Annonce

Annonce

Svar: Tøjet driller!


8. januar 2014

Kategori:
Alder:
5 år, 8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Hej med dig

Tak for dit brev, som jeg har tænkt en del over. Det er nemlig svært helt at gennemskue, hvad det handler om hos jer - men jeg vil naturligvis gerne dele lidt tanker med dig.

Man kan naturligvis tænke om det handler om at jeres datter synes tøjet kradser, irriterer osv. fordi hun måske har problemer med sin følesans - at tøjet derfor virke ubehageligt på kroppen. Hvis det er tilfældet, så kan det være en god idé at kontakte en ergoterapeut eller fysioterapeut med speciale i sanseintegration, som kan lave nogle øvelser med jeres datter. Det kan være børsteøvelser, hvor man med en speciel børste og på en bestemt måde, børster hende på kroppen - det kan du læres op i, så I kan gøre det selv.

Det kan måske også hjælpe hende at lave nogle øvelser, hvor du masserer hende på kroppen med forskellige strøg og tryk, køre en massagebold rundt på hendes krop, lader hende gå på ujævne overflader, forskellige massagepuder osv. Så hun på den måde vænnes til forskellige typer af berøring og hendes følesans stimuleres, så tøjet ikke føles så generende, som det gør lige nu...

MEN, når det er sagt, så lyder det faktisk lidt som om at tøjet er symptom på noget andet. Det lyder lidt som om at hun går og tumler med noget som er svært. Er hun på sidst år i børnehaven - skal hun starte i skole/SFO her til foråret? Kunne det tænkes, at hun går og bekymrer sig lidt om, hvordan dette skal gå?

Jeg har fulgt jeres familie gennem mange år, siden jeres datter var ganske lille, og jeg synes faktisk at jeg kender jer - og I er nogle rigtig søde, omsorgsfulde og gode forældre, en velfungerende familie. Det ville derfor undre mig, hvis hun reagerer som hun gør, fordi noget derhjemme er svært - jeg tænker derfor at det må være nogle tanker hun gør sig eller noget der sker i børnehaven og at hun lige nu projicerer dette over i at der er problemer med tøjet. Det lyder lidt som om at det er en måde for hende at vise, at verden er lidt svær at overskue lige nu.

Samtidig fortæller du også at hun har svært ved at sove og at hun om natten drømmer meget og at hun generelt søger jer meget - og det tyder igen på, at der er nogle ting, som hun går og tumler med, som er svære for hende og som hun måske har svært ved at sætte ord på.

Jeg hælder derfor også til at I må prøve at tale med hende om, hvad der kan hjælpe hende og hvordan hun kan få det bedre - evt. tale med hende om, at man udenpå godt kan se glad ud, men indeni måske føle sig ked af det, føle sig urolig eller lignende. Det kan nogle gange være en god idé at finde nogle billeder med forskellige angsigtsudtryk, billeder af forskellige mennesker, der viser forskellige følelser og så tale med hende om, hvad hun ser - hvad disse mennesker viser, hvordan man ser det osv. ligesom du kan tale med hende om, hvordan man kan hjælpe, hvis nogen er ked af det. Du kan tale med hende om, hvad der gør hende glad og hvad der gør hende ked af det, om at bede om hjælp, prøve at sætte oord ...


Annonce

... på, også selvom det er svært, måske kan du finde nogle eksempler, hvor hu har været rigtig god til dette og så kan du hive det frem, så hun her hører, at hun rent faktisk godt kan fortælle, når noget er svært og at I så fælles kan finde en løsning.

Jeg er helt overbevist om at du taler rigtig meget med din datter i forvejen og derfor kan det virke mærkeligt, at jeg foreslår dette ... Når jeg nævner det, så er det fordi jeg tror at hun måske tumler med noget, som hun ikke får sagt direkte. Hun er en pige, som er utroligt bevidst om hvad hun kan og hvor noget er svært for hende, og det er meget vigtigt for hende at være "en god pige". Hun er udmærket klar over, hvordan man bør opføre sig, hun ved godt, hvad der er okay og hvad der ikke er. Hun bliver ked af det, når hun gør noget forkert, ligesom hun kan blive oprigtigt ked af det, hvis hun oplever at andre bliver behandlet uretfærdigt. Jeg opfatter hende, som en pige, der er meget opmærksom både på sig selv og på andre, og som er meget realistisk omkring hvad hvad hendes styrker er og hvor noget er svært - og også en pige, som tænker rigtig meget. Derfor er mit bud, at hun måske går og tumler om nogle tanker omkring skolestart, hvis det er ved at være nu...

Jeg synes også du skal tale med børnehaven om, hvordan hun trives der og om der kan foregå noget, som hun er ked af og som I skal ændre lidt på ...


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Nogle gange kan det være lettere at få børn til at tale og åbne op, hvis man ikke sætter sig og lægger op til "nu skal vi tale sammen", men i stedet laver noget fælles. Det kan være at I bager boller eller at I bare går en tur og så kommer det som noget helt naturligt, I får skabt et rum, hvor I naturligt lige drøfter hvordan det går uden at din datter føler sig udspurgt og uden at hun føler, at hun skal kunne give et præcist svar.

Nogle gange kan det være en god idé at spørge direkte "jeg kan mærke, at du virker lidt ked af det, vil du tale med mig om det? Eller man kan spørge "hvordan har du det egentlig?".

Andre gange kan det være meget bedre at spørge mere indirekte og måske gøre det lidt mere til en leg f.eks. "hvis nogen vi ikke kendte mødte dig og spurgte, hvad du var for en, hvad ville du så svare?" eller lignende. En anden indirekte måde, at finde ud af, hvordan hun egentlig har det kunne også være "hvis du kunne få opfyldt 3 ønsker og du måtte ønske alt i hele verden, hvad ville du så ønske dig?". At stille spørgsmål på denne måde kan nogle gange gøre, at hun så fortæller lidt mere om sig selv og hvordan hun ser på sig selv, de tanker hun har osv. og du kan spørge lidt ind til de svar hun kommer med "det lyder spændende synes jeg, kan du ikke fortælle lidt mere om det?" - ligesom hun måske ønsker sig "jeg ville ønske at jeg ikke gik i børnehave" eller "jeg ville ønske at jeg ikke skulle i skole" og på den måde finder du ud af, hvad det er hun er bange for/urolig over.

Jeg håber du kan bruge dette lidt videre - knus herfra :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

23. april 2024 | Opdragelse | 3 år, 6 mdr.

Leg med voldsomme ord

Hej igen Helen, Jeg sender dig et til brev med det samme med et helt andet...

Læs hele brevet og Helens svar


21. april 2024 | Opdragelse | 2 år, 3 mdr.

Tilknytning mor og far

Hej Helen Lige en tanke som efterhånden fylder meget. Vi har snart en...

Læs hele brevet og Helens svar


19. april 2024 | Opdragelse | 12 mdr.

Temperament 12 mdr.

Kære Helen Vores søn på lidt over 1 år er gennem den sidste måned blevet...

Læs hele brevet og Helens svar


28. marts 2024 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.

Selvværd og selvtillid

Kære Helen Jeg skriver til dig fordi jeg har en pige på 3 1/2 år, som jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Opdragelse | 2 år, 2 mdr.

2 årig dreng - fortsættelse

Kære Helen, Tusind tak for dine besvarelse. Jeg er meget lettet. De ting...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Trøske

Trøske er en form for svamp, der ses som en hvidlig belægning i barnets mund. Det er ufarligt, men meget ubehageligt for barnet, og det bør derfor behandles.

Trøske er meget almindeligt de første måneder efter fødslen, og det kan være svært at vurdere, hvorvidt der 'bare' er tale om mælkebelægninger i munden, eller om det er svamp. Sidder belægningerne kun på tungen, og kan de forholdsvis nemt fjernes med en finger eller en lille skumklud, så er der sandsynligvis tale om...

Læs mere i Babylex

Babymassage

Babymassage er en systematisk blød og blid form for massage, som oprindeligt stammer fra Indien. Nogle børn nyder at få babymassage, hvor andre børn ikke bryder sig særlig meget om det.

De fleste forældre vil, uden at tænke over det, naturligt have lyst til at kærtegne og berøre deres lille barn. Følg din egen lyst til hvad du og barnet godt kan lide. Børn har bedst af at blive rørt på en måde, hvor det er barnets reaktioner og signaler der er styrende.

Børn har...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Tusind tak for dit svar, som kom langt hurtigere end forventet :)

Dejligt, tak
Christina


Annonce