Svar: Søskendekærlighed/krig

---

Kære Mor

Tak for dit brev :)

Det er simpelthen så hårdt, når søskende skændes. Vi vil jo rigtig gerne at de kan finde ud af at enes, lege sammen, deles og være gode venner... Og det er bestemt vigtigt at reagere og ikke ignorere dem, for de har begge brug for hjælp. Det svære er, hvordan man kan lægge sig positivt imellem dem, når de skændes, så de begge føler sig set, mødt og lyttet til og så de netop bliver hjulpet.

Du fortæller at storesøster stortrives, når lillesøster ikke er hjemme eller får middagslur. Du kan absolut intet mærke på storesøster i disse situationer og hun nyder at have tiden sammen med dig. Men når lillesøster er der, så er der rigtig mange konflikter og hun går bevidst og skubber, slår, irriterer sin lillesøster, for at få hende til at græde og når hun så græder, så græder storesøster også.

Søskendejalousi skal tages alvorligt. Du skal lægge mærke til hvordan storesøster har det, hvordan hun reagerer, hvordan hun ser ud, hvilke signaler hun sender, når hun ser at du f.eks. sidder med lillesøster, giver hende mælk, leger med hende osv. Storesøster kan meget let føle sig sat ud på et sidespor - hun ser at du og lillesøster har noget sammen, som hun ikke er en del af og det gør ondt. Søskendejalousi handler om 3 store følelser - sorg, vrede og angst. Det er sorgen over ikke længere at have jer for sig selv, at skulle dele din kærlighed med en anden. Det er vrede over at være sat i denne situation - ofte er vreden rettet mod mor og det er angsten for at miste dig, angsten for at du vil synes lidt bedre om lillesøster end om hende.

Det er rigtig vigtigt at du er opmærksom på at storesøster har det svært - både, når hun ser dig og lillesøster sammen, men også når hun er alene med lillesøster. Og lige nu skal du være opmærksom på, hvad storesøster kan finde på, når de to er alene. Ikke fordi du skal være bange for at hun vil gøre sin lillesøster ondt, men fordi hun naturligt et eller andet sted ønsker, at lillesøster ikke skal være der...

Storesøster har jo ikke bedt om at lillesøster skulle være en del af jeres familie og det gør ondt i hende, når hun ser den nærhed og kærlighed der er mellem dig og lillesøster. Der opstår naturligt følelsen "de to mennesker har det jeg gerne vil have og de giver det til hinanden og ikke til mig".

Nogen sammenligner det med de følelser der ville opstå i dig, hvis din mand kom hjem med en ny kvinde og sagde "hej skat, er hun ikke smuk, er hun ikke dejlig ... hende elsker jeg, hun skal bo her hos os" og samtidig så skulle hun også sove i soveværelset og han sad og kyssende hende, kærtegnede hende og var tydeligt forelsket i hende - hvilke følelser ville det ikke frembringe i dig ...? Det er lidt de samme følelser som opstår i storesøster, fordi I har taget en lillesøster med hjem.

Der er stor sandsynlighed for at storesøster ikke føler sig som den foretrukne, at hun føler sig usynlig i forhold til lillesøster - og netop når lillesøster sover eller ikke er hjemme, så er der ingen problemer, for hun føler naturligt her, at så er der jo kun hende og hun elsker det :)

Jeg er helt med på at du virkelig forsøger at prioritere storesøster og giver hende al den opmærksomhed, nærhed og kontakt, hun har brug for - nogle gange får hun måske mere kontakt, fordi du er opmærksom på det - men det ændrer ikke ved hendes følelse af sorg, vrede og angst...

Selvom hun er 3.5 år nu, og kan sætte ord på mange ting, så kan hun naturligt ikke sige "jeg er usikker på din kærlighed" eller "jeg synes det er uretfærdigt at ...". Hun kan måske heller ikke fortælle dig, at hun synes lillesøster er irriterende, måske har hun sagt "lillesøster er dum!" - men hvordan har du reageret? Det er faktisk helt okay at hun nogle gange får lov til at synes at lillesøster er dum eller irriterende - men naturligvis skal hun stadig behandle hende pænt, ikke slå osv.

Du fortæller at du ofte reagerer med "lad ...

---

---

... nu din søster være", "Jeg vil ikke havde at du slår, sparker eller skubber din søster". Og en masse trusler om at hun kommer i seng, hvis hun ikke holder op". Alt dette bekræfter et eller andet sted storesøster i at lillesøster er bedre end hun er, at det er storesøster som er forkert, at lillesøster har mere ret til at være der end storesøster har - og det kan derfor forstærke problemet.

Du skal være meget opmærksom på at du ikke får givet dine børn roller, hvor storesøster ender med at være "den umulige", som du hele tiden skal skælde ud, være efter, rette på, holde øje med osv. og lillesøster er "den søde", som du hele tiden skal beskytte, hjælpe, tage op, trøste, kærtegne - det er vigtigt at begge børn bliver mødt lige og at ingen af dem føler sig skubbet fra dig...

Ofte vil søskendes konflikter udvikle sig til skub, slag, bid, spark eller lignende og som udgangspunkt skal man huske på, at børn let forløber sig. De reagerer ikke fysisk overfor hinanden for bevidst at gøre den anden ondt, faktisk vil de fleste børn have det dårligt med at gøre deres søskende ondt ... Og derfor er det vigtigt ikke at skælde ud og råbe højt, men i stedet prøve at anerkende børnene og de følelser de har.

Her kommer lidt gode råd:

Sæt dig ned, kom i øjenhøjde med dine piger, tag dem på skødet eller hold om dem. Det er vigtigt at du viser dig tilgængelig og at du gerne vil finde ud af hvad der skete. Det at du sætter dig ned, så I kan se på hinanden og du samtidig rører ved dem begge vil ofte være med til at give lidt ro. De vil mærke, at du er der for at hjælpe.

Lyt til dem. Lillesøster kan ikke sætte ord på, hvad der er sket, det vil storesøster naturligt bedre kunne - men prøv at finde ud af, hvad der er sket. Lyt til hvad de siger, de signaler de sender og det du ser - hvis storesøster har et bidemærke i armen, så prøv at finde ud af, hvorfor lillesøster har bidt - at lytte er at lytte, uden at anklage nogen.

---

---

Prøv at sætte de ord på, som pigerne selv mangler. Det er vigtigt at de begge hører, hvad den anden oplevede og at de selv oplever at få hjælp. Hvis storesøster har skubbet til lillesøster, så kan du f.eks. godt vise storesøster forståelse "du skubbede til lillesøster, fordi hun tog din dukke, det kan du ikke lide" og give hende råd til hvad hun kan gøre i stedet "næste gang kan du måske finde en anden dukke, som hun kan lege med" og samtidig til lillesøster trøste med et "storesøster skubbede til dig, det var ikke rart og du blev ked af det". På den måde vil begge børn føle sig forstået og mødt.

Det er rigtig vigtigt, at du ikke tager parti for nogen af pigerne. Ligeså snart du skælder den ene ud og ikke den anden, så tager du parti - og hvis det ofte er storesøster der får skæld ud, så vil det naturligt kunne forstærke hendes følelse af at du elsker lillesøster højere end du elsker hende...

Lad dem lege adskilt. Selvom du har fået to piger og tænker at de kan lege sammen og har glæde af hinanden, - så er det en god idé at du opfordrer til at de gerne må lege hver for sig. De er ikke tvunget til at lege sammen, selvom de er søstre og du må nogle gange gerne give plads til at storesøster leger en leg og lillesøster leger en anden, evt. i hvert sit rum eller i hver sin ende af stuen.

Du fortæller at du søger for at rose storesøster, når hun leger godt med lillesøster. Jeg forstår godt, at du gerne vil sætte ord på, når de to finder godt ud af det - men pas på - for der er naturligt en risiko for, at storesøster igen bliver bekræftet i at du bedre kan lide hende, når hun opfører sig som du gerne vil, - når hun leger pænt med lillesøster og det kan igen forstærke problemet...

Jeg er lige nu igang med at skrive på min næste bog, som udkommer til august. Den kommer også til at handle om søskende konflikter, men der er naturligvis lidt tid til endnu...

Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke med dem begge:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---