Annonce

Annonce

Svar: Jalousi - 2 år, 5 mdr.


4. april 2012

Kategori:
Alder:
2 år, 5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Jalousi mellem søskende er en blanding af sorg, vrede og angst. Det er en sorg over at have mistet jer, ikke længere at have jer helt for sig selv. Det er en vrede over, at dette nye lille barn er kommet ind i familien og det er en angst for at I måske synes bedre om lillesøster end I synes om storebror, en angst for ikke at betyde så meget for jer som før.

Det er helt naturlige følelser og det er vigtigt at I giver jeres dreng mulighed for at udtrykke disse følelser og også få dem bearbejdet. Det er naturligt svært for ham at sige hvad han føler og tænker, når han ikke er mere end 2,5 år og derfor er det vigtigt at I hjælper ham med at sætte ord på de tanker og følelser I tror han nogle gange går rundt med, så han hører at I forstår ham.

Man sammenligner det med hvis din mand havde en anden kvinde i sit liv, som skulle bo hos jer. Tænk hvis han kom hjem med en ny kvinde og sagde "Er hun ikke sød", "Hvor er hun bare dejlig" og samtidig sad og kælede og nussede med hende i sofaen og alle som kom på besøg sagde "nej hvor er hun dejlig" og til dig sagde de "Er du ikke glad?", "hvor må du være stolt", "se hvor hun smiler til dig" ... Hvordan ville du have det?

Det er lidt de samme følelser som jeres dreng har lige nu, fordi I har bragt en lillesøster hjem. Hun er en rival, hun er en konkurrent til jeres kærlighed og jeres dreng reagerer fordi han:

- føler sig tilsidesat

- ikke føler at han er den foretrukne

- føler sig uværdig til sine forældres kærlighed og sammenligner sig med sin lillesøster, som er en rival

- føler sig usynlig

- føler ikke at der er tilstrækkeligt med kærlighed til alle

- føler "min plads i mors hjerte er alt for usikker"

I har naturligt gjort alt hvad I kunne for at han ikke skulle føle sig overset og naturligvis elsker I ham ligeså højt som før - men det ...


Annonce

... ændrer ikke på at han stadig kan føle sin plads i familien usikker. Og det bedste du kan gøre er derfor en gang imellem at sætte ord på og legaliserer at det er svært "jeg kan godt forstå du synes lillesøster er irriterende" eller lignende, så han også hører at det er okay, at have det sådan. Ligesom du, når han siger at du ikke skal tage hende op, nogle gange skal reagerer med et "glemmer jeg helt at knuse dig, du skal naturligvis have et stort kram først" eller lignende, så han føler at du ser ham og så han mærker dig, før du tager hende op.

Hvis han er for voldsom i sin leg med lillesøster, så skal han naturligvis have at vide, at den form for leg, kan hun ikke tåle. Men det er vigtigt at I prøver at vurdere om de unoder han nogle gange laver ikke skyldes at han savner opmærksomhed. At det ikke handler om at ville ære ond eller drille lillesøster, men om at I også skal se ham og nogle gange kan det tackles rigtig godt med en kildetur, brydekamp, fangeleg osv. i stedet for at irettesætte. I kan f.eks. sige "nå din lille bølle, skal du være fræk - her i huset kiiiilder vi de frække børn" og så fange ham, kilde ham og på den måde få givet ham den opmærksomhed han søger og få hele situationen brudt på en positiv måde.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Det er også vigtigt at I prioritere at lave ting kun med ham. At far f.eks. tager med ham på legepladsen, i svømmehallen eller lignende som er noget de to gør uden mor og lillesøster. Ligesom det også vil være rigtig godt at du prioritere at putte ham om aftenen og bruger tid på dette. Netop sengetiden om aftenen er ofte vigtig. Det er der han kan have dig for sig selv og det er rigtig dejligt at blive puttet af sin mor - alene - når man har skulle dele hende med lillesøster hele dagen. Det er rigtig dejligt at mor prioriterer en ved putningen om aftenen ... :)

Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)

Rigtig god påske!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

23. april 2024 | Opdragelse | 3 år, 6 mdr.

Leg med voldsomme ord

Hej igen Helen, Jeg sender dig et til brev med det samme med et helt andet...

Læs hele brevet og Helens svar


21. april 2024 | Opdragelse | 2 år, 3 mdr.

Tilknytning mor og far

Hej Helen Lige en tanke som efterhånden fylder meget. Vi har snart en...

Læs hele brevet og Helens svar


19. april 2024 | Opdragelse | 12 mdr.

Temperament 12 mdr.

Kære Helen Vores søn på lidt over 1 år er gennem den sidste måned blevet...

Læs hele brevet og Helens svar


28. marts 2024 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.

Selvværd og selvtillid

Kære Helen Jeg skriver til dig fordi jeg har en pige på 3 1/2 år, som jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Opdragelse | 2 år, 2 mdr.

2 årig dreng - fortsættelse

Kære Helen, Tusind tak for dine besvarelse. Jeg er meget lettet. De ting...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Forstoppelse

Hvis dit barns afføring er hård og knoldet, så har dit barn forstoppelse. Ofte vil barnet også have ondt i maven og være grædende. Børn der tilbydes modermælkserstatning får hyppigere forstoppelse, end børn der ammes. Men børn der ammes kan også godt få problemer med forstoppelse.

Får dit barn modermælkserstatning, skal du være opmærksom på, at blandingsforholdet er korrekt. Du kan også prøve at skifte till en anden type erstatning - der findes erstatninger, som er udviklet til...

Læs mere i Babylex

Overtøj til børn

Vindtæt og vandtæt overtøj, som flyverdragt, jakke og overtræksbukser er ideelt, når børn skal lege ude og det er køligt.

Luffer eller vanter sættes fast i ærmet med trykknap eller specielle spænder, som man køber netop til formålet. Snore, halstørklæder og bælter er for farligt. De kan medføre at barnet hænger fast, når det klatrer rundt og bevæger sig i leg, og det kan i værste tilfælde medføre, at barnet hænger fast og bliver kvalt. I stedet for halstørklæde kan man købe en...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Allerførst: Endnu en gang bøjer vi os i støvet for dig og din fantastiske rådgivning! Du skrev, at vi nok hellere måtte se at få den der natflaske sendt på pension - trods vores ængstelse ved at røre ved barnets vaner. Det tog.... 3 minutter, og hvis vores dreng kunne tale, ville han sige: "Tusind tak, Helen, fordi du fik far og mor til at smide den der elendige flaske ud, for det er meget hyggeligere at sidde på skødet og fedte med en banan og få en nat-historie". Bagefter lægger han sig ned og sover fuldstændigt som vanligt. Det er jo top!!!

Mor til Jens på 13 måneder


Annonce