Svar: Opdragelse, samt lege selv og med andre

---

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Det er som du skriver, rigtig vigtigt at overveje, hvilke kampe eller konflikter, der er værd at tage. Nogle gange skal man lade jeres datter få det som hun gerne vil, fordi det hele så forløber meget mere roligt og hyggeligt for alle. Og andre gange skal I naturligvis holde fast i det I mener, fordi I er det ældre og derfor ved bedre - f.eks. når det handler om sikkerhed, - det står ikke til diskussion, at man skal holde mor og far i hånden og ikke må gå over vejen selv ... :)

Det bedste og vigtiste er dog at I hele tiden forsøger at møde og forstå jeres datter og anerkender de følelser hun har. Det er vigtigt for at hun danner de vigtige forbindelser i sin hjerne, som hun lige nu mangler og som gør at verden nogle gange ramler sammen for hende og at hun reagerer på en måde, som frustrerer jer.

Hendes hjerne består af flere dele og du skal appellere til hendes storhjerne. Det er den du påvirker, når du viser hende lydhørhed, følelsesmæssig forståelse osv. Det er den største del af vores hjerne og det er den der blandt andet gør hende kreativ og i stand til at bruge sin fantasi, den hjælper hende med at løse problemer, tænke over tingene og den har også betydning for hendes evne til at sætte sig ind i hvordan andre har det. Noget hun først skal til at lære nu og de næste år frem.

Du styrker denne del af hjernen ved netop at vise hende disse ting - være lydhør, rumme, forstå, sætte dig ind i hendes situation, give hende idéer til hvordan I kan komme videre osv. og det er super vigtigt at du gør disse ting, for at hun også lærer at gøre sådan.

Hvis du går fra hende, kalder hende hysterisk, via dit kropssprog eller direkte siger at du ikke gider være sammen med hende f.eks. siger "hold op med at være så hysterisk" eller siger "nu kan du blive her til du kan opføre dig ordentligt" eller lignende, så vil det påvirke hendes mellemhjerne. Denne del af hjernen aktiverer raseri, frygt, separationsangst, sorg, lyst til at lege, trang til at udforske osv.

De meget stærke følelser som udløses af mellemhjernen skal styres af storhjernen og det er dette samarbejde mellem den ene hjernedel og den anden hjernedel, der fortsat er meget umodent. Derfor er det så utroligt vigtigt at du med din storhjerne, din rationelle del af hjernen, formår at rumme hende, når hendes mellemhjerne tager over. Ved at du tager hende op, sidder med hende giver hende masser af fysisk kontakt, omsorg osv. så får du din datter til at slappe af.

Når hun føler sig forstået, anerkendt og mødt, når hun mærker at du er der for hende, at du godt kan rumme, at hun har det som hun har det, så sættes der en masse hormoner igang i hendes krop og forbindelserne mellem hjernens dele skabes.

De gange, hvor du gerne vil have hende i bad, hvor du nævner det flere gange, hvor hun ender med at løbe væk, grine af dig og tilsidst spytte af dig, så sker der en aktivitet i mellemhjernen. Den kaldes også pattedyrhjernen og man kan sige at hendes "reaktion næsten er dyrisk" ... løbe væk, grine, spytte ...

I en sådan situation kan det være en god idé at du stille og roligt gør badet klar. Ikke stiller spørgsmål som "vil du i bad?", "kan du huske vi har talt om hvad du skulle bagefter maden?" osv. men at du kort og godt gør badet klar og så stille og roligt sætter dig hos hende og siger det som det er "nu skal du i bad, skat".

Nogle gange vil I naturligt nå derud, hvor hun bryder sammen og slet ikke kan modtage jeres nærhed eller tage imod jeres ord eller forsøg på kontakt. Og det er kay, så må hun gerne være lidt for sig selv, inden du tager hende op og giver hende t knus. Det er her vigtigt at hun ikke føler sig alene og forladt, det er vigtigt at hun stadig mærker, at du vil hende og synes hun er okay og at hendes følelser er acceptable. Det er derfor vigtigt at du går tilbage til hende, når du kan mærke at hun er parat og du må også gerne sige til hende "jeg kan mærke at du har brug for lige at være lidt ...

---

---

... alene, jeg kommer hen til dig igen om lidt" eller lignende.

Det er naturligvis også interessant, hvorfor hun ikke vil i bad og hvorfor hun reagerer så voldsomt på dette. Måske kunne I prøve at spørge lidt ind til hvad det handler om og hun ville måske fortælle jer, at hun ikke vil have vand i håret. I givet fald, så kunne et kompromis jo være at hun kommer i bad uden at få vasket hår den dag. At kunne mødes i et kompromis er vigtigt og det er vigtigt at hun føler sig lyttet til og at hendes mening også tæller :)

Med hensyn til det med at være genert, så er det faktisk rigtig vigtigt at I ikke kalder hende genert. Hvis I overfor andre siger "hun er jo lidt genert" eller til jeres datter siger "hold nu op med at være så genert", så fastholder I hende i den rolle.

Da hun lige er blevet storesøster og i den forbindelse og knytter sig meget til far, så kunne det være en god idé at de to laver noget sammen. Noget der er lidt krævende og som styrker hende og giver hende lidt mod. Det kunne være at tage på naturlegeplads, i svømmehallen osv. Det vil være godt for jeres datter selvværd at lave noget lidt 'krævende' sammen med far, som at klatre og rutsje eller måske springe i fra kanten af svømmebassinet og ned i fars arme - far som den sikre base der opmuntrer, roser og griber.

Du skal ikke være der, det skal være de to og det er vigtigt at det netop er nogle ting som udfordrer, nogle ting hvor far netop vil være den rigtige til at motivere og opmuntre.

Det er vigtigt at I generelt ikke presser hende, men viser hende vejen. Lad være med at sammenligne hende med andre børn, sig f.eks. ikke "prøv at se den anden pige derhende, du kunne da løbe hen og lege med hende", eller "se de andre børn, hvor de ....". Det tør jeres datter ikke og det vil gøre hende ked af det og utryg og det vil bestemt ikke være befordrende for hendes selvværd. Prøv I stedet at tage hende ved hånden og vis hende hvordan. Gå med hende og vær der sammen med hende, vær den der tager kontakte til de andre "hvad hedder du?", "Hvad leger du?" osv. så hun på den måde stille og roligt får nogle redskaber til, hvordan man kan gøre.

---

---

Hvis fremmede spørger hende hvad hun hedder eller lignende og hun så gemmer sig bag jer, så svar for hende og kik så på hende imens, så hun tages med ind i samtalen og igen lærer hvordan. Så når nogen spørger: "Hvad hedder du lille ven?" så svarer I fordi I ved at det er svært for hende "Du hedder Emma, ik´ Emma" eller hvad hun nu hedder og hjælp hende på den måde.

Og ja, det er en god idé at far ikke bærer hende, når I besøger andre, men lader hende gå med sig i hånden. Han er der, han holder fast og hun er ikke alene, men hun kan naturligt gå selv :)

Med hensyn til putning, så kan I godt have en regel om at putningen er slut, når æggeuret ringer, ligesom I også kan have en aftale om at når der er læst 1 eller 2 historier, alt efter hvor lange de er, så er det sovetid :)

I forhold til at lege selv og lege med andet end ipad og tv, så er det naturligt at hun lige nu søger det, hun ser I bruger og det er også helt naturligt at hun hellere vil lege med jer end at lege selv. At hun er blevet storesøster spiller naturligt også ind her, fordi hun har brug for at blive bekræftet i at I stadig er der for hende og prioriterer hende.

Et alternativ kunne være brætspil og lignende, som I spiller sammen ved bordet. Som du selv skriver, så nyder hun også at være ude og heldigvis bliver vejret bedre og bedre til det nu. Det kan også være en god idé at I inddrager hende i de daglige gøremål, så det ikke er et spørgsmål om at I skal "lege sammen", men mere et spørgsmål om at I "er sammen". Hun kan f.eks. være med til at lave mad, dække bord, tømme opvaskemaskine og lignende og vil nyde at hun på den måde tager del i tingene. Så i stedet for at hun sidder med ipad´en og I dækker bord, så inviter hende med og bed hende hjælpe :)

Håber jeg kom igennem dine spørgsmål her :)

Rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---