Annonce

Annonce

Brev:

Trives ikke i børnehaven


4. oktober 2012

Kategori:
Alder:
3 år, 1 mdr.

Trives ikke i børnehaven

Kære Helen

Jeg trænger lige til at få "fremmede" øjne på vores søns institutionsproblemstilling.

Min dreng er lige blevet 3 år og er startet i en børnehave for 2 måneder siden, og jeg skriver fordi vi både fra vuggestuen og børnehaven (helt forskellige institutioner) har meldinger om, at han ikke helt trives. Han slår, skubber og siger "dumme", efterhånden mest det sidste gudskelov - selv om det er slemt nok. Han formår ikke helt at deltage i en leg med de andre, men søger de andre børn, er så med lidt, og falder så ud. Bliver også fravalgt grundet sine uheldige "kontakt-strategier", så hans hverdag er lidt sådan, at han svæver rundt alene.

Han har til tider tendens til at trodse de voksne, gøre det han ikke må, selv om han får et nej igen og igen. Fx sparke en dreng, få at vide at det må han ikke, og så gøre det samme igen lige efter. Han græder om morgenen inden vi går afsted mod børnehaven og indtil for nylig også ved aflevering. Efter vi har lavet et helt fast ritual for aflevering græder han dog ikke mere. Men det er vores fornemmelse at han affinder sig med børnehaven. Og han græder aldrig derhenne. Det virker dog aldrig som om, der er noget han glæder sig til derhenne og han vil aldrig derhen.

Han har døjet meget med vand i ørene, dræn osv. og hans sprog er meget utydeligt. Det er min fornemmelse at hans ordforråd er fint. Min mand og jeg forstår hans sprog og kan høre, hvor mange nye ord og sætninger der hele tiden vælter frem. Det er sværere for andre. Vores bedsteforældre har fx meget svært ved at høre hvad han siger - og det har børnehaven - børn som voksne - også.

Der er sket nogle omvæltninger inden for det sidste år.
Han er blevet storebror for 11 mdr. siden. Det har været hårdt for ham især i starten, men vores oplevelse er egentlig at det har været en god proces selvom det også har været hårdt. Efter lillesøster er kommet er vi en rigtig lille familie, og der er utrolig meget positivt sammenspil mellem de to børn selvom min dreng til tider også kan være ...


Annonce

... strid og voldelig overfor lillesøster. Vi er meget opmærksomme på at storebror ikke bliver glemt og laver begge ting sammen med ham alene, "irettesætter" lillesøster, hvis hun piller ham i hovedet, så det ikke kun er ham, der gør noget forkert, italesætter ting som kun storebror er stor nok til osv. Og roser ham selvfølgelig for at være en super bror det meste af tiden - hvilket han også er.

Han har flyttet institution to gange inden for det sidste år - dvs. han har gået i 3 institutioner. Fra vuggestue til udflytterbørnehave i to mdr. Så flyttede vi her i sommers og fik en ny børnehaveplads til ham. Det er en stor omvæltning, men flytningen har været en rigtig lykkelig begivenhed for vores familie, fordi vi flyttede fra en lille lejlighed til et hus i et kvarter med masser af børn - også dem fra den nye børnehave. Vi var meget heldige at få plads i børnehaven lidt længere nede af vejen, en institution som vi har fuld tillid til med gode voksne, forældre og børn.

Vi har en god dialog med børnehaven, der har fortalt os om, hvordan han har det derhenne og har fokus på ham, og mener at tiden vil klare problemerne.

Jeg er dog lidt frustreret fordi vi nu så længe har fået den samme melding fra forskellige institutioner uden, at det virker som om, der sker en udvikling. På grund af min barsel som snart slutter, har han haft en ugentlig fridag og mindre travlhed i hverdagen, fordi mad og indkøb har været overstået når han bliver hentet. Hvordan bliver det mon, når jeg starter med arbejde og vi ikke kan kompensere for et trælst institutionsliv med masser af overskud og nærvær, når han kommer hjem.

På mange måder synes jeg at jeg har en robust dreng, der trives herhjemme. Jeg synes vi har et godt hjem, hvor der er masser at tydelig omsorg og tydelige regler, og vi har ingen problemer med at klare hverdagen herhjemme. Min mand og jeg er enige om opdragelsen og bakker hinanden op. Jeg forstår ikke at min dreng skal have det så svært i institutionen.

Bedste hilsner
den fortvivlede mor

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

16. april 2024 | Diverse | 2 år, 9 mdr.

Ked af at være i dagplejen

Hej Helen. Vi har en dejlig pige på 2 år og 9 måneder, hun har ellers været...

Læs hele brevet og Helens svar


15. april 2024 | Udvikling | 3 år

Hjælp til vores dreng

Hej Helen, Min kæreste og jeg håber inderligt at du kan hjælpe os, som du...

Læs hele brevet og Helens svar


28. marts 2024 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.

Selvværd og selvtillid

Kære Helen Jeg skriver til dig fordi jeg har en pige på 3 1/2 år, som jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


5. marts 2024 | Sovevaner | 2 år, 10 mdr.

Svær putning - 2 år, 10 mdr.

Hej Helen. Yngstemanden har altid været rigtigt svær at putte, og derfor har...

Læs hele brevet og Helens svar


4. marts 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.

3 år og udfordringer

Hej Helen. Jeg har en dejlig datter på 3 år og 4 måneder. Hun begyndte i...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Stamceller

Vores krop er bygget op af celler og Stamceller er oprindelige celler, hvorfra kroppens andre celler udvikler sig. Stamceller findes i det tidlige fosteranlæg, i navlestrengsblod hos nyfødte og i knoglemarven. Man kan sige at stamceller er en umoden celle, der i princippet kan udvikle sig til en hvilken som helst celle i kroppen.

Der forskes i at kunne udnytte stamceller fra fostre, da fosterstamceller kan være et vigtigt led i at helbrede mange forskellige sygdomme.

Læs mere i Babylex

Laktulose

Laktulose er et middel, som bruges ved hård mave. Hvis du oplever, at dit barn ikke kan komme af med sin afføring, afføringen er knoldet og hård, måske virker dit barn til at have smerter i forbindelse med, at det skal have afføring - så kan læge eller sundhedsplejerske anbefale dig, at du giver dit barn laktulose.

Laktulose drikkes, og kan f.eks. gives til baby på en ske. Laktulose virker ved at binde vand i tarmen og derved blødgøres afføringen, så barnet lettere kan komme af...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen ...

Jeg ville bare blot meddele dig, at det går så godt i øjeblikket at jeg næsten ikke kan få armene ned..

Jeg gik jo rundt og tumlede med tanker om at min datter "kørte" på mig osv.. Men du fortalte mig at hendes humør skifter rigtig hurtigt og at lige netop hendes alder / denne såkaldt selvstændighedsfase gør at det kan være svært for både forældre og barn..

Jeg tror, at fordi jeg er blevet opmærksom på det, så tager jeg det ikke mere personligt og det gør at jeg ikke bliver ked af det mere..

Hvor er det dog dejligt at der også er nogle perioder der faktisk går godt..

Jeg er sikker på at der ligger udfordringer der ude i fremtiden som venter på os, men dem kan jeg ikke komme udenom..

Så rigtig mange tak herfra Helen..
HVOR HAVDE DU DOG RET!!!!!!!!!!!!!

Med venlig hilsen
M´s Mor


Annonce