Svar: 3 år og vil intet spise

---

Hej med dig

Tak for dit brev og jeg vil gerne dele lidt tanker med dig :)

Der kan være flere ting der gør, at jeres dreng lige nu ikke spiser særlig meget eller spiser meget selektiv. Det kan handle om alder, det kan være en periode som du selv er inde på og det kan ændre sig igen.

Det kan dog også godt være at han, netop fordi du også beskriver jeres andet problem - at mor skal alt - at han et eller andet sted søger opmærksomhed. At han gerne vil ses og at han har fundet ud af, at han ved at lukke munden for maden, får ekstra opmærksomhed. I begynder måske at tale om maden, taler ved bordet om hvad og hvordan han spiser, I lokker måske med belønning - alt muligt for at få ham til at spise og dermed er han centrum for middagsbordet, alle ser på ham. Der kan på den måde godt være en sammenhæng mellem den ekstra store morglæde du oplever og det at han lukker munden for maden.

Da han tidligere har været glad for mad og generelt er glad for at spise, så skal I naturligvis forsøge at komme tilbage på dette spor og det gør du bedst ved at inddrage ham i madlavningen. Han kan være med til at dække bord, han kan være med til at snitte grøntsager, han kan komme grøntsager og andre ting i små skåle og sætte dem på bordet osv. Og jo mere han er med i forberedelserne til at I skal spise, jo større sandsynlighed er der for at han spiser - om ikke andet måske smager lidt på maden undervejs og har han spist lidt grøntsager under tilberedningen så behøver du ikke fokusere så meget på at han kun spiser pasta ved bordet.

Det kan også være en god idé at købe en børnekogebog med retter beregnet til netop børn i hans alder, som han måske har lyst til og gerne vil være med til at lave. Det er igen en måde at få ham til at spise mere varieret og også at vise ham at mad er noget I prioriterer - ligesom at han også lærer, hvad det gør ved ham, hvordan I modtager maden han serverer ...:)

Mange børn kan i denne alder bedre lide kold mad end varm mad. Det betyder at han måske hellere vil spise frikadellen dagen efter, når den er kold, end han vil spise den varm til aftensmad. Det samme gælder grøntsager - mange børn vil i denne alder hellere spise råkost og gnavegrønt end de vil spise kogte grøntsager.

Det er vigtigt at du dagen igennem tilbyder ham sund og varieret mad og ikke giver ham så meget, at det bliver uoverskueligt for ham. Der skal være lidt forskelligt og så må han spise det han vil. Nogle dage er det så måske det ene der glider ned, og næste dag er det noget andet og det er okay.

Hvis du ikke vil have at han spiser hvidt brød om eftermiddagen, så skal du holde fast i dette. Så er dette ikke et tilbud, så i stedet kan han få en grovbolle, en råkost salat, et stykke rugbrød med makrel eller hvad du nu synes er rimeligt. Det er vigtigt her at udnytte at han rent faktisk ofte er sulten om eftermiddagen, for det giver netop mulighed for at få ham til at indtage sunde og nogle gange også lidt nye fødevarer:)

Med hensyn til at han klynger sig ...

---

---

... meget til dig og at mor skal det hele, så er det her rigtig vigtigt at medtænke, hvordan du reagerer, når det sker og hvordan du måske altid har reageret ... Hvis du f.eks. altid har taget over fra drengene var helt små, du har været den der har skiftet dem, når de har grædt på fars arm har du taget dem fra far, fordi du "bedre kunne trøste", når de har været i bad og har grædt, så har du taget over og far er gået ... Hvis du konsekvent altid har taget over, så har du signaleret at du er bedre til det end far og det kan give problemer senere hen. For far vil jo i de fleste situationer være mindst ligeså god som mor og her hvor du har været af sted, så er det jo også gået over al forventning.

Derfor er du nødt til at vurdere, hvordan du reagerer, når far er igang med at hjælpe jeres drenge og det er vigtigt at du bakker op om at far sagtens kan. Måske ikke lige toiletbesøg og putning, men generelt i dagligdagen sætter ord på "nu hjælper far dig" eller "når far har hjulpet dig, så kommer jeg". Så de direkte hører at du har tiltro til at far kan ligeså godt som dig og at du rent faktisk bakker op om at far kan.

På samme måde skal far naturligvis sætte ord på de frustrationer der kommer, når far en gang imellem er den der hjælper "jeg ved godt du gerne vil have mor, men nu hjælper jeg dig og så kommer mor bagefter. Så far viser at han forstår det, men holder fast i at nu er det ham. Og det er her også rigtig vigtigt at far ikke automatisk trækker sig eller bliver såret og ked af det, for det er naturligt også en rekation der er rigtig interessant for især jeres yngste dreng at udforske. Han har jo en alder, hvor han er rigtig godt igang med at finde ud af, hvordan han påvirker andre og hvordan de påvirker ham.

---

---

Det er vigtigt at I ikke tager kampe, som er unødvendige og det er her vigtigt at han f.eks. ikke kun puttes af far, men også puttes af mor. Far kan f.eks. godt læse godnathistorie og mor så komme bagefter og kysse og sige godnat. Igen kan far sige "nu læser jeg, så kommer mor" og mor kan sige "far læser for dig og så kommer jeg bagefter", så han igen hører at I bakker hinanden op og har tillid til at begge kan. Der er ingen idé i at far partout skal putte, hvis drengen så bliver dybt ulykkelig og ender med at græde sig i søvn.

Og så skal du også give din dreng maser af fysisk kontakt og nærhed, lige knuse og kramme ham en ekstra gang, lige holde ham fast og kysse ham og ikke slippe ham men måske netop sige "jeg slipper dig aldrig, vi skal kysse, kysse, kysse" så han næsten når at blive "træt af dig" og på den måde er fyldt så meget op af mor, som han næsten kan være. Lige nu er situationen måske sådan, at du næsten skubber ham væk og virker lidt træt af ham, fordi han klynger sig hele tiden og du er frustreret over at han ikke kan lade far komme til og det virker næsten modsat. Jo mere han føler at du skubber ham væk, jo mere klyngende bliver han ...

Jeg håber at ovenstående hjælper lidt videre på vej, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---