Annonce

Annonce

Svar: Børnehave og gråd


22. februar 2012

Kategori:
Alder:
3 år, 7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Kære Emilie

Hvor er det dejligt at høre at jeres datter har fået en god børnehave at gå i :)

Jeres datter har svært ved at skifte situation, hun har svært ved at blive afleveret i børnehaven og nogle gange har hun det måske også lidt svært, når hun hentes igen. Man taler om at børn har et dobbelt socialiseringsrum. Det er der, hvor de to verdener - børnehaven og hjemmet mødes. Børn protesterer ofte over at skulle af sted, det er hyggeligt og trygt at være hjemme. De græder, når de bliver afleveret, men ikke ret lang tid efter, er de glade igen, glade for det nye sted.

Når de så hentes, så protesterer de igen - nu havde de det jo lige så hyggeligt, så hvorfor skal de så hjem. Det er her at barnets dobbelt socialiseringsrum mødes og konflikten opstår. Det er svært at skifte situation, det er svært at finde ud af hvad man skal, - både når man bliver afleveret og også når man bliver hentet.

Jeg er helt enig med dig i, at det naturligvis er uheldigt at der lige starter to nye børn den dag din datter kommer tilbage efter at have været syg. Det havde været rigtig dejligt, hvis pædagogerne havde haft overskud til at sige "hvor dejligt at du kommer igen", så hun havde følt sig lidt savnet og blev set. Men det skete ikke og når de to andre børn så samtidig græder, så skal der naturligt ikke så ...


Annonce

... meget til at din datter føler sig ked af det. Og gråd smitter jo - latter smitter også ... :)

Det er rigtig vigtigt at du tager det så stille og roligt som muligt. Det er vigtigt at du anerkender at din datter savner dig "jeg savner også dig skat" og beroliger hende med at I ses igen "jeg skynder mig at hente dig" og hvornår "jeg kommer, når du har spist frugt" eller lignende. Så hun ved at du forstår hende og også synes det er super hyggeligt og dejligt, når I er sammen og at du naturligvis også vil det hellere end at være adskilt ...


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Når du afleverer hende så prøv at vurdere, hvordan hun vil have det bedst. Nogle gange vil det måske være rart at du er der lidt, andre gange kan det være bedre at du gør afleveringen så kort og hurtig som muligt, så du ikke "trækker pinen ud".

Det kan også være en rigtig god idé at du prøver at aflevere hende lidt tidligere i en periode, så hun er en af de første der kommer. Så har pædagogerne for det første lidt mere tid til at tage imod hende, hun vil også kunne nå at komme inden for døren og falde lidt til inden de andre børn kommer og hun vil naturligt være med i legen fra morgenstuden og bliver på den måde lettere en del af det der foregår - det kan gøre det lidt lettere at sige farvel.

Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

23. april 2024 | Opdragelse | 3 år, 6 mdr.

Leg med voldsomme ord

Hej igen Helen, Jeg sender dig et til brev med det samme med et helt andet...

Læs hele brevet og Helens svar


21. april 2024 | Opdragelse | 2 år, 3 mdr.

Tilknytning mor og far

Hej Helen Lige en tanke som efterhånden fylder meget. Vi har snart en...

Læs hele brevet og Helens svar


19. april 2024 | Opdragelse | 12 mdr.

Temperament 12 mdr.

Kære Helen Vores søn på lidt over 1 år er gennem den sidste måned blevet...

Læs hele brevet og Helens svar


28. marts 2024 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.

Selvværd og selvtillid

Kære Helen Jeg skriver til dig fordi jeg har en pige på 3 1/2 år, som jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Opdragelse | 2 år, 2 mdr.

2 årig dreng - fortsættelse

Kære Helen, Tusind tak for dine besvarelse. Jeg er meget lettet. De ting...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Tvillinger og trillinger

Du er berettiget til børnetilskud, hvis du føder tvillinger og trillinger. Du får også automatisk udbetalt børnetilskud, hvis du har adopteret flerlinger. Du kan få børnetilskud til og med det kvartal, hvor dine børn fylder 7 år.

Tal også med din sundhedsplejerske om muligheden for at komme med i en gruppe for mødre/fædre med flerlinger. Det kan være rigtig rart at møde ligestillede, drøfte de forskellige glæder og udfordringer, som børn giver, og rigtig mange har også stor glæde...

Læs mere i Babylex

Fødder

På grund af den trange plads i livmoderen, bliver mange børn født med indaddrejede fødder. Det kan være den ene fod eller begge. Små børn fødes også let hjulbenede. Det har ofte ingen betydning, og det retter sig efterhånden, som barnet bliver ældre. Nogle børn bliver født med klumpfod, også kaldet varusfod eller talipes equinovarus. Dette kræver speciel behandling.

Den sunde babyfod er bred og med en smal hæl. Barnet kan let sprede sine tæer. Alle børn er platfodet indtil...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen, Det er simpelthen så dejligt at jeg har fundet dig på nettet.. Dig kan jeg skrive til med alle mine tanker og udfordringer, og så får jeg et fornuftigt og brugbart svar – tak!!!


Annonce