Annonce

Annonce

Svar: Skolestart


10. januar 2013

Kategori:
Alder:
5 år

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Vi er alle sammen forskellige og vi har forskelligt temperament. Når mange er samlet, så ser man denne forskellighed tydeligt. Især i situationer, hvor der stilles spørgsmål og man forventer en vis aktivitet fra gruppen, der er samlet. Nogle er der med det samme - hos børn ses de ofte med armene over hovedet, råbende "tag mig, tag mig", hos voksne er der også altid nogen, som først stiller sig op i forsamlinger. Og så er der andre, som lige skal se tingene lidt an, som ikke siger noget før de føler sig helt trygge ved situationen.

Der skal være plads til alle typer og det er ikke nødvendigvis bedre at være den der råber op end den der ser situationen lidt an og overvejer sit svar en ekstra gang. Og det bedste du kan gøre er at lade din datter vide, at uanset hvad, så er det godt, det hun gør. Hun kan ikke lave sig om, hun kan ikke pludselig begynde at tale højt i forsamlinger, hvis ikke hun er typen på det - og det er okay.

Du skal vælge en skole som tager hensyn til de børn der er lidt mere stille og som er opmærksom på at alle skal kunne blive hørt, at der er plads til alle - måske vil hun have glæde af at gå i en skoleklasse med kun 20 elever i stedet for en klasse med 28 elever, netop for at hver enkelt elev for mere tid og opmærksomhed.

Du skal give hende plads, når hun siger noget. Så hun føler at der lyttes, at hendes mening også tæller. Du skal give hende tid til at fortælle, ikke overtage ord og sætninger for hende, men lade hende tale færdig. Ikke skynde på hende eller kritisere det hun siger eller måden hun siger det på, men i stedet netop vise at det hun siger er interessant.

Hvis andre afbryder hende, så hjælp hende med at sige fra "Alma var lige ved at sige noget" eller lignende, så hun får lov til at tale færdig og igen fornemmer at det hun har at sige er vigtigt.

Du skal prøve at være rollemodel. Hvis du selv har svært ved at tale i forsamlinger, så vil hun naturligt kunne spejle sig i dette .. Nogle gange kan det modsatte også ske, hvis du selv er rigtig god til at tale ...


Annonce

... i forsamlinger, så kan hun måske føle sig presset til at kunne det samme eller føle at hun slet ikke kan som du, og derfor bliver hun måske mere stille ...

Og ja, så handler det i allerhøjeste grad om at have selvværd og følelsen af at være noget, fordi man er den man er. Så hun ikke er bange for at sige noget forkert eller bange for at andre vil grine af hende eller lignende, men i sit indre tror på at hun kan og har ligeså meget ret til at komme til orde, fordi hun er den hun er.

De praktiske ting skal hun naturligvis også hjælpes med. Generelt kan man sige at når hun skal starte i skole, så vil det være rigtig godt børnehaven laver nogle ting for de kommende skolebørn, - det kan f.eks. være at besøge skolen og fritidshjemmet.

Det kan være en god idé at tale om tal og bogstaver før hun starter, så hun har en lille smule kendskab til, hvad der skal foregå i timerne.

Det er vigtigt at hun kan forstå en kollektiv besked som "tag penalhuset frem", "nu skal vi ud, I skal tage jakke på" eller lignende, så hun hører det og forstår det uden at det er henvendt kun til hende.

Hun skal være selvhjulpen. Det betyder at hun selv skal kunne tage sit tøj af og på. Når hun f.eks har gymnastik skal hun kunne klæde om og gå i bad og tage tøj på igen, ligesom hun skal huske overtøj og kunne lyne sin jakke, når hun skal ud at lege.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Hun skal selv kunne tage sko af og på og kunne snøre evt. snørebånd.

Hun skal kunne gå på toilettet, tørre sig selv og vaske hænder.

Hun skal tale forståeligt og har hun sproglige problemer skal hun henvises til en talepædagog.

Hun skal kunne noget med sin krop - både grovmotorisk og finmotorisk. Hun skal f.eks. kunne holde på en blyant og hun skal kunne klippe med en saks. Hun skal også kunne hoppe kortvarigt på et ben og gå på en linje.

Hun skal også kunne sidde stille og koncentrere sig i mindst 20 minutter ...

Alle disse ting må I naturligvis meget gerne hjælpe hende med at få på plads, før hun starter i skole :)

Jeg håber at ovenstående hjælper lidt videre på vej, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide: Undgå uønsket kemi i dit barns mad

De gode råd er mange, og som forældre kan det være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. Derfor har Fødevarestyrelsen samlet de vigtigste anbefalinger til at undgå uønsket kemi, så du hurtigt kan få et overblik over hvilke fødevarer, du bør være opmærksom på.

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

23. april 2024 | Opdragelse | 3 år, 6 mdr.

Leg med voldsomme ord

Hej igen Helen, Jeg sender dig et til brev med det samme med et helt andet...

Læs hele brevet og Helens svar


21. april 2024 | Opdragelse | 2 år, 3 mdr.

Tilknytning mor og far

Hej Helen Lige en tanke som efterhånden fylder meget. Vi har snart en...

Læs hele brevet og Helens svar


19. april 2024 | Opdragelse | 12 mdr.

Temperament 12 mdr.

Kære Helen Vores søn på lidt over 1 år er gennem den sidste måned blevet...

Læs hele brevet og Helens svar


28. marts 2024 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.

Selvværd og selvtillid

Kære Helen Jeg skriver til dig fordi jeg har en pige på 3 1/2 år, som jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Opdragelse | 2 år, 2 mdr.

2 årig dreng - fortsættelse

Kære Helen, Tusind tak for dine besvarelse. Jeg er meget lettet. De ting...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Sut

Før i tiden var det almindeligt, at børn fik en sut med det samme, når de blev født. I dag mener man, at det er hensigtsmæssigt at man venter med at give barnet en sut, til amningen er etableret.
Hvis barnet får en sut for hurtigt, så kan det gå ud over barnets lyst til at die ved brystet. Dertil kommer at sutteteknikken er forskellig alt efter om barnet dier på brystet eller sutter på en sut.

Du kan møde mange forskellige holdninger til det at bruge sut og det er vigtigt...

Læs mere i Babylex

Fostervandsprøve

En fostervandsprøve er en prøve af fostervandet. Denne prøve kaldes også for amniocentese. Når man tager en fostervandsprøve, så er det primært for at undersøge fostervandet for celler, der med ret stor sikkerhed kan fortælle, om fosteret har en kromosomfejl eller kendte arvelige sygdomme.

Fostervandsprøve tages først omkring 16. graviditets uge, da der først på dette tidspunkt er fostervand nok til, at fosteret kan tåle, at man tager de 15-20 ml fostervand ud, som skal bruges...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Alleførst: Tusind tak for dit sidste svar - det er virkelig guld værd med professionelt svar og en "second opinion" :)

Med venlig hilsen
Natasha, mor til pige 4 måneder


Annonce