Svar: HSP/SignalStærk

---

Kære Simons forældre

Tak for jeres brev :)

Det lyder faktisk som om at I tackler situationen rigtig godt. Det lyder som om at I er rigtig gode til at lytte, guide, forsøger at støtte jeres dreng, når han har brug for det og er gode til at vælge, hvilke kampe der er værd at tage. Og samtidig har I naturligt også nogle grænser og nogle regler, som I holder fast i - og hvor I så er der, lytter igen og forsøger at rumme den frustration jeres dreng naturligt oplever, når tingene ikke er helt som han vil.

At være særligt sensitiv eller HSP - high sensitiv person - er ikke en diagnose men et karaktertræk. Man er hverken særlig sart eller særligt fintfølende, som nogen tror, det er derimod et udtryk for at man bærer et sensitivt gen, som gør at man er særligt sensitiv. Det er arveligt - så man vil ofte se det hos den ene eller begge forældre eller måske hos en bedsteforældre eller hos forældres søskende - så ja, det passer fint med at far også kan være HSP.

Særligt sensitive børn har ofte stor retfærdighedssans og de tænker rigtig meget over tingene. Det har ofte svært ved at sige "pyt med det", for de glemmer ikke hvis de selv eller andre bliver behandlet uretfærdigt. De mærker og fornemmer, når andre behandles dårligt og det gør dem oprigtigt kede af det. Og med det barn i jeres drengs alder, så kan man faktisk godt udnytte dette lidt - for det er naturligt vigtigt for ham, så at overholde aftaler og også at sikre at andre er glade og har det godt. Og det betyder, at når I f.eks. skal til familiespejder, børnehaven jubilæum eller på besøg hos mormor og morfar, så kan I godt forinden tale med ham om, hvad der skal ske og hvad I forventer af ham.

Udfordringen er, at han også bliver meget overvældet af indtryk og store skift. Han kommer meget hurtigt "op i gear" og der skal ikke så meget til, at han bliver overstimuleret - og her mærker I måske at han så reagerer med at "blive for voldsom" og "udadreagerende" og hvor andre synes han opfører sig dårligt, men hvor det måske er et udtryk for at der sker for meget, som han ikke der kan kapere.

Visse ting kan I naturligvis godt forberede ham på hjemmefra og det kan hjælpe ham. Andre ting sker undervejs og her kan I godt vælge at gå uden for med ham, tale med ham om at nu går I lige nu og får lidt ro, samler jer, får lidt fornyet energi og derefter går I så tilbage til selskabet og er med igen - fordi det er sådan det er. Igen appellere til hans retfærdighedssans - vi deltager, når vi er inviteret.

Jeg vil anbefale jer meget at læse bogen "Særligt sensitive børn" af Elaine Aron.

Signal stærke børn er for mig lidt noget andet - Signalstærke børn kaldes også for "high need babies". Det er børn, som viser utroligt meget vilje, de er ofte meget krævende på alle punkter - de kan have svært ved at sove, svært ved at spise, græder meget - det kan søge tryghed, men kan også skubbe forældrene væk. De er ofte motorisk meget aktive, virker meget insisterende og bliver ved og ved og kan være rigtigt svære ...

---

---

... at stille tilfredse, for det som virker den ene dag, virker ikke den næste.

Deres kraftige viljestyrke og store aktivitet kan på nogle virke "provokerende" og derfor vi nogen sige at disse børn "bare skal sættes på plads", at de "mangler opdragelse" og lignende - men det er ikke tilfældet. Det er rigtig vigtigt at man lytter til dem, støtter dem og ser deres selvstændighed som noget positivt.

Jeg vil anbefale at I her læser bogen "Signalstærke børn" af Anja Sigvard Nielsen.

Du skriver at morfar har nævnt at I skulle få en psykolog på Simon - og det kan naturligvis lyde skræmmende, men måske var det ikke nogen dårlig idé. Jeg tænker at en børnepsykolog kan sige lidt mere om, hvad Simon er for en dreng, og hvordan I kan møde ham bedst. Det kunne være at I ville få noget nyt med jer, som I kunne arbejde lidt videre med... I kan prøve at tale med børnehaven omkring det - er er tilknyttet en børnepsykolog til børnehaven og de kan give jer kontaktoplysninger og det vil være helt okay at drøfte med netop børnehaven, om det vil være relevant.

---

---

I kan naturligvis også vælge at kontakte en børnepsykolog selv - det er også muligt at søge privat rådgivning, men det skal naturligvis betales:)

Når alt dette er sagt, så nævner du at jeres dreng nu skal undersøges for Prader Willi syndrom og det lyder som en god idé. Ud over at Prader Willi vil give spiseproblemer og vægtøgning, så vil man ofte også opleve andre symptomer - f.eks forsinket motorisk udvikling (det ved jeg ikke om er tilfældet hos jer?), søvnforstyrrelser, voldsomme vredesudbrud ved ændringer i hverdagen og således stort behov for faste rutiner. Der er ofte tale om et barn, som bliver misforstået, fordi barnets handlinger kan virke umodne - men hvor det ofte handler om usikkerhed hos barnet og manglende evne til at overskue en situation, hvis hverdagen eller situationen ikke er struktureret - og det er således ikke barnets skyld :)

Jeg synes faktisk ud fra det I fortæller at det lyder meget relevant at Simon nu undersøges for dette - hvis det skulle vise sig, at han har Prader Willi, så er det jo ekstra vigtigt at hjælpe ham med at strukturere hverdagen og tage de hensyn, som han har behov for. Ikke at jeg håber at situationen er sådan, men det vil være rart for jer at få en eller anden form for afklaring:) Hvis det viser sig at han har Prader Willi, så kan I kontakte landsforeningen for Prader Willi Syndrom - det vil i givet fald være rart for jer at tale med andre i samme situation.

Det lyder som jeg startede med at skrive, som om at I støtter og hjælper Simon rigtig godt og gør alt det gode og det bedste I kan og det er rigtig godt. Det er også rigtig godt at I voksne støtter hinanden, har valgt at gå i terapi og arbejder for at hverdagen skal fungere bedst muligt for jer alle tre. Der er, som du skriver, hos jer lige nu rigtig meget på spil og tiden arbejder også for jer :)

Jeg håber at høre fra dig igen snart og få en tilbagemelding på, hvordan det går jer. Indtil videre - hang in there :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---