Annonce

Annonce

Svar: Vores søn kradser!


26. januar 2014

Kategori:
Alder:
18 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Kære forældre

Tusind tak for jeres søde tilbagemelding - hvor dejligt at det nu går så meget bedre med putning og søvn :)

Det lyder for mig som om at jeres dreng regerer med at kradse i to situationer. Det sker, når han f.eks. får et nej og I hindrer ham i noget han gerne vil, og det kan også ske, hvis I sidder og nusser og krammer og er kærlige, så kradser han pludselig.

Jeg tænker, at det handler om at han stadig mangler sprog. Når børn ikke har ord at sætte på deres følelser, så vil de ofte reagerer fysisk og det ved at slå, bide, rive i hård, kradse, sparke - og nogle gange også smide sig i gulvet, vride sig, sparke, slå sig selv, græde og være fysisk ude af balance.

Det bedste I kan gøre er at forsøge at undgå at det sker. Det er vigtigt at få drejet hans tanker hen på noget andet, så han ikke når dertil, hvor han forløber sig og reagerer med f.eks. at kradse jer. Når I er i situationer, hvor I fornemmer, at det kan ske, så vil det derfor være en god idé at afbryde situationen før det sker.

Det kan være en rigtig god idé at aflede ham, så hvis I fornemmer at situationer hvor hans kradsen kan opstå, så vil det være godt af afbryde med en afledning - det kan være at få hans fokus på noget legetøj "se bilen, kan du ikke lege lidt med den", invitere ham til at være sammen med jer på en mere hyggelig måde "kommer du ikke herhen og læser en bog" eller f.eks. giver ham lidt at spise "se her er lidt mad, skat". Så han hjælpes med at have fokus på noget andet og glemmer at han ville kradse jer eller slå ud efter jer.

Hvis det når at ske, så kan det være en god idé at I sætter ham fra jer. I behøver ikke altid sige "nej", "stop" eller "av", men I kan sætte ham fra jer og begynde at lave noget andet, rejse jer og lave et eller andet praktisk. Så han fornemmer, at hvis han skal sidde på skødet, så skal han ikke kradse, og så I samtidig ikke viser det at han kradser særlig opmærksomhed. Der er altid en risiko for at problemet forstærkes, hvis han oplever at I reagerer voldsomt med skæld ud og irettesættelser. Det bliver naturligt ekstra interessant at undersøge, hvad det han gør, gør ved jer. Det er derfor en god idé at afbryde før det sker, eller at vise det så lidt opmærksomhed som muligt, når det sker.

Og ja - nogle gange må I naturligvis også, hvis det sker som en ...


Annonce

... del af det at putte, kæle og hygge vise ham at han skal ae i stedet og at det ikke er rart. Her skal I være opmærksomme på, at det godt kan være kærtegn der kammer over, og at han stadig har svært ved at styre sin motorik og svært ved at finde ud af, hvad I synes er rart og hvad I ikke synes om. Nogle gange kan det i denne situation derfor også være en idé at reagere med ekstra fysisk kontakt og nærhed, så I f.eks. reagerer med "nå din lille bølle, skal du være fræk - her i familien kilder vil de frække børn" og så reagerer med at kilde ham igen og igen, så han virkelig mærker jer og får jeres nærhed og mærker at I vil ham :)

Det afhænger således meget af situationen, hvordan I skal reagere:)

Med hensyn til kolde hænder og fødder, så er det stadig svært for ham selv at mærke om han fryser og det er derfor vigtigt at I hjælper ham med at holde sig varm. I skal være opmærksomme på om der er fodkoldt. Trækker det? Det kan være en god idé at holde døre mellem rum lukket, netop for at undgå træk hen over gulvet.

Det har betydning om I har trægulve, klinkegulve, gulvtæpper - et gulv lavet i sten er naturligt koldere end et gulv i træ, som dog også ofte vil være koldere end et gulv med tæppe. Det kan være en god idé at have et fastliggende tæppe, en legemadras eller lignende, hvor han opholder sig meget, så det hjælper ham med at holde varmen.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Uldundertøj er rigtig godt og det samme gælder en trøje af uld. Uld hjælper med at regulere temperaturen. Hvis han sveder, så kan det suge noget af sveden, så han stadig føler sig tør på kroppen og hvis han fryser, så holder ulden ham varm. Hans hænder lunes ofte, hvis han har en ekstra trøje på...

Et par indesko vil være en rigtig god idé. Det skal være sutsko med skridsikre såler, så han stadig kan stå fast, men samtidig lidt lune og også bøjelige, så han både kan bevæge sig rundt og også holde fødderne varme.

Og når det er sagt, så er det helt normalt at kroppen hovedsageligt hjælper de indre organer med at holde sig varme og de perifere dele af kroppen, som hænder og fødder, vil naturligt være mere kolde. Når I sidder med ham, putter, kæler, krammer osv. så skal I naturligvis også nusse hans hænder og fødder lidt, så han på den måde også hjælpes til at blive holdt varm.

Jeg håber I kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

23. april 2024 | Opdragelse | 3 år, 6 mdr.

Leg med voldsomme ord

Hej igen Helen, Jeg sender dig et til brev med det samme med et helt andet...

Læs hele brevet og Helens svar


21. april 2024 | Opdragelse | 2 år, 3 mdr.

Tilknytning mor og far

Hej Helen Lige en tanke som efterhånden fylder meget. Vi har snart en...

Læs hele brevet og Helens svar


19. april 2024 | Opdragelse | 12 mdr.

Temperament 12 mdr.

Kære Helen Vores søn på lidt over 1 år er gennem den sidste måned blevet...

Læs hele brevet og Helens svar


28. marts 2024 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.

Selvværd og selvtillid

Kære Helen Jeg skriver til dig fordi jeg har en pige på 3 1/2 år, som jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Opdragelse | 2 år, 2 mdr.

2 årig dreng - fortsættelse

Kære Helen, Tusind tak for dine besvarelse. Jeg er meget lettet. De ting...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Sele til barnevogn

Barnevognssele anvendes, når der er risiko for at barnet kan falde ud af barnevognen og barnet bør være under opsyn, når det er i sele. De fleste børn har brug for sele i barnevognen fra de er 6 måneder gamle - nogle børn lidt før.

Du bør altid vælge en barnevognssele som er DVN mærket (Dansk Varefakta Nævn). Selen skal spændes fast i barnevognens bund og den må ikke kunne trækkes løs.

Selvom barnet ligger i DVN mærket sele, skal der altid være opsyn med et barn...

Læs mere i Babylex

Uld til børn

En gammel tommelfingerregel lyder, at alle de måneder, som ender på "r", kan uld være en fordel - det vil sige september, oktober, november, december, januar og februar.

Uld har mange fordele:

- Det har blandt andet en rigtig god isoleringsevne, så det hjælper dit barn med at holde sig varm. Uld består af ca. 20 procent fibre og 80 procent luft, og det gør, at ulden isolerer rigtig godt.

- Det kan absorbere 30-40 procent af sin egen vægt i væske. Det...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Tusind tak for en god brevkasse. Vi er i den kedelige situation, at vi ikke har haft glæde og gavn af vores egen sundhedsplejerske. Vi har fundet dine svar meget relevante.

Tak fra os.


Annonce