Annonce

Annonce

Svar: Trives ikke i børnehaven


4. oktober 2012

Kategori:
Alder:
3 år, 1 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Kære fortvivlede mor

Tak for dit brev og alle dine tanker. Jeg vil meget gerne give lidt tanker med tilbage:)

Det kan naturligvis godt spille ind, at I har flyttet, din dreng har skiftet institution flere gange og på den måde har skulle forholde sig til meget nyt. Genkendelighed giver tryghed og derfor er det naturligt en stor udfordring hver gang, hans hverdag ændrer sig.

Det kan naturligvis også spille ind, at han er blevet storebror, og samen med at skulle forholde sig til denne nye rolle også har skulle flytte, men det lyder som I har tacklet dette rigtig fint og at I gør en masse for at han skal føle sig set og mødt. Det lyder som om at det hos jer har været guld værd, at mor har haft barsel og at han således har kunne have kortere dage, fleksible mødetider, fri en gang om ugen osv. Det har været rigtig dejligt for ham (og jer:)).

Det jeg umiddelbart tænker, når jeg læser det du skriver, er at han altid har haft øreproblemer og at hans sprog ikke er optimalt. Han lyder til at tale en del, men udtalen er svær for ham og de fleste kan ikke forstå ham. Og faktisk tænker jeg, at det er her der bør sættes ind. Med den alder jeres dreng har, så synes jeg han bør ses af en talepædagog. Der er tilknyttet talepædagog til børnehaven og han eller hun skal kontaktes.

Hvis jeres dreng mangler sprog til at sige fra, når han føler sig uretfærdigt behandlet eller hvis nogen overskrider hans grænser, så vil han naturligt reagere fysisk. Det er helt normalt - og det ved børnehaven sandsynligvis også - det er nok derfor de har sagt at "tiden vil klare problemerne". Jeg synes bare ikke det er nok - jeg synes han skal have hjælp til sit sprog og derfor synes jeg at du skal kontakte talepædagogen og lave en aftale om at vedkommende ser din dreng og prøver at tale lidt med ham.

Det er gratis at få hjælp at en talepædagog. Ofte er talepædagogen ansat i PPR (pædagogisk psykologisk rådgivning) eller i Børne- og Familieafdelingen. Det er lidt forskelligt fra kommunen til kommune. Børnehaven har dog navn og telefonnummer på vedkommende og du kan naturligvis også ringe til kommunen og bede om at blive stillet om til talepædagogen.

Derudover skal jeres dreng naturligvis hjælpes til at tackle de situationer, som er svære for ham. Han skal hjælpes til at tage kontakt til de ...


Annonce

... andre børn og han skal lære hvad det han gør, gør ved andre. Ligesom de også skal lære, hvad de gør ved ham.

Det er naturligt at børn i denne alder prøver grænser og det er også naturligt at han reagerer fysisk, når han ikke med ord kan beskrive hvad han tænker og føler, men han er så gammel nu, at han skal til at have lidt indlevelsesevne og det man kalder empati - forståelse for at når man skubber til en anden, så bliver den anden ked af det.

Det tager tid at lære at mestre sin vrede og styre sine følelser, uanet om det er fordi man føler sig uretfærdigt behandlet, forsvarer sig, har lært sig at det virker at slå, handler impulsivt eller hvad det nu drejer sig om.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Børn skal lære hvordan de aflæser andre. Det er ikke noget man kan fra fødslen, men noget man skal lære netop i kontakten med andre. Og jeres dreng skal hjælpes med dette. Der ligger en pædagogisk opgave i at hjælpe ham med at finde ud af at være sammen med andre på en god måde :)

Jeres dreng skal altså lære, hvad det gør ved andre, når han slår, han skal se at den anden bliver ked af det, føle at han bliver afvist, at de andre ikke vil lege med ham osv. Ligesom han skal lære at man gerne vil ham, når han er sød. At han er rar at være sammen med, når man leger godt. Og man skal passe rigtig meget på, at han ikke får "rollen som den irriterende", som ingen rigtig gider lege med - især hvis det ofte skyldes at han mangler sprog og af den grund reagerer uhensigtsmæssigt. Det er rigtigt synd, hvis man når dertil, hvor han altid får skæld ud og hvor det altid er ham, der gør noget forkert. Og derfor skal han hjælpes til at finde ud af det, han skal hjælpes til at kommunikere hensigtsmæssigt med de andre. Ligesom de naturligvis også skal hjælpes til at forstå ham.

I skriver at han er begyndt at ignorere de voksne og det kan godt være et tegn på at han føler at han får for mange skæld ud. Børn som får meget skæld ud vil ofte reagere med at grine, når de skældes ud, lade som om at man ikke er der, eller virke ligeglade med det man siger ... det er helt naturligt at reagere på denne måde. Derfor er det vigtigt at se ham og se den lille dreng han stadig er og naturligt give ham den hjælp han har behov for - her blandt andet hjælpe ham med sproget.

Håber du kan bruge mine tanker videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

23. april 2024 | Opdragelse | 3 år, 6 mdr.

Leg med voldsomme ord

Hej igen Helen, Jeg sender dig et til brev med det samme med et helt andet...

Læs hele brevet og Helens svar


21. april 2024 | Opdragelse | 2 år, 3 mdr.

Tilknytning mor og far

Hej Helen Lige en tanke som efterhånden fylder meget. Vi har snart en...

Læs hele brevet og Helens svar


19. april 2024 | Opdragelse | 12 mdr.

Temperament 12 mdr.

Kære Helen Vores søn på lidt over 1 år er gennem den sidste måned blevet...

Læs hele brevet og Helens svar


28. marts 2024 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.

Selvværd og selvtillid

Kære Helen Jeg skriver til dig fordi jeg har en pige på 3 1/2 år, som jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Opdragelse | 2 år, 2 mdr.

2 årig dreng - fortsættelse

Kære Helen, Tusind tak for dine besvarelse. Jeg er meget lettet. De ting...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Kræsenhed

Når barnet er kommet i gang med skemaden, så er det meget vigtigt at introducere så meget forskelligt af familiens mad som muligt.

Når barnet først er blevet 1 år, så er appetitten og lysten til at smage noget nyt ikke særlig stor.

Prøv altid at servere det samme for barnet som I selv spiser og se altid ud som om I nyder maden. Lad være med at vise barnet for meget interesse, men lad det spise uden at presse det.

I må respektere at der er noget mad,...

Læs mere i Babylex

Arp

Arp er betegnelsen for nogle gulbrune skæl, som mange børn får i hovedbunden, på panden eller i øjenbrynene. Det er døde hudceller som bliver afstødt. Det smitter ikke og det har intet med hygiejne at gøre.

Arp i hovedbunden kan fjernes ved hjælp af en lusekam. Du kan med fordel massere lidt uparfumeret babyolie ind i barnets hovedbund. En let massage stimulerer blodcirkulationen i hovedbunden, hvilket er godt både for forebyggelse og helbredelse af arp.

Evt. arp...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dit svar ang. vores datter. Jeg tror virkelig, at du ramte plet med dit svar!

Mor til sensitiv pige på 4 måneder


Annonce