Annonce

Annonce

Svar: Vred når det er far


6. februar 2013

Kategori:
Alder:
20 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Kære Anne

Tak for dit brev og velkommen til :)

Det er rigtig godt og dejligt at far rigtig gerne vil på banen og prioriterer at bruge meget tid sammen med jeres søn. Jo mere far og søn er sammen, laver ting sammen, jo mere far bader ham, skifter ble, hjælper ham med maden, leger med ham, tumler med ham, handler med ham, går en lille tur med ham osv. Jo lettere vil det naturligt også være for far at trøste jeres dreng, når og hvis han vågner om natten.

Det er dog samtidig vigtigt ikke at presse hverken far eller søn til at trøst om natten og putning foregår mellem dem - hvis du kan skabe ro på få minutter og det mellem dem bliver til en konflikt med gråd. Det har ingen af jer glæde af og derfor skal I naturligvis vurdere, hvad kampe der er vigtige at tage og hvorfor ...

Jeres dreng har en alder lige nu, hvor han udviklingsmæssigt begynder at opfatte verden lidt mere farlig. Han oplever naturligt mere modstand i løbet af dagen, du/I og andre voksne siger mere "nej!" og forhindrer ham i flere ting. Han møder mere og mere modstand fra andre børn, der tager legetøj fra ham, skubber ham, nogle bider i denne alder osv. Og det påvirker ham og gør at han sover dårligt om natten. Børn vil netop ofte i 18-20 måneders alderen (nogle lidt før, andre lidt senere) have svært ved at overgive sig til søvnen og vil ofte også vågne med gråd, nogle gange med skrig om natten. Det kan virke som mareridt og det vil betyde at de ofte har brug for trøst og hjælp til at sove videre. Og her er det helt okay, at det er mor der trøster, hvis det er mor der er bedst til det og alle så kan sove videre.

Det er og kan naturligt være svært for ham at være adskilt fra dig om dagen. Og han kan godt have ekstra meget behov for at mærke dig, fornemme at du stadig er der. Mange børn vil i denne alder helst sidde på mors skød når de skal spise, han vil ikke spise fra sin egen tallerken, men vil gerne spise fra din osv. Og han kan derfor lige nu godt have ekstra meget behov for mor - igen er det helt okay. Man kan sige at det netop er, når hans mordepot er fyldt godt op, at han kan klare at være uden dig, så der er noget at tære af ...

Og samtidig skal du naturligvis også i løbet af dagen signalere, at far kan ligeså godt som dig. Det er vigtigt at han ikke spiller jer ud mod hinanden, så du skal prøve at finde balancen mellem at være der for jeres dreng, når han har brug for dig og samtidig vise ham, at far er ligeså god.

Det kan du gøre ved f.eks. at bakke op om far, når der er problemer med jakken, skoene eller andet - du kan sige ""jeg er lige her, nu hjælper far dig", så han bliver bekræftet i at du er der stadigvæk, så han hører at du forstår ham og så han samtidig også hører at du har tiltro til at far ...


Annonce

... kan ligeså godt som dig. Og far kan sige det samme "nu hjælper jeg dig, vi skynder os, så kan du få mor bagefter" - så jeres dreng igen hører at I forstår ham, så I holder fast i at far gør det, far kan sagtens og at du naturligvis stadig er der.

Det er også vigtigt at I forældre er glade for hinanden. At I holder i hånd når I går tur, at I kysser og krammer og viser jeres dreng, at I høre sammen og ikke kan spilles ud mod hinanden. Hvis han bliver frustreret over jeres fælles nærhed, så tag ham med, lad ham blive knuset og kildet osv. Det er ikke meningen at han skal føle sig udenfor og han skal ikke blive ked af det - han skal lære at I hører sammen allesammen og at ingen skal være udenfor - heller ikke far.

Det vil være rigtig godt hvis far og søn laver noget samme uden dig en gang imellem, en "dig og mig" ting, som du ikke er en del af, men som er de to. Netop for at styrke deres bånd. I skal her naturligvis også medtænke din søn eller datter, som du har fra et andet forhold.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det er vigtigt at du lader din mand finde den metode, som han synes fungerer for ham. Man kan sige at helt overordnet, så skal I naturligvis være enige om hvordan reglerne er, men der kan godt være forskel på den måde du og han nogle gange gør tingene på - og det er vigtigt at du ikke retter på far, eller kommenterer på hvad han gør og har tillid til at han kan ligeså godt som dig. Hvis du retter på din mand eller blander dig, så signalerer du for det første overfor jeres dreng at der er grund til uro, at far faktisk ikke kan ligeså godt som dig. Du giver også din mand en manglende tiltro til at han kan selv og dermed en usikkerhed, som jeres dreng naturligt også vil kunne mærke. Og det er vigtigt at far er rolig og signalerer at han har helt styr på tingene, jo mere rolig og sikker far er, jo mere rolig vil jeres dreng naturligt også blive.

Og så er det vigtigt at far kan rumme jeres drengs følelser og frustrationer. Det betyder at han kan holde ud at jeres dreng har det som han har det, at han ikke forsøger at lave det om og at han ikke tager det personligt. Børn vil naturligt, når de ikke er mere end 1.5-2 år gamle få anfald af frustration og fortvivlelse. Det er helt normalt og det hører udviklingen til, det skyldes deres meget umodne hjerne.

Men dermed ikke sagt, at situationerne skal have lov til at spidse til, det skal de ikke. Det er vigtigt at I lige nu lader mor tage over der hvor der er behov for det, så der er ro på, men samtidig medtænker hvordan I i hverdagen kan inddrage far mere og kan få signaleret at far er ligeså god som mor - så far på den måde naturligt stille og roligt får en ligeså stor rolle, som du har lige nu :)

Håber mine tanker hjælper videre på vej, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

23. april 2024 | Opdragelse | 3 år, 6 mdr.

Leg med voldsomme ord

Hej igen Helen, Jeg sender dig et til brev med det samme med et helt andet...

Læs hele brevet og Helens svar


21. april 2024 | Opdragelse | 2 år, 3 mdr.

Tilknytning mor og far

Hej Helen Lige en tanke som efterhånden fylder meget. Vi har snart en...

Læs hele brevet og Helens svar


19. april 2024 | Opdragelse | 12 mdr.

Temperament 12 mdr.

Kære Helen Vores søn på lidt over 1 år er gennem den sidste måned blevet...

Læs hele brevet og Helens svar


28. marts 2024 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.

Selvværd og selvtillid

Kære Helen Jeg skriver til dig fordi jeg har en pige på 3 1/2 år, som jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Opdragelse | 2 år, 2 mdr.

2 årig dreng - fortsættelse

Kære Helen, Tusind tak for dine besvarelse. Jeg er meget lettet. De ting...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Autostol

Til transport i bil skal barnet sidde i en godkendt autostol. Det lille barn skal helst sidde fastspændt med ryggen mod kørselsretningen.

Autostole skal være godkendt efter ECE (R)-44-03 eller 44-04. Der skal være et E-mærke på stolen, og den lange talrække under eller efter E-mærket skal starte med enten 03 eller 04.

For fastmonterede autostole hedder godkendelsen ECE (R) 44-05.

Autostole med andre mærkninger skal også være E-mærket, for at de er...

Læs mere i Babylex

Strømper

Strømper skal passe til barnets fod og gerne være en lille smule længere.

Til de spæde børn, kan man købe frotté strømper som er dejligt bløde og med næsten ingen elastik og dermed ikke noget, som strammer.

Strømper kan være af uld, bomuld eller af et blandingsprodukt og det kan være en god idé at medtænke, hvad materiale du vælger at købe strømper i. Til børn der sveder meget, kan uld være en fordel. Det samme gælder om vinteren, hvis dit barn f.eks. skal have...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Først og fremmest tusind tak for denne form for brevkasse - den er helt fantastisk for en 1. gangs mor som mig, som altid er bekymret for om jeg nu gør tingene godt nok:-) Så et tak herfra.

Helle, mor til dreng på 1 år


Annonce