Annonce

Annonce

Svar: At blive fjernet fra alt det kendte


10. juli 2013

Kategori:
Alder:
14 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Det vil naturligt bilve en meget stor omvæltning for jeres datter, at du flytter til Danmark med hende - det er meget anderledes fra alt hvad hun tidligere har oplevet og hun vil, som du skriver, naturligt savne de omsorgspersoner, hun normalt har omkring sig.

Hun har dog stadig dig, som gennemgående figur, og vil naturligt derfor holde sig rigtig meget til dig og til de signaler du sender. Og det vil hjælpe hende, så hun på den måde ikke føler sig helt alene. Samtidig vil du forsøge at tage flere af hendes ting med til Danmark, så hun har noget kendt omkring sig og på den måde kan lidt genkendelighed forhåbentlig give lidt tryghed.

Hun er stadig så lille at hun ikke forstår, hvorfor I skal flytte og hvad der sker. Hun vil mere eller mindre være sat i en helt ny situation, som hun så naturligt skal forholde sig til og du skal naturligvis støtte hende og være der for hende, hvis og når hun reagerer - hvordan hun reagerer må tiden vise.

Hun kan naturligt reagere med savn - savne sin far, sin barnepige, stedet, huset I har boet i osv. alt det som hun altid har kendt. Og ja - det lyder som en rigtig god idé at lave små videoer, skype osv. så hun stadig ser og hører sin far, så der er kontakt og han taler til hende osv. Så hun ikke glemmer ham, men stille og roligt forstår, at han stadig er der, at han ikke er forsvundet helt.

Et fotoalbum med billeder af jeres hjem, barnepige, far, tingene I har omkring jer, stedet osv. kan også være en idé. Så kan I i DK kikke på billeder og tale om stedet og jeres liv der.

Hun kan også blive rigtig ked af det, føle en sorg over at have mistet og det svære er jo, at hun er så lille at hun ikke kan sætte ord på, hvad det er hun føler. På samme måde kan hun blive rigtig vred, vred over at være sat i denne situation - og ...


Annonce

... måske kan hun også føle angst - måske føle en angst for at du pludselig også forsvinder. Det er rigtig svært at vide, hvad hun vil føle og hvad der vil foregå i hendes lille hoved, men det er vigtigt at du prøver at medtænke, at der naturligt kan være store følelser på spil, hvis hun i Danmark bliver rigtigt ked af det, vred, frustreret osv.

Det kan også være at hun ikke vil reagere særlig meget, fordi hun netop ikke er ældre end hun er og det derfor er meget begrænset, hvor meget hun vil huske - at hun mere eller mindre vil leve i nuet og tage en dag af gangen - og netop når hun har sin mor hos sig og kan spejle sig i dig, i din ro og i de ting du gør, så vil det hjælpe hende rigtig meget. Det betyder alt, at hun stadig har dig hos sig og at du viser hende igen og igen, at du er der, at du ikke forsvinder.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det lyder rigtig fint med dagpleje - det er et lille beskyttende miljø, med få børn og en enkelt gennemgående voksen og det er dejligt, at du har mulighed for at give hende en længere indkøring, så hun kan vænne sig til det hele stille og roligt. Dagplejer kan vurdere, om hun med det samme virker klar til at komme med i legestue eller om hun har brug for mere tid i dagplejers hjem - igen må I tage en dag af gangen og se, hvordan hun reagerer på det hele. Måske vil hun have brug for at du er i dagplejen sammen med hende et par dage, måske vil hun have det fint med at være der på egen hånd ... igen en individuel vurdering. Nogle gange kan der også komme en reaktion efter nogle uger, så hun der har ekstra brug for dig, brug for kortere dage, fridage ind imellem osv.

Jeg håber det kommer til at gå rigtig godt og mon ikke der også er nogle bedsteforældre i Danmark, der står på spring for at være der for hende og rigtig lære hende at kende...:)

Rigtig meget held og lykke - og rigtig god sommer!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

23. april 2024 | Opdragelse | 3 år, 6 mdr.

Leg med voldsomme ord

Hej igen Helen, Jeg sender dig et til brev med det samme med et helt andet...

Læs hele brevet og Helens svar


21. april 2024 | Opdragelse | 2 år, 3 mdr.

Tilknytning mor og far

Hej Helen Lige en tanke som efterhånden fylder meget. Vi har snart en...

Læs hele brevet og Helens svar


19. april 2024 | Opdragelse | 12 mdr.

Temperament 12 mdr.

Kære Helen Vores søn på lidt over 1 år er gennem den sidste måned blevet...

Læs hele brevet og Helens svar


28. marts 2024 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.

Selvværd og selvtillid

Kære Helen Jeg skriver til dig fordi jeg har en pige på 3 1/2 år, som jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Opdragelse | 2 år, 2 mdr.

2 årig dreng - fortsættelse

Kære Helen, Tusind tak for dine besvarelse. Jeg er meget lettet. De ting...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Mælkedranker

Nogle børn drikker så meget mælk, at det tager pladsen op for den egentlige mad. Disse børn kalder man for mælkedrankere.

De første 6 måneder vil det lille barn naturligt leve af mælk, men i takt med at barnet bliver ældre, begynder at spise mere og mere rigtig mad, så er det vigtigt, at mængden af mælk skrues gradvist ned. Hvis barnet gennem for lang tid lever mest af mælk, vil barnet kunne komme til at mangle vigtige næringstoffer - som naturligt indtages via en almindelig sund...

Læs mere i Babylex

RS virus

RS-virus eller respiratorisk syncytialvirus er i vintermånederne den hyppigste årsag til akut bronkitis hos små børn og RS-virus kan også udvikle sig til lungebetændelse.

RS-virus er meget smitsomt og det rammer typisk børn under to år og ofte er børnene under seks måneder. Det er især større søskende, som smitter de mindre søskende, som så kan blive rigtigt syge og kræve indlæggelse. RS-virus er dog sjældent livstruende og barnet kommer sig igen uden men.

De...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Du är min absoluta förebild inom allt med barn och allt som rör barnuppfostran/sömn/mat/sjukdom. Trots att jag aldrig träffat dig känner jag ett 100% förtroende och respekt för dig och känner att din syn på barn och hur man ska hantera olika situationer är helt rätt. Det finns så många metoder och syn på området idag men du har en sån sund och kärleksfull inställning.

För att sammanfatta det jag precis skrev: Du är min "guru" inom området och jag är glad att jag Tack vare min danska svärmor fann din sida och äntligen kunde få den hjälp och feedback jag så väl behövde!

Tack
/Erika


Annonce