Annonce

Annonce

Svar: Legegrupper


30. oktober 2012

Kategori:
Alder:
6 år

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Kære Mor

Tak for dit brev og jeg vil naturligvis gerne give dig nogle tanker retur :)

Som udgangspunkt synes jeg at legegrupper eller spisegrupper i skolen er en rigtig god idé. Undersøgelser viser at jo bedre man kender hinanden, jo større tolerancen har man også overfor hinanden. Og det er rigtig vigtigt - og det er også rigtig vigtigt at få skabt denne tolerance allerede fra starten.

Det er dog vigtigt at arrangementet bliver overskueligt for alle, netop så alle har mulighed for at deltage og hvor alle stadig synes det er hyggeligt og rart. Hvis man føler at det er en pligt og man føler sig tvunget til noget, som man egentlig ikke har lyst til, så dur det naturligvis ikke ...

Og her vil jeg foreslå at grupperne mødes en gang om måneden. Jeg vil også foreslå at man gør det tidsmæssigt overskueligt - det kan f.eks. være passende at man ikke lader det vare mere end 2.5-3 timer. Det giver mulighed for at børnene kan spise sammen, lege sammen og hygge sig sammen og herefter adskilles som venner, uden at nogen er blevet for trætte og overskuddet er forsvundet. Det skal være en god oplevelse for alle.

Det betyder at man kan hente børnene efter skole eller på SFO en dag, bruge et par timer sammen og hygge sig og herefter bliver børnene så hentet hjemme hos den der holder legegruppe, i stedet for at blive hentet på fritidshjemmet. Har man svært ved at nå det i hverdagen, så kan man også holde et par timers legegruppe i weekenden.

Legegrupper skal gå på tværs af køn, så både drenge og piger leger sammen, og så børnene på den måde leger med nogle forskellige børn fra klassen. Det er altså ikke de samme legegrupper, der leger hos hinanden, det er forskellige børn der leger sammen og de leger på skift hos hinanden - skiftes til at invitere hjem. Det er vigtigt at der altid er to af hvert køn i gruppen, så ingen på den måde kan føle sig alene - det giver tryghed at have en af samme køn i gruppen.

Det virker og legegrupper er godt. Det har stor betydning for at undgå mobning og udelukkelse af nogen i klassen. Og det virker af flere grunde. Det handler blandt andet om at man lærer hinanden at kende på en anden måde, når man besøger hinanden privat. Børnene ser hjemmet, ser den andens legetøj, møder måske en anden kultur og får naturligt en større åbenhed og forståelse for hinanden. Når man "kender hinanden privat", så er tolerancen større.

Og det handler også om at man som forældre lærer de andre børn at kende. Man får et indtryk af hvem de andre ...


Annonce

... børn i klassen er og det er rigtig vigtigt. Samtidig får man også mulighed for at lære de andre forældre i klassen at kende og det er en rigtig god idé, hvis man lige afslutter legegruppen med en kop kaffe eller te sammen med de øvrige voksne.

Når børn ser at de voksner hygger sig sammen og har det rart sammen, så smitter det - det hjælper børnene til også at have det rart sammen. Dertil kommer, at når man kender de andre forældre, så er det også lettere at have en dialog, hvis man en dag oplever problemer. Det er derfor ikke rigtigt, at tro at grupperne først er vigtige den dag problemerne opstår - nej, de bruges forebyggende.

Du nævner selv at din datter ikke var begejstret for at skulle i legegruppe og at du som mor måske har påvirket hende i den retning - og ja, det har du sandsynligvis. Naturligvis skal din datter deltage i legegruppen og hun skal også invitere selv, når det bliver hendes tur - det betyder normalt rigtig meget for det barn der inviterer, at de andre kommer ...

Når det er sagt, så tænker jeg dog også at nogle familier naturligt ikke har overskuddet og ikke har ressourcerne og derfor skal der også være plads til at nogen ikke inviterer. Sker det, så er det rigtig vigtigt at forældregruppen i øvrigt ikke ser skævt på denne familie, men støtter op om at det er okay og at man så stadig inviterer det barn, der ikke selv bor i en familie, der har de ressourcer, der skal til for at invitere ...


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Du skriver at du tænker på din datters trivsel generelt og her er jeg nødt til at sige, at legegrupper er med til at sikre hendes trivsel i klassen, du skal derfor netop invitere og motivere hende til at deltage - for hendes skyld :)

Og ja, det er rigtigt at det vil være meget passende ikke at have mere end en fritidsaktivitet om ugen, når man går i 0 klasse - der skal, som du skriver også være plads til at lege. Men netop legegruppen er også vigtig leg og der er mange fordele ved at lege med andre end dem man normalt lige vælger at lege med ... Den uge, hvor der er legegruppe, kan I således godt have en regel om at jeres datter ikke leger med andre, hvis du synes det bliver for meget.

Som du kan fornemme, er jeg fortaler for legegrupper - jeg synes, det er en god idé. Men som jeg tidligere har skrevet, så synes jeg en gang om måneden er passende og det kan du godt foreslå forældrerådet, netop for at alle forældre synes det er til at overskue og alle også har en chancen for at være med.

Rigtig meget held og lykke :)

Og rigtig god weekend!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

23. april 2024 | Opdragelse | 3 år, 6 mdr.

Leg med voldsomme ord

Hej igen Helen, Jeg sender dig et til brev med det samme med et helt andet...

Læs hele brevet og Helens svar


21. april 2024 | Opdragelse | 2 år, 3 mdr.

Tilknytning mor og far

Hej Helen Lige en tanke som efterhånden fylder meget. Vi har snart en...

Læs hele brevet og Helens svar


19. april 2024 | Opdragelse | 12 mdr.

Temperament 12 mdr.

Kære Helen Vores søn på lidt over 1 år er gennem den sidste måned blevet...

Læs hele brevet og Helens svar


28. marts 2024 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.

Selvværd og selvtillid

Kære Helen Jeg skriver til dig fordi jeg har en pige på 3 1/2 år, som jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Opdragelse | 2 år, 2 mdr.

2 årig dreng - fortsættelse

Kære Helen, Tusind tak for dine besvarelse. Jeg er meget lettet. De ting...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Barnløshed

De fleste par har en naturlig forventning om blive forældre på et tidspunkt. Men for nogle sker det dog ikke bare af sig selv.

Hvis man som par forsøger at blive gravide gennem et år, uden at de lykkes, så betragtes det som ufrivilligt barnløshed. Statistikken siger, at ca 80 % vil bliv gravide i løbet af et år.

Årsagerne til at man ikke bliver gravid kan være rigtig mange og det tager tid at finde frem til den rigtige behandling for det enkelte par. Derudover er...

Læs mere i Babylex

Ymer og ylette

Sundhedsstyrelsen fraråder, at børn under 12 måneder får ymer og ylette, da proteinindholdet er for højt.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for altid lange og fyldestgørende svar.

Lone og Claus fra København


Annonce