Annonce

Annonce

Svar: Min lille pige slår


5. januar 2014

Kategori:
Alder:
12 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Kære ømme mor

Tak for dit brev og også rigtig godt nytår til jer :)

Din datter er, som du også har læst, for lille til at forstå, hvad det betyder, når du siger nej.

Der kan være flere grunde til at hun slår. Nogle gange er det, fordi hun ikke kan styre sine bevægelser og det der er ment som et kærtegn, hvor hun vil nusse dig eller ae dig, bliver til et slag i stedet. Andre gange er det fordi hun mangler ord og ikke kan finde ud af at sige nej eller på anden måde sige fra og så slår hun ud efter dig eller sig selv i stedet. Og atter andre gange, så er det fordi det er blevet en leg for hende og det lyder faktisk lidt til at være tilfældet hos jer lige nu - hun slår, I siger nej, hun slår igen, I siger igen nej, tager fat i hendes hånd og prøver at vise hende, hvordan hun skal ae, hun slår igen, I siger atter nej, og vender evt ryggen til hende .... Hun forstår ikke, hvad det er I vil eller ikke vil og for hende er det som sagt en leg.

Små børn lærer ved at mærke, dufte, smage og lytte og de lærer ved at gøre tingene igen og igen. Hun afprøver hypoteser "hvad mon der sker, hvis jeg slår mor?" - mor siger nej - ny hypotese "hvad mon der ske hvis jeg slår igen?" - mor siger stadig nej - ny hypotese "hvad mon der sker, hvis jeg slår far?" - det samme sker ...Hun afprøver hele tiden igen og igen, for at finde ud af, hvordan verden hænger sammen, for stille og roligt at lære, hvad det hun gør, gør ved jer - alt sammen fordi hun har en indre trang til at ...


Annonce

... undersøge, udforske og lære.

Hun skal naturligvis lære at hun ikke må slå - men lige nu er det bedste I kan gøre at forsøge at undgå at det sker. Når I leger med hende, når I siger nej og I ved at hun måske vil slå ud efter jer, så prøv at undgå at det sker - prøv at undgå de situationer, hvor hun får lyst til at slå. Det kan være ved at "stoppe mens legen er god", så legen ikke kammer over, eller det kan være ved at aflede hende - få hendes opmærksomhed over på noget andet, så hun glemmer at hun var igang med at slå. Afledning er en rigtig god idé - især når det nu er blevet en leg, så er det vigtigt at I sætter hende igang med en anden leg, får hende gjort interesseret i noget som er bedre, noget af det, som I hellere vil have at hun gør.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det samme gælder, hvis hun slår sig selv. Det er her vigtigt at I ikke giver det for stor opmærksomhed, for det vil forstærke hendes trang til at slå - men at I igen prøver at aflede hende, så hun får noget andet at tænke på og glemmer at hun var igang med at slå sig selv.

Slår hun hovedet i gulvet eller ind i væggen eller lignende, så skal I naturligvis tage hende op, holde hende og sikre, at hun ikke yder skade på sig selv, men generelt er afledning det allerbedste:)

Rigtig meget held og lykke - og jeg vil også anbefale jer meget at læse min bog "Helens bog om dit barns udvikling", som giver et godt indblik i hvad der sker med jeres datter og hvorfor hun gør som hun gør - og hvordan I kan reagere mest hensigtsmæssigt.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

23. april 2024 | Opdragelse | 3 år, 6 mdr.

Leg med voldsomme ord

Hej igen Helen, Jeg sender dig et til brev med det samme med et helt andet...

Læs hele brevet og Helens svar


21. april 2024 | Opdragelse | 2 år, 3 mdr.

Tilknytning mor og far

Hej Helen Lige en tanke som efterhånden fylder meget. Vi har snart en...

Læs hele brevet og Helens svar


19. april 2024 | Opdragelse | 12 mdr.

Temperament 12 mdr.

Kære Helen Vores søn på lidt over 1 år er gennem den sidste måned blevet...

Læs hele brevet og Helens svar


28. marts 2024 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.

Selvværd og selvtillid

Kære Helen Jeg skriver til dig fordi jeg har en pige på 3 1/2 år, som jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Opdragelse | 2 år, 2 mdr.

2 årig dreng - fortsættelse

Kære Helen, Tusind tak for dine besvarelse. Jeg er meget lettet. De ting...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Menstruation - efter fødsel

Det er meget forskelligt, hvornår menstruationen begynder igen efter en fødsel. Hos nogle kvinder kommer menstruationen allerede efter ca. 8 uger, men det er også helt normalt, at menstruationen først kommer et år efter, at du har født.

Hvis du ammer, vil det ofte udskyde din menstruation, så menstruationen først vender tilbage, når du begynder at trappe ned i antallet af amninger eller helt er stoppet. Men menstruationen kan vende tilbage på forskelligt tidspunkt, uanset om du...

Læs mere i Babylex

Legetøj til baby og børn

Barnet har bedst af det nære samspil, der er mellem barnet og forældrene. Men i takt med at barnet bliver større og begynder at forholde sig lidt mere til verden omkring sig, vil det være godt, at der er legetøj, som barnet kan kigge på og undersøge.

Når barnet begynder at gribe, skal legetøjet passe til barnets lille hånd, og det er vigtigt, at legetøjet også egner sig til at komme i munden. Tingene skal være solide og uden skarpe kanter og spidser. Brug så vidt muligt legetøj,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Mange tak for dine mange meget gode og brugbare råd. Jeg er glad for at man kan skrive til dig. Ingen som jeg har mødt har så mange gode konkrete råd som du har og samtidig kan man altid mærke at det er med et stort hjerte. Tak! Persi


Annonce