkerhed, så der netop ikke sker uheld i bukserne - at bleen ikke er beregnet til at tisse i eller lave i, men skal bruges præcis som et par underbukser og kun bruges fordi det er mere rart at kunne skifte den, end at skulle gå rundt med våde bukser, rød numse og hvad dertil hører - så kan det godt være at han vil have bleen på og I på den måde kan arbejde for renlighed ...

Jeg håber I kan bruge mine tanker videre på vej, fortsat held og lykke med ham :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om renlighed:

7. marts 2024 | Renlighed | 23 mdr.

Tisse på potte

Kære Helen Først og fremmest igen tak for dit svar angående lur og...

Læs hele brevet og Helens svar


12. februar 2024 | Renlighed | 4 år

Periodevise problemer med renlighed

Kære Helen Jeg har en dreng, der lige er fyldt 4 år. Han har været renlig...

Læs hele brevet og Helens svar


30. januar 2024 | Renlighed | 4 år, 6 mdr.

Renlig om natten

Hej Helen Min dreng på 4½ år tisser stadig i sin ble om natten. Han har...

Læs hele brevet og Helens svar


25. januar 2024 | Renlighed | 4 år

Kan ikke mærke hun skal tisse

Hej Helen, Min datter, der er lige er blevet 4 år, har været blefri, både...

Læs hele brevet og Helens svar


22. januar 2024 | Renlighed | 4 år, 2 mdr.

Holde sig tør om natten

Hej Helen Min dreng, Noah, er nu blevet 4 år (i november). Han har været...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Graviditet uden for livmoderen

Graviditet uden for livmoderen er en meget alvorlig graviditetskomplikation, der optræder i ca 2 procent af alle graviditeter.

Det er forbundet med stor risiko for moderens liv og det er ikke muligt at gennemføre en sådan graviditet. Ofte er der faktisk heller ikke tale om et rigtigt foster, og dermed ikke om en rigtig graviditet.

Spiral udgør en risiko for at man bliver gravid uden for livmoderen. Derudover kan det spille ind, hvis man tidligere har haft...

Læs mere i Babylex

Menstruation - efter fødsel

Det er meget forskelligt, hvornår menstruationen begynder igen efter en fødsel. Hos nogle kvinder kommer menstruationen allerede efter ca. 8 uger, men det er også helt normalt, at menstruationen først kommer et år efter, at du har født.

Hvis du ammer, vil det ofte udskyde din menstruation, så menstruationen først vender tilbage, når du begynder at trappe ned i antallet af amninger eller helt er stoppet. Men menstruationen kan vende tilbage på forskelligt tidspunkt, uanset om du...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Allerførst vil jeg gerne sige dig tusind tak for dine hurtige og uddybende svar, og fordi du tog mine bekymringer alvorligt. Det var lige, hvad jeg havde brug for.

Mor til Agnethe 5 måneder


Annonce