Annonce

Annonce

Svar: En dag uden skældud og stress


8. februar 2012

Kategori:
Alder:
4 år, 2 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Kære mor til to

Tak for dit brev :)

Det er dejligt at du nyder at komme tilbage på jobbet og nyder dit arbejde og jeg forstår godt hvad du mener, når du siger at det er som om at din arbejdsplads "er det eneste sted du får ro".

Når I alle kommer hjem, så er der naturligt en masse praktisk der skal gøres, ting der skal laves og det er ret vigtigt at det hele kan gå op i en højere enhed og helst uden at I skændes og har konflikter hele tiden. Det du skal tænke på er, at dine børn er ligeså trætte som du er og de har måske ikke oplevet det at være af sted, som at få ro, men har haft en rigtigt udfordrende dag. Det er rigtig hårdt at gå i børnehave, det er rigtig hårdt at være væk fra sine forældre i løbet af dagen, der bliver stillet mange krav, der er mange ting man skal gøre selv. Der bliver også nogle gange talt grimt, din deng oplever måske at blive talt grimt til, bliver holdt uden for legen osv.

Når han kommer hjem har han naturligt brug for at du ser ham, lytter til ham og har tid til ham. Han har brug for at du kan rumme de følelser og frustrationer, som han naturligt har og han har brug for at du kan finde overskuddet, fordi han naturligt ikke kan. Og jeg ved godt at det er rigtigt svært.

At skulle lege vilde lege, er måske heller ikke det I skal, ofte handler det ikke om at lege vildt eller finde på lege eller at du skal lege på hans præmisser. Det handler om at I er sammen. Du fortæller at han rigtig gerne vil hjælpe til derhjemme og gerne deltager i praktiske ting - det er super godt og rigtig dejligt. Lad ham deltage og brug tid sammen på den måde.

Det er dog helt naturligt at børn i 4 års alderen nyder at lege med deres forældre og det er helt naturligt at han nogle gange hellere vil lege med jer end med andre børn og med sig selv.

Når I leger med jeres dreng så er det sandsynligvis meget op til ham, hvordan legen foregår. Det er ham der sætter reglerne op for legen. Normalt er det ofte os voksne som bestemmer det meste i hverdagen, men i legen har han mulighed for at bestemme. Han kan sige "Du skal være barnet, så er jeg faren" eller "nu skal du sige sådan, så siger jeg det", eller "du kan lege med den røde bil, så har jeg den blå!". Han kan sikkert godt lide at have en rolle, hvor han bestemmer lidt mere og I diskuterer det ikke, I leger på hans præmisser, for så går det hele ligesom lettest og det er mest hyggeligt for alle parter ... :)

Sådan er det ikke at lege med de andre børn i børnehaven, de bestemmer ligeså meget som han gør og det stiller noget større udfordringer end at lege med jer eller lege med voksne generelt.

Det betyder også at det er vigtigt for ham at lege med alderssvarende og det vil være en rigtig god idé, hvis I en gang imellem kunne tage en legekammerat med hjem fra børnehaven. Det vil også signalere at det er børnene der leger sammen og de voksne har andet de skal lave. Men det kræver naturligvis at du har overskud til at have to børnehavebørn hjemme om eftermiddagen og det kan være svært. Det kan være bedre at lade være ...

Du undgår naturligt nok ikke, at du nogle gange skal være en del af legen og at du er nødt til at hjælpe ham med at få sat en leg igang. Men du behøver ikke være aktiv og være med i legen hele tiden, du kan være deltagende på afstand.

Børn i din søns alder vil f.eks. ofte elske at lege købmand. Her kan du begynde at samle tom ...


Annonce

... emballage fra forskellige ting i køkkenet, som kan bruges til at lege købmand. Han kan have en butik, hvor du kommer og køber, eller du har en butik, hvor han så kommer på besøg. Den leg kan leges i årevis og han vil elske det og vil også kunne lege det med sine venner uden mor :) Ved at lege en leg på denne måde, så giver du ham mulighed for at stille op, gøre butikken klar, sætte varer på hylderne, tælle legetøjspengene osv. Imens du gør aftensmaden klar, ordner vasketøj eller andet og han øver således også at lege lidt selv :)

Det er også vigtigt at du medtænker at han i børnehaven har fået masser af stimuli hele dagen. Der er mange at lege med, masser af aktiviteter at lave. Er du ikke i gang med noget, så kommer der naturligt meget hurtigt en voksen og spørger, hvad du har lyst til at lave ...

Derhjemme er verden anderledes og der skal være forskel på at være i børnehave og på at være hjemme. Det er faktisk helt okay at jeres dreng nogle gange får til til at lave ingen ting om eftermiddagen. Det er okay at han nogle gange kommer og siger "jeg keeeder mig!". Han må gerne kede sig.

Han keder sig fordi han bliver rastløs. Når han kommer hjem efter en dag fyldt med mental og fysisk stimulering, så er det rigtig svært at komme ned i gear. Når rastløshen mærkes, så bliver det hurtigt til "Jeg keeeder mig", men ud af denne kedsomhed springer også fantasien og kreativiteten. Idéer til hvad man så kan finde på. Og det er helt okay at du ikke hver dag tilbyder løsninger og forslag til hvad han kan lege og at du nogle gange ikke leger med ham.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

Du skal naturligvis være sammen med ham og prioritere at bruge tid med ham, når I er sammen, så han stadig føler at han har en plads og at du nyder hans selskab. Du skal også hele tiden huske på at han har savnet dig og som sagt - han er ligeså træt som du er om eftermiddagen.

Og nej - det går ikke at skælde ud :) Alle forældre kan stå i en situation, hvor de føler sig trætte og provokerede og hvor man naturligt kommer til at råbe af barnet og skælde ud - og hvor det faktisk ikke skyldes barnet, men skyldes at vi voksne har travlt på arbejde, er stressede, har problemer i forbindelse dermed, eller måske i parforholdet eller lignende og det udløser urimelige reaktioner mod barnet. Det er urimeligt fordi børn ofte straffes for at være urolige, larmende, hvilket børn helt naturligt er, når de er trætte, sultne, undersøgende eller måske bare gerne vil have kontakt.

At give sanktioner overfor børn kan uanset om det er fysisk eller verbalt være skadeligt og skabe angst og usikkerhed hos barnet. Usikkerhed fordi barnet har brug for at vide, at det kan stole på sine forældre.

Det vigtigste lige nu er, at du er bevidst om at dit manglende overskud nogle gange går ud over din dreng og at det naturligvis ikke er rimeligt. Derfor må du forsøge at undgå de situationer hvor du føler dig presset. Det kan være at du skal prøve at prioriterer indkøb, madlavning, rengøring, tøjvask osv. på en anden måde. Måske kan du lave ugentligt indkøb i stedet for at handle flere gange om ugen, måske kan du laver mad til to dage i træk, så du ikke står med aftensmaden hver dag, måske kan du .. Prøv at gennemtænke om I kan tilretter jer anerledes, for at få frigivet lidt ekstra tid til hinanden, så overskuddet til at være der for hinanden også er der.

Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

23. april 2024 | Opdragelse | 3 år, 6 mdr.

Leg med voldsomme ord

Hej igen Helen, Jeg sender dig et til brev med det samme med et helt andet...

Læs hele brevet og Helens svar


21. april 2024 | Opdragelse | 2 år, 3 mdr.

Tilknytning mor og far

Hej Helen Lige en tanke som efterhånden fylder meget. Vi har snart en...

Læs hele brevet og Helens svar


19. april 2024 | Opdragelse | 12 mdr.

Temperament 12 mdr.

Kære Helen Vores søn på lidt over 1 år er gennem den sidste måned blevet...

Læs hele brevet og Helens svar


28. marts 2024 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.

Selvværd og selvtillid

Kære Helen Jeg skriver til dig fordi jeg har en pige på 3 1/2 år, som jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Opdragelse | 2 år, 2 mdr.

2 årig dreng - fortsættelse

Kære Helen, Tusind tak for dine besvarelse. Jeg er meget lettet. De ting...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Sygt barn

Det er altid svært at vurdere hvad et lille barn fejler, og er du i tvivl er det altid en god idé at kontakte lægen. Hellere en gang for meget end en gang for lidt.

De mest almindelige sygdomme hos børn er: Forkølelse, øjenbetændelse, mellemørebetændelse, lungebetændelse, maveinfektioner og skoldkopper.

Symptomerne er ofte: Manglende appetit, ondt i maven, opkastning og diarré samt feber.

Hvis det bliver nødvendigt at indlægge barent på sygehus er...

Læs mere i Babylex

Vitaminer børn

Sundhedsstyrelsen anbefaler følgende vitaminer til børn:

- D-vitamin gives dagligt til alle børn, fra barnet er 14 dage, og til det fylder 4 år. D-vitamin er med til at styrke barnets knogler. Der gælder særlige regler for D-vitamin til børn med mørk hud, og børn som får modermælkserstatning.

- Jern-dråber gives til børn, der er født for tidligt (< 37 uger) og til alle børn, som har en fødselsvægt på under 2500 gram. For tidligt fødte børn har behov for...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusinde tak for dit svar på min sidste henvendelse. Jeg blev i meget bedre humør efter at have læst det. Min mand og jeg har talt en masse sammen, og der er faldet ro over hverdagen igen. Tusinde tak!

Ermelin - mor til pige på 3 måneder


Annonce