Annonce

Annonce

Svar: Umotiveret vredesudbrud


16. februar 2015

Kategori:
Alder:
3 år, 8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Kære bekymrede mor

Tak for dit brev :)

Jeg kan godt høre, at jeres datter kan blive rigtig rigtig vred, og det er rigtig godt du skriver. Jeg har ikke indtryk af, at du fremstår som en mor, der ikke formår at klare din datter, tværtimod forsøger du at finde ud af, hvordan du/I kan hjælpe hende bedst muligt.

Jeg vil gerne dele lidt tanker med dig, og så må du prøve at vurdere, hvad du kan bruge, og hvad du ikke kan.

For det første tænker jeg - hvad oplever de i institutionen? Kan hun blive ligeså vred i børnehaven og har de kommenteret på dette? Hvilken pige ser de, hvad beskriver de?

Derudover tænker jeg, at I måske ville have glæde af at tale med en familierådgiver, børnepsykolog eller lignende, som har erfaring med børn, der kan blive meget vrede, og som måske kan hjælpe jer med at finde ud af, hvorfor hun bliver så vred og hvordan I kan hjælpe hende bedst muligt. I kan kontakte kommunens PPR afdeling (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) og høre, hvad muligheder der er. I kan også søge privat rådgivning, hvilket man jo så skal betale for.

Nogle børn har det man kalder problemvrede. Vrede er en naturlig følelse og vi bliver alle sammen vrede en gang imellem, og det skal vi have lov til - men nogle gange er vreden for voldsom. Børn med problemvrede kan blive voldsomt vrede over for små ting og på en måde, hvor andre bliver bange for dem. Lidt som du fortælle, at storebror faktisk bliver og I også selv bliver - og måske vil børnehaven kunne fortælle, at de også oplever det der, at nogle af de andre børn trækker sig fra hende, fordi hun bliver så vred…

Der er ofte mange årsager til problemvrede. Det er ofte ikke kun én ting, men et sammensurium af flere ting, som spiller ind, og det er vigtigt at finde ud af, hvad det er. Ofte taler man om, at der er to faktorer som spiller ind - at der er noget iboende i barnet, det kan være helt simpelt som at hun mangler søvn, har lavt blodsukker eller lignende. Det kan også være at hun har en negativ selvopfattelse "jeg dur ikke!", som så udløser vreden, når noget så ikke ...


Annonce

... er, som hun gerne vil. Og så kan der være noget i miljøet, som påvirker. Det kan være måden I er omkring hende på, hvis I f.eks. selv let bliver vrede eller råber meget højt, eller det kan være reaktion på en for travl hverdag, at hun ikke kan kapere børnehaven, mange aktiviteter osv. og derfor bliver vred, når hun er hjemme.

Der findes en rigtig god bog, som handler om problemvrede. Den er til børn i aldern 4-8 år og jeres datter er således lidt for lille endnu, men måske kan I alligevel bruge den og blive lidt klogere på det hele. Den hedder "Gal på alt og alle" og er udgivet af Dansk Psykologisk Forlag. Den er skrevet af Anne Vibeke Fleisher og Rikke Mølbak og der er i bogen vejledning til forældre og så historier, som kan læses højt.

Jeg tænker at du/I kan have glæde af nogle af de mange råd, der er i bogen. F.eks. hvordan I skal tale med jeres datter om hendes vrede.

Jeg vil også foreslå dig min bog "Helens bog om børn og opdragelse", for måske har du brug for at finde en ny måde at formulere dig på, en ny måde at kommunikere på, så din datter hører, hvad du rent faktisk siger. Nogle gange bliver hun måske vred, fordi hun føler at du misforstår hende eller fordi hun tror du siger noget andet, end du måske siger og måske kan du bruge nogle af mine råd i bogen til at kommunikere mere tydeligt.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Du fortæller at du selv er stresset og at jeres læge har sagt, at det er vigtigt, at du giver dig selv pauser og finder dig tid til dig selv. Kan det tænkes at jeres datter også er stresset? Stress smitter og hvis I voksne har meget travlt og er stressede, så er det sandsynligt at børnene også bliver det…

Børn kan reagere meget forskellligt. Nogle børn bliver stille, trækker sig og holder sig for sig selv, andre børn bliver udadreagerende, råber, skriger, græder og der opstår ofte konflikter. Det er også en overvejelse værd.

Jeg håber du kan bruge mine tanker videre og at I kan finde hjælp f.eks. via PPR til at finde årsagen og få redskaber, så hele jeres familie kan komme til at trives bedre:)

Stort knus med på vejen:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

23. april 2024 | Opdragelse | 3 år, 6 mdr.

Leg med voldsomme ord

Hej igen Helen, Jeg sender dig et til brev med det samme med et helt andet...

Læs hele brevet og Helens svar


21. april 2024 | Opdragelse | 2 år, 3 mdr.

Tilknytning mor og far

Hej Helen Lige en tanke som efterhånden fylder meget. Vi har snart en...

Læs hele brevet og Helens svar


19. april 2024 | Opdragelse | 12 mdr.

Temperament 12 mdr.

Kære Helen Vores søn på lidt over 1 år er gennem den sidste måned blevet...

Læs hele brevet og Helens svar


28. marts 2024 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.

Selvværd og selvtillid

Kære Helen Jeg skriver til dig fordi jeg har en pige på 3 1/2 år, som jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Opdragelse | 2 år, 2 mdr.

2 årig dreng - fortsættelse

Kære Helen, Tusind tak for dine besvarelse. Jeg er meget lettet. De ting...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Udslæt - hos børn

Børn kan få mange forskellige slags knopper og udslæt. Det kan være svært at afgøre, om det bare er noget forbipasserende, og hvis du er i tvivl, så kontakt altid lægen. De mest almindelige former for udslæt hos babyer er:

- Ble-eksem: Voldsom rød numse, knopper, og det kan være smertefuldt. Det kan skyldes at barnet ikke tåler det materiale, som engangsbleen er lavet af, og det kan derfor være en fordel at prøve et andet blemærke. Det kan også skyldes, at barnets hud reagerer på...

Læs mere i Babylex

Indeklima

Et godt indeklima er vigtigt for vores helbred og for blandt andet at mindske risikoen for husstøvmideallergi. Miljøstyrelsen har følgende 5 råd til bedre indeklimavaner:

1. Luk luften ind. Sørg for gennemtræk 2x5 minutter hver dag. Luften indenfor kan være mere forurenet end luften udenfor, og der skal gennemtræk til, for at luften bliver skiftet ud. Vinduer på klem giver ikke samme effekt.

2. Gør hyppigt rent. Fjern støv en gang om ugen f.eks. ved støvsugning og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tak for din altid rigtigt gode brevkasse, med masser af nyttige råd og gode, personlige og vedkommende svar.

Jeg glæder mig altid til at modtage svar fra dig.

Sebastians mor


Annonce