Brev:
Motivation til selv at tage tøj på - 3 årig
Kære Helen
Efter en laaang pause er vi tilbage med spørgmål ang. vores skønne dreng. Han er nu 3 år og har fået en lillesøster der nu er 7 mdr.
De første mange måneder efter han blev storebror var det bare en fest for ham, men vi kan nu se at det til tider er lidt mere hårdt for ham. Hvis han fx. bliver irriteret over at få en nej fra sine forældre, skal lillesøster lige have et dask, men først når han er sikker på vi ser det. Vi ved at han gør det for at få vores opmærksomhed, og det meste af tiden er han jo vildt sød ved hende, så vi gør hvad vi kan for ikke at skælde for meget ud og iøvrigt beskytte hende, når det trækker op til den slags ballade.
Men han har da fået nogle bestemte beskeder om at her i huset slår man ikke på hinanden. Det er ok at være sur, vred, irriteret, skuffet, men man slår ikke! Og så kan han godt se meget brødbetynget ud, og bliver ked af det. Og man får som forældre altid lidt dårlig samvittighed og tænker om man har sagt det lidt for hårdt.
Nu er han begyndt på at vælte hendes kasse med legetøj hver gang han bliver sur over noget. Det er jo da ihvertfald bedre end at slå lillesøster. Så tager vi ham stille og roligt i hånden og siger at så skal han lige hjælpe med at rydde op inden han går videre ind på værelset. Og prøver så på at give ham noget positiv opmærksomhed på noget andet, men giver jo alså ikke efter for det, som han oprindeligt blev sur over at få et nej til. Ved ikke om det er det rigtige at gøre, men føler egentligt at denne metode går meget godt.
Nogen gange bliver han meget frusteret over et nej og går mildest talt helt amok. Han kan slet ikke rumme noget som helst og skriger og bliver helst hysterisk (ved godt det er et fyord, men det beskriver det nu engang bedst). Vi ved jo godt han er midt i selstændighedsalderen og hjernen stille og roligt skal udvikles/modnes til at kunne håndtere disse føleleser, så vi prøver på bedste vis at tage det stille og roligt og trøste og holde os i nærheden. Han kan i disse situationener godt formulere sit behov, "Jamen jeg VIIIIL se tegnefilm", men vi vurderer nu alligevel at det er et fortvivlelsesanfald og ikke et lille nero anfald.
Vi prøver så vidt muligt ...
... at takle situationerne som ovenfor beskrevet, men det er jo ikke altid det lykkedes helt perfekt. Men i det store hele synes vi, det lykkes os at få ham til at føle sig hørt, set og forstået. Og vi har også brugt meget energi på at han får tid med far, eller mor uden lillesøster er der, for at lette ham i hans nye rolle.
Men nu til det egentlige spørgsmål. Han GIDER simpelthen ikke tage tøj på eller af. Han er meget bevidst om at vi skal hjælpe ham (vi ved fra vuggestuen at han sagtens kan selv) men han vil have at vi gør det. Fra at vi i en længere periode nok pressede lidt for meget på med at sige, kom skat du kan godt selv, er vi nu gået over til at sige, kom skat jeg hjælper dig. For han blev ret frusteret og råbte NEEEJ DU SKAL HJÆLPE MIG. Men nu, er det os der gør det hele for ham, han vil simpelthen ikke så meget som hjælpe til selv. Medmindre man laver en lille leg hvor mor lader som om skoen sidder fast og simpelthen ikke kan komme af.
Og selvom man henter ham hen for fx. at sætte ham på flyverdragten, løber han sin vej og siger jeg skal alså først lige . . . .! Der er altid 1000 undskyldinger og svinkeærinder for at få tøj på (samt at få skiftet ble eller skulle puttes). Man kan også sidde ved siden af ham i garderoben i vuggestuen og sige 15 gange "Kom skat vi skal lige hjælpes ad med at få tøjet af". Men han står bare lige så fraværende og kigger intenst på, hvem der fx. kommer ind af døren, hvad de laver ude på legepladsen eller andet. Vi bliver overhalet af mange i garderoben og er klart dem der er langsomst.
Så en aflevering tager meget lang tid og er temmelig udfordrende med en baby på armen. Vi har indtryk af at han er super glad for vuggestuen så det synes ikke at være det, det handler om.
Vi prøver også at sige: Nu hænger mor lige flyverdragten på plads så kan du lige lægge huen op i kurven. Lige lidt hjælper det. Han gør hvad der passer ham.
Så vi er lidt i tvivl om hvordan vi skal komme videre. Måske det bare stille og roligt kommer med tiden, men nøj hvor kunne det være skøøøønt hvis vi ikke skulle gøre alt for ham. Og vi kunne motivere ham til lidt mere: "VIL SELV; KAN SELV" attitude.
Hilsen forældrene til bassemanden.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide: Undgå uønsket kemi i dit barns mad
De gode råd er mange, og som forældre kan det være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. Derfor har Fødevarestyrelsen samlet de vigtigste anbefalinger til at undgå uønsket kemi, så du hurtigt kan få et overblik over hvilke fødevarer, du bør være opmærksom på.
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
23. april 2024 | Opdragelse | 3 år, 6 mdr.
Hej igen Helen, Jeg sender dig et til brev med det samme med et helt andet...
16. april 2024 | Diverse | 2 år, 9 mdr.
Hej Helen. Vi har en dejlig pige på 2 år og 9 måneder, hun har ellers været...
15. april 2024 | Udvikling | 3 år
Hej Helen, Min kæreste og jeg håber inderligt at du kan hjælpe os, som du...
26. marts 2024 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen, Et spørgsmål til putning. Vores dreng på 2.5 år har altid...
5. marts 2024 | Sovevaner | 2 år, 10 mdr.
Hej Helen. Yngstemanden har altid været rigtigt svær at putte, og derfor har...
Viden om børn:
Episiotomi - Epis
Episiotomi eller Epis er, når kvinder under en fødsel klippes i mellemkødet. Man klipper i det stykke, der er mellem skeden og endetarmsåbningen, og man gør det, for at barnet bedre kan komme ud.
Der findes to typer af Episiotomi:
1. Man kan klippe lodret ned fra skedeåbningen til endetarmen. Dette klip heler ofte let op, men det anvendes ikke så meget mere, da der er risiko for, at klippet udvider sig og bliver længere, når barnets hoved passerer forbi - og derved...
Angst hos børn
Børn vil i løbet af deres liv have perioder, hvor de er bange for forskellige ting. Man kan skelne lidt imellem frygt og angst. Barnet kan f.eks. blive bange for en stor hund der står og gør - her er der tale om frygt, og det kan være hensigtsmæssigt, fordi det er med til at holde barnet fra en situation, som måske kan være farlig.
Angst ligger lidt dybere og det kan f.eks. være når barnet ikke kan falde i søvn på grund af f.eks. tordenvejr. Når barnet oplever angst, så oplever...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.