Svar: Fysiske reaktioner på en fysisk 3 årig

---

Kære familie

Tak for brevet og den fine beskrivelse af jeres lille dreng :)

Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med jer, for jeg tænker at flere ting spiller ind hos jer. Og så må I selv vælge til og fra, hvad I tænker I kan bruge.

For det første er der jeres drengs alder. Jeres dreng vil helt naturligt, nu hvor han er ca 3.5 år gammel øve de sociale kompetencer - han er igang med at finde ud af, hvordan han skal være sammen med andre mennesker. Lære at tage hensyn til andre, lære at forstå andres signaler og følelser, lære hvad det han gør, gør ved andre - og han har naturligvis brug for jeres hjælp til at lære dette. Det er naturligt stadig rigtig svært for ham og det er vigtigt at I hjælper ham og guider ham, som jeg kan høre at I også forsøger.

Det er rigtig fint, at I taler med ham om, hvad opførsel der er okay, hvad han skal gøre og hvad han ikke skal gøre. At I ikke bryder jer om at han slår, sparker eller lignende, fordi det gør ondt, ligesom I forklarer, at hvis han gerne vil slå og svinge med en pind, så kan han gøre det i den anden ende af haven. Det er fint. Selvom det er hårdt, så lyder det også helt okay, at du nogle gange er nødt til at holde fast i ham, for at få ham til at stoppe og få skabt kontakt med ham - så han forstår at det er et nej, og at du mener nej og stop nu. Men måske skal du nogle gange prøve at skabe denne kontakt og signalerer nej tydeligere lidt før - som jeg læser dit brev, så skal du/I ofte sige nej mange gange og råbe meget højt og skælde meget ud, før han reelt forstår at det er slut - og jeg tænker om I derfor skal prøve at sende tydelige signaler lidt før, netop ved fra starten at komme i øjenhøjde, lægge en hånd på ham og sige "Jeg vil have du stopper nu!", tydeligt og præcist.

I fortæller at I nogle gange laver brydekampe med ham, og at han elsker dette - men måske forstår han ikke forskellen. Måske kan han ikke kende forskel på, hvornår I synes det er sjovt og hvornår I synes det er forkert. Brydekampe kan være rigtig godt og rigtig dejligt - men det er vigtig, at I markerer tiden for disse kampe og hvornår de slutter. Og at I er tydelige omkring at I nu har brydekampe eller "det er ikke tid til brydekamp nu".

Det kan være en idé at tale med ham om de forskellige signaler og følelser vi har, at man kan være glad, sur, ked af det, legesyg, vred osv. Og I kan f.eks. vise ham billeder af ansigter der viser forskellige følelser og tale med ham om disse, ligesom I kan prøve at lege en leg, som går ud på hvem der kan se mest sur ud, ked ud af det, mest glad, fjollet osv. Og I kan på den måde prøve at tale med ham om, hvordan man kan se forskel på om mor og far har lyst til at lege og lave brydekampe eller om I ikke har lyst. Ligesom han også nogle gange viser lyst til noget og andre gange ikke viser lyst. Disse små snakke kommer naturligt mere og mere i takt med at han bliver ældre, men I må gerne prøve at tale lidt med ham om følelser og signaler, så han stille og roligt træner evnen til at genkende, aflæse og forstå andres følelser.

Det er generelt bedre at vejlede og guide ham i stedet for at skælde ham ud og råbe af ham. Han bruger jer som et eksempel, han gør som I gør og ikke som I siger og det er derfor en rigtig god idé at vise ham, hvad han skal gøre i stedet for at slå. Jo mere ro, faste rammer og overskud I kan vise, jo mere rolig vil han normalt også blive.

Det er vigtigt at tage med, at når børn opfører sig dårligst - så er det ofte der de har allermest brug for os. Og derfor vil det ofte ikke hjælpe at sætte ham på værelset eller på anden måde sende ham væk. I kan blive nødt til det, hvis han bevidst gør noget, for at gøre en anden ondt - altså hvis han bevidst sparker jer eller slår lillesøster, så kan I være nødt til at sætte ham på værelset med en besked om "jeg sætter dig her, fordi du slog. Man må aldrig gøre noget, som gør ondt på andre". Men I skal så vidt muligt prøve at disse situationer opstår og ofte handler det om opmærksomhed, det handler om at blive set.

Nogle gange kan man godt komme ind i en dum cirkel, hvor han ligesom får rollen, som den der skal lave ballade, den er skal slå, sparke, skrige osv. for at føle sig set, og det er rigtig vigtigt, at I er opmærksomme på, at han måske har brug for, at I ...

---

---

... ser ham. Det er naturligt ikke let at dele mor og far med lillesøster og slet ikke, hvis hun på mange måder er "det stille og søde barn, som alle synes gør det rigtige" - så vil han naturligt kæmpe for sin ret og for at blive set - og det kan gøre at hans fysiske reaktioner bliver større.

Det er derfor rigtig vigtigt at I prioriterer ham i hverdagen, at I inddrager ham. Han skal føle at I elsker ham højere end alt andet, han skal føle at han er noget ganske særligt, at ingen kan tage hans plads. Han skal føle sig ligeværdig med jer andre tre i familien - mor, far og lillesøster. Hvis I er kommet ind i vane, hvor dagen er fyldt med uro og skæld ud på ham, så er det vigtigt at I nu prøver at holde fokus på alt det gode han gør, alt det rigtige, alt det som gør jer glade og det er rigtig vigtigt at I sætter ord på dette og er helt konkrete. At I f.eks. siger "hvor elsker at sidde her sammen med dig og læse" eller "tak fordi du hjælper mig med at dække bord. Hvor er det dejligt, at jeg har dig". Det er vigtigt at sætte ord på alt det gode og alt det dejlige, så han hører, hvad det er I nyder og ikke kun hører alt det, som I synes han gør forkert.

I spørger, hvordan I skal forholde jer, når han storgrinende angriber jer og det er sådan, at når børn griner, når de får skæld ud, så skyldes det ofte, at de er usikre, at de ikke ved, hvad ben de skal stå på, og det kan godt være tegn på at de får for meget skæld ud… Derfor er det vigtigt, at I nu forsøger at se, hvordan I kan forbygge at disse situationer opstår, så I undgår at skælde ud hele tiden og så han også bedre kan høre efter og forstår, hvornår I mener nej, når I siger nej.. Så fokus som sagt bliver på alt det gode og det rigtige han gør.

Det lyder også som om at jeres dreng har brug for at blive aktiveret rigtig meget motorisk og jeg tænker at I skal skabe mulighed for dette i hverdagen - og hver dag. Han skal have mulighed for at klatre, cykle, løbe, spille bold, hoppe osv. Det kan være i haven, det kan være på den lokale legeplads - hvad muligheder I nu har, hvor I bor. Og I skal prioritere at han kommer ud og rører sig hver dag og gerne et par gange om dagen - uanset hvordan vejret er. Jo mere han har brugt sig selv motorisk, jo mere ro vil der være, når I er hjemme og indendøre.

---

---

I kan også overveje om det vil være en idé at I starter op med f.eks. svømning efter sommerferien. Med den alder han har, kan han gå på et forældre-barn hold og blive fortrolig med vand. Netop svømning er godt, fordi han for det første vil være i vand og være sammen med jer. I vil have tæt kontakt og der er nødt til at være tillid mellem jer, han er afhængig af jer og jeres hjælp. Samtidig kan I rose ham, støtte ham og vise ham, at I tror på ham og tror på, at han kan. Og så er der i det at gå til svømning jo også at "høre efter" - lytte til hvad træneren siger og lytte til hvad mor eller far siger på en helt naturlig måde. Derudover en masse fysisk aktivitet, så han får brugt sig selv både motorisk og mentalt.

I kan overveje om hans uro og voldsomme reaktioner og det at han har svært ved at lytte til jer, måske kan skyldes problemer med sanseintegration. Alle børn oplever jo verden med deres sanser - hører, lytter, ser, smager, mærker - og nogle børn har rigtig svært ved at sortere disse sanseindtryk. De har det man kalder for sanseintegrationsproblemer. Det kan vise sig forskelligt - nogle børn bliver stille, passive og har ikke rigtig lyst til kontakt, mens andre børn bliver uadreagerende, og har et øget aktivitetsniveau.

Det vil ofte være en hjælp med en struktureret hverdag med faste rutiner og klare beskeder og på den måde en hverdag, der er til at overskue, kan hjælpe barnet. Det samme kan f.eks. forskellige puder - børn der f.eks. har svært ved at sidde stille ved bordet, kan have gavn af at sidde på en speciel pude på stolen. Hvis der er tale om sanseintegrationsproblemer, så kan man få hjælp af en ergoterapeut, der er uddannet i netop dette og børn - måske kan I få hjælp via kommunen eller I kan søge det privat.

Jeg håber at alle disse tanker vil hjælpe jer lidt videre. Derudover kan I glæde jer til min næste bog, som udkommer i september - her vil være mange gode råd, som jeg tænker I vil kunne have glæde af :)

Rigtig god sommer!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---