Svar: Problemer i konfliktsituationer

---

Kære G.

Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres datter :)

Der kan være rigtig mange ting, som spiller ind hos jer, og jeg vil naturligvis gerne dele lidt tanker med dig :) Du nævner, at lillebror har været fysisk hård ved jeres datter og at hun igennem flere år har affundet sig med dette. Hendes løsning har været at trække sig - hvilket jo nok har været meget fornuftigt, og du har naturligvis ret i, at det også kan være medvirkende årsag til, at hun nogle gange vælger at trække sig i børnehaven...

Du nævner også, at de konflikter der har været mellem børnene hjemme har gjort, at jeres dreng har fået en del negativ opmærksomhed, og der er gået en del opmærksomhed fra jeres datter - og du fortæller også, at jeres datter ofte oplever, at hun ikke bliver set i børnehaven - de andre piger ser hende ikke, og det er jeres datter som ofte skal tage initiativ til en leg - og vil de så ikke lege med hende eller lege det, som hun gerne vil, så bliver hun naturligt frustreret, vred og ked af det, hvilket jeg tænker jo nok er meget naturligt. De fleste af os ville jo blive rigtigt ked af det, hvis vi ikke blev set og havde en oplevelse af hele tiden at skulle gøre bevidst opmærksomme på os selv, og når vi så gjorde det, blev det ikke mødt positivt...

Jeg synes egentlig, at de reaktioner jeres datter har, lyder meget naturlige, som situationen er, og jeg tænker, at det er vigtigt ikke at problematisere det for meget. Dermed ikke sagt, at I ikke skal lytte og forsøge at hjælpe hende i hverdagen, for naturligvis skal I det - men det er vigtigt, at der ikke kun er fokus på, at jeres datter er problemet - de andre børn skal jo også guides i at lege sammen med jeres datter, inddrage hende og lade hende være med i det der foregår - og ikke bare ignorere hende, så hun altid skal sidde ved siden af og se på, at de leger... eller opleve at blive afvist, når hun forsøger at tage initiativ til leg...

Jeg studser lidt over løsningen med at lade jeres datter vælge en pige, som hun gerne ville lege med, og at de to så kunne lege inde, imens de andre børn kunne lege udenfor... Jeg må indrømme, at denne "udvælgelsesproces" undrer mig. Det stiller hverken jeres datter eller de andre børn i en særlig rar position, og jeg kan godt forstå, hvis det ikke har gjort noget positivt for relationen mellem pigerne... Og hvorfor så stor fokus på leg mellem pigerne, hvis hun faktisk legede godt med nogle af drengene...

Derudover så tænker jeg, at det er vigtigt at medtænke, om det at hun trækker sig skyldes, at hun er "bange for konflikten" eller om det måske snarere skyldes, at hun er en "intelligent pige", som I skriver, at hun faktisk er. For nogle gange er den bedste løsning jo at trække sig - og det kan jo godt være et modenhedstegn, at man ikke vil deltage i de konflikter, der kan opstå mellem børnene, men holder sig udenfor... Hvis konflikten er mellem andre børn, kan det være en god idé, at hun ikke tager parti, men i stedet vælger at trække sig...

I fortæller, at når hun selv havner i en konflikt, så skyldes det f.eks. situationer, hvor de skal lege en rolleleg, og hun bliver vred, hvis hun ikke får den rolle i legen, som hun gerne vil have... Jeg tænker, at rollefordelingen naturligt nogle gange skal skifte, så det ikke altid er den samme der er "mor", "baby", "storesøster", "far", "arbejdsmand" osv. og der ligger naturligt en pædagogisk opgave i at støtte børnene i at kunne have forskellige roller. Samtidig er det nogle gange svært for børn at se forskellige roller - jeres datter ser måske rollelegen som bestående af "far, mor og barn", og hvis de roller er taget, så kan hverken jeres datter eller de andre børn måske se, hvad man ellers kan være. Derfor bliver hun ked af det, for så føler hun naturligt ikke, at der er plads til hende - og en guidning kunne derfor være at tale med børnene om, hvorvidt der f.eks. er plads til en storesøster eller en lillesøster eller noget andet i legen.

Nogle gange er børn jo også hårde ved hinanden. Der kan være situationer, hvor man får beskeden om at "du kan være hund" eller hvis hun f.eks. foreslå, at hun kan være "moren" i legen, så får hun beskeden "det kan du ikke, for moren er død!" eller lignende, og så kan man naturligt godt blive meget ked af det. Det kan også være, at det er jeres datter, som giver disse beskeder til de andre børn, eller som nogle gange bestemmer for meget "du kan ikke være med hvis...", og hvis de andre børn så siger fra, så kan det naturligt også gøre, at hun bliver vred eller frustreret...

Når jeres datter bliver rasende, græder, råber og har brug for en pædagog til at finde roen igen, så kan dette altså sagtens være helt naturligt i forhold til hendes alder og hvad der foregår mellem børnene, når de leger. Det er naturligt, at børn har brug for en voksen der kan bevare roen, sætte sig ned sammen med jeres datter og måske de andre børn og finde ud af, hvad der egentlig er sket. Hvad er det, der får jeres datter til følelsesmæssigt til at reagere så voldsomt, der må jo være blevet sagt noget eller sket noget som udløser det... Og ...

---

---

... det kan jo gå begge veje - hvem har sagt, hvad og hvorfor. Og så må man sætte sig ned og forsøge via dialog at hjælpe alle børn til en løsning og forstå, hvad der sker...

I nævner, at der er blevet holdt et fokusgruppemøde, hvor konklusionen har været, at I skal arbejde med jeres datters frustration og manglende kontrol - og herunder sætte tydelige rammer og udfordre hende - f.eks. ved at stoppe oplæsning af en bog, stoppe hende i at gøre en tegning færdig osv. Det lyder som om, at I skal øve jeres datters evne til behovsudsættelse. Det er en vigtig del af det at skulle blive parat til skole.

At kunne behovsudsætte er f.eks. at kunne vente på at det bliver ens tur, at kunne være stille imens andre taler, men det er også f.eks. at kunne sige nej og vide, at det er okay nogle gange at sige nej til ting... Og jeg kan ikke helt ud af jeres beskrivelse tyde, om jeres datter faktisk er ret god til dette, eller om det er svært for hende.. og når det er svært, hvorfor er det så svært? For det lyder jo som om, at jeres datter godt kan finde ud af at deles, være en god kammerat - når hun leger med sine to bedste venner, er der jo ikke nogen problemer.... Det er naturligvis vigtigt, at jeres datter er i stand til at tage hensyn til andre, vente på andre osv. Ligesom andre også skal tage hensyn til hende en gang imellem - det er jo at indgå i et fællesskab, at der netop er plads til alle...

Ligesom børn skal kunne behovsudsætte, så skal de også lære at kunne selvregulere deres følelser. Det betyder, at de skal kunne tåle visse krav, uden at deres verden bryder sammen. På samme måde skal de nogle gange kunne modtage et nej, og acceptere dette nej, selvom de måske har lyst til noget andet...

For at børn skal kunne dette, så er det vigtigt, at de oplever sig selv som en del af fællesskabet. Det er vigtigt, at de bliver mødt positivt. Det er vigtigt, at de føler at deres oplevelser og følelser bliver hørt, og at vi voksne er interesserede i dem og gerne vil støtte og hjælpe dem... Og det får mig til at tænke på, hvordan jeres datters selvtillid og selvværdsfølelse er?

Selvtillid og selvværd er to forskellige ting:

Selvtillid handler om at have tillid til sine evner. At man har en følelse af at kunne noget - det er f.eks. når barnet siger "jeg er rigtig god til at spille bold" eller jeg kan selv snøre mine sko. Selvtillid er på den måde noget ydre, noget andre kan se.

---

---

Selvværd er følelsen af at have værdi. At man er et godt menneske, fordi man er den man er. At man er værd at elske. Ikke fordi man kan eller gør noget bestemt, men blot fordi man er, den man er. Selvværd er på den måde noget indre.

Det er rigtig vigtigt, at jeres datter føler, at hun er noget særligt. At ingen kan tage hendes plads, fordi hun er den hun er. Der er kun én af hende, og hun er noget særligt.

Hvis man har en lav selvværdsfølelse, så vil man være ked af at være, som man er. Så vil man ofte se meget kritisk på sig selv og fokusere meget på sine svagheder og ting, som man føler, at man har svært ved. Hvis man har et lavt selvværd, så vil man, når man sammeligner sig med andre føle, at de andre er lidt pænere, lidt bedre, lidt dygtigere osv. end man selv er - og at det ville være bedre, hvis man var mere ligesom dem...

Børn vil naturligt sammenligne sig med andre, de spejler sig i hinanden, de lærer af hinanden. Det skal de gøre, det er en naturlig del af deres udvikling. Og det vil naturligvis være helt okay, at jeres datter f.eks. er klar over, at nogen af børnene er rigtig gode til at tegne, cykle, klippe med en saks eller lignende. Men hun skal ikke føle, at hun ikke er god nok. Hun skal have en følelse af, at hun er nøjagtig, som hun skal være, og at ingen kan tage hendes plads - at hun er god nok, også selvom hun f.eks. ikke altid kan være med i en leg eller få lov til at have den rolle, som hun helst vil have...

Det er naturligt, at hun nogle gange bliver afvist, og det er naturligt, at hun bliver ked af det, hvis hun bliver afvist og ikke må være med i en leg eller kan blive vred over, at hun ikke kan få lov til at bestemme - fordi hun jo skal lære at indgå i et fællesskab og herunder også skal give plads til andre. Men det er netop vigtigt at tale med hende om, hvad der sker. Nogle gange er det måske, fordi hun gør noget forkert - men andre gange kan det jo godt være de andre børn, som ikke reagerer hensigtsmæssigt. Nogle gange er de andre børn måske igang med en leg og kan ikke lige overskue hendes rolle, og derfor siger de nej - og her er det vigtigt, at hun ikke tager det personligt, når hun afvises - det er ikke fordi der er noget galt med hende, det er fordi, de måske bare vil lege noget andet end hun vil... Og det skal der naturligvis være en voksen som taler med hende og de andre omkring...

Det er svært at sige, hvad der helt præcist sker hos jer, men jeg håber, at du kan bruge lidt af mine tanker videre :)

Jeg vil også anbefale dig at læse min bog "Helens bog om børn og opdragelse". Den kan du have glæde af både i forhold til lillebror og storesøster... :)

Rigtig meget held og lykke!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---