Annonce

Annonce

Svar: Opdragelse - storebror


16. september 2013

Kategori:
Alder:
4 år, 3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Kære far og mor

Tak for jeres brev og alle jeres tanker :)

Det er ingen tvivl om at I gør det rigtig godt og forsøger at møde jeres dreng på alle mulige tænkelige måder - og det er rigtig dejligt at I igen og igen fortæller ham, hvor meget han betyder for jer, ligesom I naturligvis også skal tillade jer selv at sætte nogle krav og have visse regler :)

At kunne rumme ham, betyder ikke at I ikke må sige nej eller have regler. Det handler netop om, at kunne rumme de frustrationer og følelser, der naturligt kommer, når han mærker at I ikke er enige med ham, eller vil noget andet end han vil. At det er okay at han bliver vred, sur, frustreret osv. I lytter til det, I forstår det, men det ændrer ikke på, at I holder fast i det I siger, I den regel I har.

Andre gange vil det naturligvis være helt okay at indgå i dialog og tale med ham om alternativer - hvis det ikke kan blive som han vil og det ikke kan være som I vil - hvad kan I så gøre for at nå til enighed -han vil have en is, I siger nej til is, - men hvad kan han få som alternativ? Og på den måde også lære ham, at man nogle gange kan nå til enighed, ved at tale om tingene, lytte til hinanden.

Jeres dreng lyder til at være en kvik dreng, der faktisk tænker en del over tingene og på mange måder også en lidt følsom dreng. Måske er han introvert - hvilket er en positiv ting og bestemt ikke det samme som at være genert! Hvis han er introvert, så vil han nyde små forsamlinger mere end større grupper af mennesker, han vil ofte have en eller få venner, han vil være meget tænksom, god til at fordybe sig, vil nyde nogle gange at være for sig selv - han er ikke asocial, han kan faktisk rigtig godt lide selskab, men det skal helst være nære og tætte relationer. Prøv at læse min artikel "Er dit barn introvert eller ekstrovert?", som I finder i min artikelsamling på siden.

Det kan måske være forklaringen på hvorfor de i børnehaven synes at han er stille, holder sig lidt for sig selv .. Naturligvis skal I være opmærksomme på om der foregår noget i børnehaven, mellem ham, de voksne, de andre børn, som påvirker ham - I fortæller at han har været rigtig glad og i godt humør det meste af tiden, men at det har ændret sig på det sidste og ofte er reaktionen jo derhjemme, hvis dagen i børnehaven af en eller anden grund ikke er så rar, som den tidligere har været...

Med den alder han har og måden han lyder til at være på så tænker jeg, at det vil være en rigtig god idé at I taler med ham om, at hans humør har ændret sig. Sig det stille og roligt, gør det ikke til et stort problem og han skal ikke føle sig forkert, men prøv at forklare ham, at I kan mærke at han nogle gange virke ked af det, at det er okay, I kan også nogle gange blive kede af det, det kan alle mennesker blive, men at I gerne vil hjælpe ham, så han også er glad. Og prøv at spørge ham, hvad der gør ham glad, ked af det osv. og hvordan han kan ...


Annonce

... foreslå noget I kan gøre. Giv ham konkrete eksempler, hvor I f.eks. har bedt ham om noget og han så nægter - prøv at spørge ham "hvad synes du så vil skal gøre?" og se om ikke han kan svare.

Han er verbalt rigtig god nu - i en alder af fire år, så vil han sandsynligvis være ret god til at sige hvad han vil og ikke vil, hvad han kan lide og hvad han ikke kan lide osv. og han vil sandsynligvis være ret god til at diskutere. Og han har rigtig meget brug for at føle sig betydningsfuld og det at I sætter jer og taler med ham, som den store dreng han er nu, vil være med til at give ham følelsen af at være vigtig og at hans mening tæller.

Han vil med den alder han har, have rigtig meget brug for jeres godkendelse og vil søge efter sin rolle i familien. I oplever sandsynligvis at han f.eks. sige "se hvor højt jeg kan springe!", "se hvordan jeg kan balancere", "se hvor hurtigt jeg kan cykle", "se min tegning, er den ikke flot" osv. netop fordi det er vigtigt for ham, at I synes han er fantastisk og dygtig :) Og i den forbindelse kan det også være en rigtig god idé at give ham små opgaver derhjemme. Han kan være med til at lave mad, være med til at vaske bil, være med til at rydde op, dække bord osv. Og I må gerne lave små aftaler om at han har nogle faste ting, som han hjælper med til :)

I de situationer hvor I beder ham om noget og han så ikke vil, så kan det nogle gange være en rigtig god idé at overveje hvordan man formulerer tingene. I stedet for at sige "du skal gå ud og vaske hænder, for vi skal spise", så kan I sige "Hvis du skynder dig at vaske hænder, så skal vi spise". Jeg vil her foreslå jer at læse min artikel "bruger du trusler i opdragelsen" og også "praktiske eksempler på, hvordan du undgår at bruge trusler i opdragelsen" - begge artikler er i min artikelsamling og kan måske give lidt inspiration til, hvordan I verbalt også nogle gange kan møde ham.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Det kan også være en rigtig god idé at læse bøger, der handler om følelser. Der findes en gammel serie fra Maaholms Forlag, som kan være rigtig god at tale ud fra. Den er skrevet til børn i alderen 5-8 år og selvom jeres dreng ikke er blevet 5 år endnu, så kan I sagtens læse dem højt for ham og bruge dem til at tale ud fra. Der er f.eks. titler som:

- Jeg er genert
- Det er uretfærdigt
- Når jeg er i dårligt humør
- Når jeg bliver mobbet
- Jeg er noget særligt
- Jeg er ensom
- Jeg keder mig
- Jeg er glad

Det kan være en rigtig god idé at tale om følelser ud fra en bog. Det kan være lettere at tale om "dem i bogen" end at tale om sig selv, og det kan give ham mulighed for at høre at andre måske har det ligesom ham, ligesom han også får lidt at tænke over og måske bedre vil kunne sætte ord på nogle ting, når og hvis behovet er der. Jeg vil tro at I kan låne alle bøgerne her på biblioteket.

Jeg håber I kan bruge lidt af dette videre:)

Rigtig meget held og lykke!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

6. maj 2024 | Opdragelse | 2 år, 5 mdr.

Særlig sensitiv? - 2 år, 5 mdr.

Kære Helen. Min datter på snart 2,5 år er i fuld udvikling. Hun er lidt...

Læs hele brevet og Helens svar


6. maj 2024 | Opdragelse | 9 år

Hvordan får jeg børnene til at hjælpe til med huslige pligter?

Hej Helen, Jeg håber på, at du kan hjælpe mig igang med at få min datter på...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Opdragelse | 3 år, 6 mdr.

Leg med voldsomme ord

Hej igen Helen, Jeg sender dig et til brev med det samme med et helt andet...

Læs hele brevet og Helens svar


21. april 2024 | Opdragelse | 2 år, 3 mdr.

Tilknytning mor og far

Hej Helen Lige en tanke som efterhånden fylder meget. Vi har snart en...

Læs hele brevet og Helens svar


19. april 2024 | Opdragelse | 12 mdr.

Temperament 12 mdr.

Kære Helen Vores søn på lidt over 1 år er gennem den sidste måned blevet...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Ruskevold

Nogle gange sker det, at man i overskrifter kan læse om børn, der er blevet rusket af deres forældre. Men lige meget, hvor meget eller hvor længe et barn græder eller skriger, så må man aldrig slå eller ruske sit barn.

Et spædbarn der ruskes kan få blødninger i hjernen, som kan medføre hjerneskade eller død.

Kommer du i en situation, hvor du kan mærke at du ikke kan klare barnets gråd og hvor du kan risikere at gøre dit barn ondt, så læg barnet i seng, lift eller...

Læs mere i Babylex

Feberkrampe

Det lille barn evne til at kunne regulere sin temperatur er umoden. Det betyder, at nogle børn får krampe i forbindelse med, at de får feber. Temperaturen kan stige pludseligt, og når temperaturen stiger for hurtigt, kan temperaturreguleringscenteret i hjernen ikke følge med, og kramperne opstår.

Feberkramper opstår hos 2-5% af børn mellem 6 måneder og 5 år, og det er den hyppigste årsag til kramper hos børn. Feberkrampe er delvist arveligt, så end forældre eller søskende har...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Så lykkedes det! Efter så mange måneder, er Johan faldet i søvn i sin barnevogn, op til flere gange.

Jeg har idag vækket ham en halv time før han plejer at vågne, og nu har han sovet 45 min. formiddag (barnevogn), og ligger nu pt. og sover middagslur (indtil nu en time). Så jeg kan slet ikke få armene ned:)

Vi ser om vi kan hoppe på togene i tide, tak for hjælpen:)

Venlig hilsen
Kathrine, mor til Johan på 6 måneder


Annonce