Brev:

Problemer i konfliktsituationer

Kære Helen

Vi har nogle bekymringer om vores datter, vi gerne vil dele med dig. Inden jeg beskriver problemer, vil jeg dog fortælle dig lidt om hende.

Vores datter fylder seks år til sommer og bor sammen med mig, hendes far og lillebror. Hun er en dejlig, sød, sjov, social og intelligent pige, som altid har været et ret let barn. Hendes lillebror er knap to år yngre end hende. Fra han var et til ca tre år var han rigtig hård ved hende. Han slog, sparkede, nev og skubbede mange(!) gange i løbet af en dag. Hun var meget tålmodig og gjorde ikke det samme mod ham, men blev mange gange ked af det, når det skete. Dette gjorde, at han fik meget negativ opmærksomhed, og at der gik en del fra hende. Det var i perioder ret hårdt og kombineret med manglende søvn påvirkede dette også stemningen i huset.

I sommer, omkring vores datters fem års fødselsdag, begyndte det at vende. Lillebror var ikke så hård ved hende længere, og hvis han feks skubbede hende, begyndte hun at skubbe tilbage. Vi så det som positivt, at hun endeligt begyndte at sige fra. Og siden da har deres forhold været ret normalt med de søskende stridigheder, der nu engang er.

Fra hun var helt lille, har vores datter elsket at lege med andre børn og samtidig haft evnen til at nyde at lege alene. Hun er vellidt af andre børn, og har særligt to gode venner, hun har kendt i en del år. Når hun er sammen med dem er det helt uproblematisk. De leger rigtigt godt og deles om at bestemme legen. Vi flyttede til en anden by for to år siden, og vores datter sikftede da også institution. Flytningen betød, at hun kun ser disse venner indimellem i weekenden. Udover dem, er det børnene fra børnehaven hun leger med, og som hun indimellem har legeaftaler med i weekenden. Vores datter fortæller meget sjældent om, hvad hun har lavet i børnehaven, men pædagogerne har fortalt, at deres indtryk er, at hun er glad og tilfreds, og vi har heller aldrig haft problemer med at aflevere hende om morgenen.

Nu til problemet:

I efteråret var jeg til et møde med en af pædagogerne fra børnehaven. Hun fortalte mig fortsat, at vores datter virkede tilfreds i børnehaven, og at de andre børn egentligt også gerne ville lege med hende. Men samtidig fortalte hun, at vores datter ikke rigtigt blev set af de andre piger, og at det derfor ofte var hende, der skulle tage initiativet til legen.

For at hjælpe vores datter med at få en stærkere relation til pigerne, gjorde de det sådan, at vores datter hver dag måtte vælge en pige i gruppen hun ville lege med indenfor om eftermiddagen i børnehaven, mens de andre børn var på legepladsen. Der var primært fokus på relationen til pigerne, idet vores datter havde en fin relation til nogle af drengene. De forsøgte dette et par måneder, men stoppede så igen. Relationerne blev ikke styrket af dette, nok primært fordi der også er et andet problem. Vores datter har nemlig fået svært ved at håndtere konflikter. Hvis der opstår en mindre konflikt mellem hende og et andet barn, f.eks om hvem der skal have hvilken rolle i en leg, sker det meget ofte, at vores datter bliver vred og går væk og derved ud af legen, hvis hun ikke får sin vilje. ...

... Hun vælger da i stedet at lege alene. Det hænder også, at hun i de situationer kan blive rasende og græde og råbe af frustration, og der får brug for hjælp af en pædagog til at falde til ro. Og grundet dette stoppede de med sådanne legeaftaler. set i bakspejlet, reagerede vores datter også med at trække sig og gå væk, når lillebror tidligere var hård ved hende. Så det er ikke nyt, at hun bruger denne strategi.

Jeg har siden talt med pædagogerne af flere omgange. Som tidligere, leger vores datter sammen med flere af de andre børn, men hun vælger også tit at sidde lige ved siden af de andre børn, der leger. På den måde kan hun være lidt med i legen, men på kun på sidelinjen og uden rigtigt at blive set.

Men hvad de også fortæller er, at hun - hvis der kommer nye børn i børnehaven - er meget interesseret i dem og meget gerne vil lege. Hun løber rundt med dem i hånden og griner og har det sjovt. Men et par uger efter ændrer det sig, og hun kommer ind i det uhensigtsmæssige mønster ved at trække sig.

Vores datter har for nyligt fortalt, at hun gerne vil have flere venner, hvilket vi også havde på fornemmelsen. Så vi prøver at spørge rundt blandt kollegaer, om de kender piger på hendes alder, men det har ikke været helt let at finde. Vores datters ønske om nye venner ser vi ret tydeligt indimellem. For nyligt var hun til en fritidsaktivitet, hvor hun et par fange havde udvekslet et par ord med en jævnaldrende dreng. Da muligheden for at tale igen åbnede sig, blev hun nærmest sitrende af begejstring efter at komme til at tale med ham og hun fortalte og fortalte om en masse forskellige ting til både ham og særligt hans mor og spurgte flere gange, om de kunne få en legeaftale. Drengen synes det var meget sjovt, men det var en meget ivrig/insisterende vej hun går, når hun er i dette mode. Og det er faktisk lidt svært, særligt da vi ved hvor sød og rolig og social kompetent hun er, når hun er sammen med børn, hun kender rigtigt godt uden for børnehaven.

For nyligt var jeg til et fokusgruppemøde med lederen af børnehaven, kontaktpædagogen, en talepædagog (vores datter har nogle mindre talevanskeligheder) og en børnepsykolog. ved mødet var der fokus på vores datters problemer med at håndtere konflikter. Konklusionen på mødet var, at vi fortsat skal sørge for at få legeaftaler med de andre piger i børnehaven og derudover skal arbejde med hendes frustration og accept af manglende kontrol. Dette ved at sætte tydelige rammer, være konsekvente og udfordre hende lidt. F.eks ved at holde en pause i læsning af en bog, netop som den bliver spændende. Ved ikke at lade hende gøre den tegning færdig, hun sidder og tegner på, når vi henter hende i børnehaven men i stedet fortælle hende, at hun først kan gøre det næste dag mv. Eller ved at spille et spil og stoppe det efter 10 minutter, uanset om det er færdigt eller ej.

Så det er de problemstillinger vi står med nu. Jeg ved ikke helt, hvad der er op og ned på dette, og hvad den rette fremgangsmåde egentligt er. Jeg kunne rigtigt godt tænke mig at vide, hvad du tænker og vil råde os til for at hjælpe hende.

På forhånd tak for hjælpen.

Med venlig hilsen
G

Læs Helens svar »

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

8. januar 2024 | Opdragelse | 6 år, 8 mdr.

Dårlig opførsel og drillerier

Hej Helen. Tak for dine tidligere gode svar til storebror der i dag er 15...

Læs hele brevet og Helens svar

11. september 2023 | Renlighed | 5 år, 3 mdr.

Toiletproblemer

Hej, Jeg har tidligere skrevet omkring vores datters "lave stort" problem på...

Læs hele brevet og Helens svar

18. juli 2023 | Opdragelse | 5 år, 10 mdr.

SFO/skolestart - ked af at være væk fra mor

Kære Helen Jeg er i syv sind og har brug for et godt råd og gerne nogle...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: