Annonce

Annonce

Svar: Min søn kaster med ting konstant!


26. januar 2014

Kategori:
Alder:
13 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Kære bekymrede mor

Tak for dit brev :) Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig.

Jeres dreng er en meget lille dreng. Han er 13 måneder gammel og hans lyst til at udforske verden er stor. Han afprøver, undersøger, forsøger at finde ud af, hvordan verden fungerer i rigtig mange situationer, og det er rigtig vigtigt at man ikke forhindrer ham i at undersøge og lære...

Når jeg læser dit brev, så får jeg indtryk af at det med at kaste med ting, har stået på gennem længere tid. Det er måske startet allerede i 10 måneders alderen, hvor han naturligt har prøvet at smide tallerkenen ned fra bordet, banke skeen ned i grøden, har smurt maden ud mellem fingrene i stedet for at komme den i munden - og han har også prøve at kaste med legetøj og ting han nu kunne komme i nærheden af f.eks. fjernbetjeningen, mobiltelefonen eller lignende, som har ligget på bordet.

Og jeg læser lidt mellem linjerne i dit brev at I har reageret med "Nej!", "Stop!", "Av!" eller lignende i et forsøg på at få ham til at holde op - og i vuggestuen gør de det samme - de skælder ud og forsøger at lære ham, at han ikke må kaste med legetøjet og at de andre børn bliver bange... Og faktisk tror jeg at I på den måde har fået forstærket problemet. Der er blevet alt for meget fokus på, at han ikke må. Fokus på at det han gør er forkert og da han har en alder, hvor han jo skal lære, så er det også rigtig vigtigt at fortælle, hvad han så skal...

Derfor ...


Annonce

... er det rigtig vigtigt, at I lige nu prøver ikke at skælde ud, men i stedet viser ham, hvad det er han skal i stedet for. Han skal guides i den retning I ønsker og ikke skældes ud over det han gør. Så når han smider med maden, så skal I forklare ham, hvad I gerne vil "ind i munden skat, mmm mam mam smager godt, ind i munden".

Hvis han smider med tallerkenen, fordi det giver et brag og han på den måde synes lyd er spændende, så vis ham, hvad han ellers kan lave lyd med "skal vi lave lyd? Se her skat, her er en tromme, et hammerbræt..." eller hvad han nu har, som I kan lave lyd med.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Hvis han smider med fjernbetjening og andre ting, fordi han måske er frustreret, så prøv at aflede ham og igen ved at vise ham, hvad man godt kan lege med. "Kom skat, skal vi trille bold?", så I hjælper ham videre ved at vise ham alternativer til det han gør, så I hjælper ham ved at vise ham, hvad han skal i stedet :)

Prøv at lytte til ham og prøv at finde ud af, hvad det er han siger med det han gør - hvad er det han vil eller ikke vil, når han smider med tingene og prøv så at møde ham der og ikke skælde ud over det han gør forkert :) Det er naturligt for hans alder at reagere som han gør, men det betyder ikke at I skal afvente at det stille og roligt går over. Det er stadig vigtigt at I viser ham hvad han kan i stedet, guider og hjælper ham med at lære det, som I gerne vil lære ham:)

Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

23. april 2024 | Opdragelse | 3 år, 6 mdr.

Leg med voldsomme ord

Hej igen Helen, Jeg sender dig et til brev med det samme med et helt andet...

Læs hele brevet og Helens svar


21. april 2024 | Opdragelse | 2 år, 3 mdr.

Tilknytning mor og far

Hej Helen Lige en tanke som efterhånden fylder meget. Vi har snart en...

Læs hele brevet og Helens svar


19. april 2024 | Opdragelse | 12 mdr.

Temperament 12 mdr.

Kære Helen Vores søn på lidt over 1 år er gennem den sidste måned blevet...

Læs hele brevet og Helens svar


28. marts 2024 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.

Selvværd og selvtillid

Kære Helen Jeg skriver til dig fordi jeg har en pige på 3 1/2 år, som jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Opdragelse | 2 år, 2 mdr.

2 årig dreng - fortsættelse

Kære Helen, Tusind tak for dine besvarelse. Jeg er meget lettet. De ting...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Overtøj til børn

Vindtæt og vandtæt overtøj, som flyverdragt, jakke og overtræksbukser er ideelt, når børn skal lege ude og det er køligt.

Luffer eller vanter sættes fast i ærmet med trykknap eller specielle spænder, som man køber netop til formålet. Snore, halstørklæder og bælter er for farligt. De kan medføre at barnet hænger fast, når det klatrer rundt og bevæger sig i leg, og det kan i værste tilfælde medføre, at barnet hænger fast og bliver kvalt. I stedet for halstørklæde kan man købe en...

Læs mere i Babylex

Gylp

Når barnet spiser, sluger det ofte lidt luft, eller kommer til at spise for meget eller for hurtigt. Det resulterer i, at barnet ofte gylper efter et måltid, og det er helt normalt. Ofte er det, når barnet bøvser, at der kommer lidt mælk med op.

Hvis dit barn får flaske, kan du forsøge med en anden type flaskesut. Hvis hullet er for stort, så løber mælken for hurtigt. Du kan også forsøge at ændre spisestillingen, så dit barn sidder mere lodret, når det får mad.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for dine meget brugbare råd og ikke mindst for din omsorgsfulde respekt for børnene.

Tak fra Pernille
Sophus´ mor


Annonce