Svar: Vrede og frustration

---

Kære Stine

Tak for dit brev :) Jeg håber at I får en god start/aflevering i dagpleje i dag :)

Det er naturligt ofte rigtig svært at vende tilbage efter en ferie. Det er jo dejligt at være derhjemme og hårdt for alle i familien, når hverdagen begynder igen. Også selvom man er glad for stedet - ligesom vi er glade for vores arbejde, kolleger osv. så er det naturligt også dejligt at have ferie sammen med familien.

Sygdom oven i det hele, gør det naturligt ikke nemmere. Og det lyder som om at jeres dreng ikke har været helt frisk og derfor har haft det skidt - og så er lysten til at være hjemme naturligt også større. Han kan haft haft det så dårligt i dagplejen - haft kvalme, ondt, været generel utilpas og han har ikke kunne give udtryk for at have det skidt og det kan godt have givet han en oplevelse af at dagpleje lige der ikke var så rart et sted at være - uden at han kan sætte ord på det, men hvorfor han naturligt ikke løber derind helt så glad som tidligere.

Og ja - udvikling spiller naturligt også ind. Der sker rigtig meget med jeres dreng lige nu. Han har en alder, hvor han er mere bevidst om hvad der sker omkring ham og hvor han godt forstår, at I ikke har forladt ham, at han ikke er alene, selvom I går fra ham. Han føler sig altså mere og mere sikker på, at I naturligvis kommer og henter ham igen, at I ikke forlader ham, når han afleveres. Og det er rigtig godt, for det kan gøre det lettere at aflevere ham, så han ikke bliver så ked af det, men det kan også nogle gange gøre, at han jo samtidig bliver bevidst om at han så skal undvære jer indtil I ses igen - og det kan nogle gange gøre at han netop nu reagerer på afleveringen, fordi han allerde der savner jer.

Mange børn vil naturligt have svært ved at skifte situation. Det er svært at blive afleveret og det er også svært at blive hentet. Man taler om at børn har et dobbelt-socialiseringsrum. Det er der, hvor de to verdener - dagplejen og hjemmet mødes. Børn protesterer ofte over at skulle af sted, det er hyggeligt og trygt at være hjemme. De græder, når de bliver afleveret, men ikke ret lang tid efter, er de glade igen, glade for det nye sted.

Når de så hentes, så protesterer de igen - nu havde de det jo lige så hyggeligt, så hvorfor skal de så hjem. Det er her at barnets dobbelt-socialiseringsrum mødes og konflikten opstår. Det er svært at skifte situation, det er svært at finde ud af hvad man skal, - både når man bliver afleveret og også når man bliver hentet.

Det bedste du kan gøre er at tage det så roligt som muligt. Din søn vil naturligt spejle sig i dig og han vil fornemme tydeligt, hvis du virker urolig og usikker på at aflevere ham. Hvis det er svært for dig, så er det sværere for ham, så jo mere roligt du kan tage det, jo mere rolig vil han naturligt også blive.

Han har som du selv er inde på en alder, hvor han naturligt let bliver ked af det og hvor der ikke er langt mellem latter og gråd. Og det er rigtig vigtigt at du kan holde ud, at han har det som han har det. At ...

---

---

... du kan rumme ham og de følelser han har. At rumme ham betyder at du ikke forsøger at lave det om og at du ikke tager det personligt. Det er vigtigt at du viser ham, at du forstår ting kan være svære, at du kan sætte dig ind i hans følelser, men at du også prøver at give ham det lille skub, der måske skal til, for at han kan klare det. Det er altså vigtigt at du, når du afleverer ham prøver at signalere "det kommer til at gå super fint" og ikke signalerer "det er også svært". Jeg håber du forstår hvad jeg mener.

Nogle gange vil det være en god idé at aflevere forholdsvis hurtigt, så du ikke trækker tiden ud. Det kan være en idé at aflevere ham i favnen på dagplejer, der så vinker farvel sammen med ham, hjælper ham af overtøjet og får ham videre med dagens aktiviteter - hvis tiden trækkes ud, så kan han risikere at få fornemmelsen af at du ikke kan lide at gå og det kan gøre, at han så ikke vil være der.

Andre gange kan det være bedre at blive der, sætte dig og snakke lidt med dagpleje, få ham igang med en leg osv. før du så siger farvel. Nogle børn har brug for lige at få lov til at lade sammen med mor, før de så er parate til at sige farvel - I er her nødt til at forsøge jer lidt frem, for at finde ud af, hvad der vil fungere bedst hos jer.

Når jeres dreng bliver frustreret og ked af det, så er det fordi han stadig er en meget lille dreng. Hans hjerne er stadig umoden og han mangler også sprog - så han kan ikke sætte ord på sine tanker og følelser, men vil reagere fysisk.

---

---

Når han er frustreret og føler at tingene går imod ham, så pumper adrenalinen rundt i kroppen - adrenalin virker lidt ligesom ild - hvis man puster til det så kommer der mere af det, det flammer op, hvis man forholder sig roligt, så går det stille og roligt ud.

Det er vigtigt at I viser ham, at I forstår ham, - også selvom I nogle gange ikke ved, hvad der udløser hans anfald af fortvivlelser. Det er vigtigt at I ikke ignorerer ham eller skælder ham ud, for det vil puste til ilden og ikke hjælpe ham. I skal vise ham, at I lytter, er der for ham, forstår ham og gerne vil hjælpe ham - naturligvis samtidig med at I godt må sætte grænser for, hvad I vil have eller ikke vil have - for så slapper han mere af og adrenalinen dæmpes.

Du kender det sandsynligvis også fra dig selv. Hvis du er utilfreds med noget, brokker dig osv. og din mand siger "lad dog være med at være så hysterisk", "hold op med at skabe dig" eller måske sagde "jeg gider ikke være sammen med dig, når du er sådan" eller hvis han bare ignorerede dig totalt - så ville du blive rigtig gal og ked af det - og det ville ikke hjælpe dig. Men hvis han i stedet sagde til dig "det kan jeg godt forstå du bliver vred over, sådan havde jeg slet ikke tænkt, måske kunne vi så gøre sådan og sådan" - så ville du få det meget bedre. Ikke fordi du fik din vilje, men fordi du følte dig mødt, lyttet til og forstået - og det er sådan I skal prøve at møde jeres dreng.

Jeg håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---