Svar: Min datter skriger og græder til hun får sin vilje

---

Kære Heidi

Tak for dit brev og din fine beskrivelse af, hvad der sker hos jer, hvordan du/I reagerer og alle de overvejelser du har :) Jeg vil naturligvis gerne give dig lidt tanker med tilbage.

Når man er 2 ½ år, så sker der rigtig meget udviklingsmæssigt. Jeres datter er igang med at udvikle sit selvbillede. Det betyder at hun er igang med at forholde sig til hvem hun selv er, og hvordan hun påvirker andre. Dette vil blandt andet vise sig ved at hun vil sige "Nej!" eller sige "Det er min!" - også omkring ting, som slet ikke er hendes. Det er helt normalt for hendes alder og udvikling og det er ikke tegn på, at hun vil bestemme eller kontrollere jer.

Det er også helt normalt, at hun er nødt til at ville det modsatte end jer. Hun kan ikke udvikle sin selvstændighed, hun kan ikke vise egen vilje og finde ud af, hvem hun selv er, hvis hun gør alt som I siger. For at udvikle selvstændighed, så er hun nødt til at ville noget andet end jer, hun er nødt til at være modsat og gøre det modsatte end I vil. Igen er det helt normalt og tegn på at hun udvikler sig i naturlig og sund retning.

Jeres datters selvbillede udvikler sig stille og roligt i samspil med andre. Det er meget vigtigt at I ser hende og ser den lille pige hun er og at I møder hende og prøver at forstå hende. Hun har brug for ros, det gør hende stolt og glad og når du eller andre irettesætter hende, så bliver hun naturligt ked af det. Det er ikke sjovt at få at vide, at man gør noget forkert og hun er, med den alder hun har lige nu, meget følsom og meget sårbar overfor hvordan hun bliver modtaget, hvordan du og andre reagerer på det hun siger og det hun gør.

Det er især 2-3 års alderen, som mange forældre oplever særligt udfordrende, fordi børn i denne alder naturligt prøver grænser. Men det er vigtigt at I ser dette som noget positivt. Det er godt at hun udvikler selvstændighed, det er et sundhedstegn. Jeres datter har ikke en skjult dagsorden, hvor hun bevidst prøver at være imod jer. Hun gør ikke noget for at provokere jer eller fordi hun ønsker I skal blive sure på hende eller skælde hende ud - hun er blot igang med at finde ud af hvordan verden fungerer, hvordan hun selv fungere, hvordan hun påvirker andre og hvordan andre påvirker hende. Og det tager rigtig lang tid at lære.

Nogle gange kan man med lidt list bede hende gøre det modsatte af, hvad I vil have hende til og andre gange virker det ikke. Nogle gange vil løsningen være at "tælle til tre" og gøre det til en leg, så fokus bliver på at skynde sig og at det skal være sjovt, i stedet for at have fokus på det du vil have hende til. Hvis hun f.eks. ikke vil med ud at køre og I skal af sted, så kan du tælle til tre "jeg tæller til tre, så ser vi hjem der kommer først" .. - og naturligvis lade hende vinde.

Det er rigtig vigtigt at du er opmærksom på at hun lige nu godt kan have ekstra meget behov for fysisk kontakt og nærhed. For at kunne adskille sig fra sine forældre, så er man også nødt til at føle sig knyttet til. Man kan ikke separere sig, hvis man ikke er tilknyttet. Derfor er det helt naturligt at din datter klynger sig til dig, at hun viser rigtig meget behov for nærhed og fysisk kontakt - f.eks. når du henter hende i vuggestuen. Hun kan godt have brug for at du her, sætter dig med hende, krammer hende og giver hende knus og kys - for derefter at være mere parat til at I går hjem sammen. Hun kan også have brug for at du går med hende i hånden rundt og ser på de ting hun har leget med i løbet af dagen og at du lader hende fortælle lidt om, hvad hun har lavet.

På samme måde kan hun godt have brug for at sidde på skødet hos far om aftenen, også når I er nogle steder - nogle gange især når I er hos andre. Hun har brug for at mærke at I er der, brug for nærheden og trygheden. Og det er vigtigt at anerkende dette. Derfor skal hun nogle gange have lov til at sidde på skødet når I starter med at spise og når hun så er parat, så kan hun blive flyttet over på sin egen stol - far kan f.eks. anerkende hendes behov for nærhed ved at de sidder ved siden af hinanden, han kan tilbyde hende at holde hende i hånden imens de spiser, så hun mærker at han vil hende ligeså gerne som hun vil ham. Og man kan naturligvis også nogle gange stille et lille krav om at "du må gerne få lidt mere kød, men så skal du lige sætte dig på din stol", så hun hører at det forventes at hun sidder der, når hun spiser.

Jeg plejer at sige, at hendes behov for at mærke jer, skal fyldes ekstra meget op, når I er hjemme sammen. Hun har brug for at få sit forældre-depot fyldt op, så der er noget at tære af, når I ikke er sammen.

Når I kommer hjem fra institution, så har hun naturligt behov for at få lidt at spise og det vil være en god måde at lande på, når I kommer hjem. Derfor vil det være rigtig godt at du laver lidt mad til hende, et lille mellemmåltid f.eks. lidt frugt og en fiberrig bolle med lidt ost og så sætter I jer sammen og spiser sammen - og taler lidt om dagen. I stedet for at I kæmper om fjernsyn og Ipad, så vil det være en god idé at I spiser lidt sammen og at du f.eks. sætter dig med hende og læser en bog højt for ...

---

---

... hende. På den måde mærker hun at du prioriterer hende og lidt af hendes mordepot bliver naturligt fyldt op og eftermiddagen vil ofte gå bedre herefter.

Du skal passe meget på ikke at stille for mange spørgsmål, men prøve at vælge for hende, træffe valg for hende. Måske har du tendens til at spørge "Skal du skiftes?", "skal du have en ren ble?", "skal du i bad?", "vil du vaskes?", "er du sulten?" "vil du have den røde eller blå kop?", "vil du have pære eller banan?", "vil du se tegnefilm?" osv. Mange af disse spørgsmål skal du undgå - for hun er for lille til at kunne vælge og hun vil svare, men få minutter efter skifte mening - hun svarer måske at hun gerne vil se tegnefilm, men når hun så ser at du bruger ipad, så vil hun hellere det. Det er helt naturligt. Og derfor er det vigtigt at du for det første prøver at vælge nogle ting, som I gør sammen - men derudover også vælger for hende, så hun ikke skal træffe for mange valg.

Mange konflikter med børn i denne alder kan undgås netop ved ikke at spørge for meget. Hun kan ikke overskue det og derfor kan det være en god idé at du på forhånd tager en beslutning om, hvad du ønsker hun skal. Du ved jo godt, hvad du selv synes hun bør få på af tøj eller hvad du synes hun skal spise eller hvad du synes der nu skal ske - og derfor vælger du. "Kom du skal have en ren ble", "Nu tager vi jakke på og så går vi", "her er lidt frugt, værsgo og spis".

Og stadig kan det ikke undgås at der nogle gange vil opstå situationer, hvor verden bryder sammen for hende og hun bliver oprigtigt ked af det. Hun vil naturligt nogle gange blive frygtelig frustreret, når tingene ikke går som hun gerne vil eller har forventet - og her vil hun lægge sig ned, græde højt, måske slå ud efter dig eller lignende - og det er vigtigt at du her kan rumme hendes følelser.

At kunne rumme, betyder at du kan holde ud at hun har det som hun har det - uden at du forsøger at ændre det og uden at du tager det personligt. Det betyder at du holder fast i at bleen skal skiftes, men samtidig lade hende høre at du forstår "det er også dumt med bleen", "vi skynder os, så er det overstået lige om lidt". På den måde hører hun at du forstår det, men hun mærker samtidig, at her er en regel, som du holder fast i og som ikke kan diskuteres.

Konflikter er en del af hverdagen med børn i denne alder og det hører med. Det har dog stor betydning hvordan man kommer ud af en konflikt og det er her at I som forældre har en vigtig rolle. Stor vrede og frustration og fortvivlelse, hører alderen til og det er rigtig vigtigt at I anerkender disse følelser og ikke ignorerer jeres datter, når hun har dem. I skal passe meget på ikke at sende hende i skammekrog og ignorere hende ...

---

---

Når jeres datter mærker at verden går hende imod, når tingene ikke er som hun gerne vil, så får hun et anfald af fortvivlelse og frustration. Her er hun ikke uartig, hun er oprigtigt ked af det, hun er skuffet over at tingene ikke er som hun gerne vil have dem, at hun ikke kan finde ud af noget bestemt osv. Det vil ofte være små bitte ting, der i jeres øjne kan virke som bagateller, men for hende betyder det rigtig meget. Det har hun brug for at I forstår, hun har brug for en medlidende reaktion. Hun har brug for at høre at I forstår det, det er rigtigt irriterende at hun ikke kan se mere fjernsyn fordi I skal køre nu, eller det er rigtigt irriterende at I giver hende et æble, når hun hellere ville have haft en banan...

At sende hende væk eller blive vred på hende, kalde hende hysterisk eller lignende får hende måske nok til at holde op med at græde lidt, men det hjælper hende ikke på sigt. Når hun har fortvivlelsesanfald, så har hun brug for at I sidder med hende, holde om hende og beroliger hende. Hvis du går fra hende, så vil hun højst sandsynligt gå grædende efter dig "gå ikke fra mig mor", og det gør hun netop, fordi hun har brug for din hjælp til at blive beroliget og få kroppen lidt ned i gear.

Så, når jeres datter bliver ked af det, pludselig protesterer, græder højlydt, når I oplever hende hysterisk ogg oplever at hun bevidst græder eller skriger, for at få sin vilje, så skal I prøve at være der for hende, sætte ord på hendes følelser, prøve at vise hende at I er der og godt kan rumme det. Det er ikke sikkert at I kan komme til at røre ved hende med det samme, måske er hendes krop så meget i oprør, at hun er nød til at finde lidt ro selv først, men så må I holde dig i nærheden, kalde på hende, vise hende at I er tilgængelig, at I er der, hvis hun har brug for jer.

Sæt dig i nærheden "kom skat, mor er lige her, sååå bliver du bare så ked af det, kom skatterpige.." osv. tale roligt, være der, lade hende spejle sig i den ro du udsender. Måske kan du få lov til at røre hendes fødder, kærtegne hende lidt på ryggen osv. og tilsidst kan hun så klatre op på dit skød, blive holdt om og finde roen og blive glad igen.

Jeg håber I kan bruge dette lidt videre - læs også meget gerne min bog "Helens bog om gråd og trøst" og hvorfor børn græder i forskellige situationer, og hvordan man skal tackle dette :)

Rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---