Svar: Dreng som slår

---

Hej med dig

Tak for dit brev - og dejligt at høre, at graviditeten lyder til at skride planmæssigt fremad:)

Med hensyn til renlighed, så er det godt, at I har fået styrt på dette og til en vis grad, skal jeres dreng naturligvis have lov til at styre sin vandladningstrang selv. Det er dog længe at gå 5-6 timer, når han ikke er ældre... Jeg tænker, at I naturligvis skal være opmærksomme på, at han drikker nok. Og derudover vil det være rigtig godt, hvis I kan indføre små faste rutiner - som at han altid skal tisse før han løber ud for at lege, at I altid tisser af, før I kører op for at handle, at I tisser før I sætter jeg til bordet for at spise osv. Det skal være en fast regel, som gælder alle - også jer voksne. Og det er ikke til diskussion. Prøv at undgå at spørge ham "skal du tisse?", for så siger han nej. Sig i stedet "kom vi skal lige tisse før vi kører" - fordi det er sådan det er - både for ham og for jer.

Når børn slår - og når de slår deres forældre, så er det ofte et udtryk for at barnet føler sig presset eller mangler ord, ikke kan sætte ord på sine følelser og frustrationer.

Jeg kan ikke helt ud af dit brev se, i hvilke situationer, at jeres dreng slår jer. Nogle gange lyder det som om, at det kommer som "lyn fra en klar himmel", men jeg tænker, at et eller andet må udløse det. Det kan være, at I afbryder ham i en leg, det kan være at I siger nej til noget, som han gerne vil. Måske føler han sig udenfor og overset og reagerer med at slå, for på den måde at få opmærksomhed... årsagerne kan være rigtig mange, og det er vigtigt, at I forsøger at finde ud af, hvad det er der udløser hans behov for at slå jer.

Du nævner, at han slår din mave - og han lægger kræfter i. Det skal han naturligvis ikke gøre. Du er gravid! Naturligvis kan han reagere overfor din mave, fordi han er jaloux på den lille baby - han kan godt være bange for, hvad det betyder, når babyen kommer. Være usikker på sin rolle, være bange for, om I stadig vil elske ham lige så højt, når der kommer en lille ny - og da han ikke kan sætte ord på dette, så reagerer han fysisk - og nogle gange direkte mod din mave, uden at forstå konsekvensen af, hvad det egentlig er han gør - han reagerer bare og har måske oplevet, at netop slag mod maven, er noget I skælder ekstra ud over....

Det er vigtigt, at begge I forældre får sagt fra. Han må ikke slå jer, og I er nødt til at sige stop overfor en sådan opførsel. Samtidig er det dog vigtigt, at I er opmærksomme på at fortælle ham, hvad I vil have, at han skal gøre i stedet for. Det nytter ikke noget kun at skælde ud eller sige fra - hvis han ikke ved, hvad alternativet er, så hjælper det ham ikke. Derfor skal han guides i, hvad han kan gøre ved sine voldsomme følelser i stedet.

Når I siger fra, kan det være en god idé at formulere jer med et "JEG vil ikke have, at du slår" - i stedet for at sige "DU må ikke slå". Når I formulerer jer med et "jeg", så bliver det mere tydeligt for ham, at han netop her overskrider jeres grænse. Det kan I læse mere om i min bog "Helens bog om børn og opdragelse".

Nogle gange kan det være nødvendigt at gøre det, som far gør - nemlig at fjerne ham fra situationen og sende ham på værelset - det man kalder for en time-out. Det bør kun bruges, hvis en rolig advarsel til barnet ikke har været nok, eller hvis barnet har gjort en anden bevidst ondt. Og det anbefales normalt ikke at bruge time-out til børn under 5 år, fordi man forventer at børn først i den alder er bevidste om deres handlinger og har hjernemæssig modenhed til egentlig at vide, når de har gjort noget forkert... Time-out bruges aldrig til børn, der er fortvivlede og ulykkelige. Anvender du time-out til et barn, der føler sig oprigtigt ked af det, vil barnet konkludere, at det ikke er okay at være ked af det.

Barnet bør kun være på ...

---

---

... værelset i det antal minutter, som barnet er år. Det vil sige, at et barn på 5 år kan sendes på værelset i fem minutter. Det anbefales også, at man bliver lige uden for døren til værelset, så barnet ved, at man stadig er der. Når barnet sættes på værelset, skal det have en forklaring: „Jeg sætter dig herind, fordi du slog mig. Man må aldrig gøre noget, som gør ondt på andre".

Ideen med time-out er, at barnet får mulighed for i enrum at "tænke over tingene". Problemet er dog, at du som forælder sjældent er helt klar over, hvad der har udløst barnets store følelser, så når I giver ham en time-out, så sker det voldsomt og uden at I kender den bagvedliggende årsag til, at han efter jeres mening har opført sig dårligt - der er jo en risiko for, at I tager fejl. Måske sendes han væk på det tidspunkt, hvor han har allermest brug for dig, brug for at du lytter og forsøger at hjælpe ham med at få styr på de store følelser...

Andre gange kan det være bedre, at du fjerner dig fra situationen - på den måde kan du signalere, at du ikke vil acceptere, at han slår dig - hvis I skal være sammen, skal I være søde ved hinanden... Og når du fjerner dig, så vil du netop ofte også opleve, at han så går fra dig. Det gør han fordi han jo har brug for dig - og det er netop derfor, at det vil være problematisk at sende ham væk...

Du kan prøve noget af følgende:

Prøv at stoppe op. Sig f.eks. "Hov, hvad sker der nu?" og få hans opmærksomhed. Hjælp ham på den måde med at få afbrudt den voldsomme reaktion af følelser, som han føler sig "fanget" i.

Prøv om I kan komme til at røre ved ham, lægge en beroligende hånd på ham, tage ham i hånden eller lignende - så han mærker, at I gerne vil ham og så I på den måde hjælper ham til at få samling på sig selv og falde til ro.

---

---

Prøv om I kan få ham til at sætte ord på, hvad der sker, og hvorfor han reagerer som han gør netop der. Måske kan I finde en løsning, et alternativ. Måske fortælle ham, hvordan han kan reagere mere hensigtsmæssigt, så han stadig føler sig forstået og mødt.

Sig evt. "jeg kan mærke, at jeg bliver vred på dig, så jeg går lige ud i køkkenet et øjeblik", så kan han gå efter dig, eller du kan gå ind til ham, når du selv er faldet til ro. Når du trækker dig, så er det af hensyn til ham - så dit temperament ikke løber af med dig - netop fordi han slår dig i maven :)

Nogle gange kan I måske også mærke, at han har brug for en pause. Så kan I sige f.eks. "Jeg kan fornemme, at du har brug for lidt tid for dig selv, jeg vil gerne snakke med dig, så når du har lyst, så sig til, så er jeg her", og sørg for, at han så ved, hvor I er - og at I er tilgængelige, når han er parat.

Når I har haft en konflikt, så er det en god idé at sætte sig sammen med ham og drøfte, hvad der sker. I skal forsøge at afklare, hvorfor han reagerer, som han gør. Man kalder dette for time-in. Og det handler ikke om, at du "giver ham opmærksomhed for at opføre sig forkert eller dårligt", men derimod om at vise hans følelser respekt. Din opmærksomhed skal fokusere på de følelser, der udløser hans opførsel. Dermed kan du også hjælpe ham med at indse, hvordan lignende situationer kan udløses mere hensigtsmæssigt en anden gang.

Og så er det generelt en rigtig god idé også at have fokus på alt det gode og dejligt, som han gør. Når det er rart at være sammen - sætte ord på det. Så det bliver tydeligt, hvad det er I nyder, og hvad det er, at I gerne vil have mere af. Når man har en dreng, som slår, så får han ofte netop rollen, som den der slår og hele dagen bliver hurtigt fyldt af skælde ud og af at han skal ændre opførsel, gøre noget andet end han gør - men i løbet af dagen, gør han også gode ting, og det skal han også have at vide :)

Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre :)

Rigtig meget held og lykke med ham - og med graviditeten fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---