Brev:
Naturlig konsekvens og frustrationsanfald
Hej Helen
Så er jeg her igen, denne gang med et spørgsmål om S.
S er oftest en glad dreng, han har dog et heftigt temperement, som giver os nogle udfordringer i hverdagen. S går i vuggestue, og her oplever de ingen af de problemer vi beskriver herhjemme. De kan overhovedet ikke genkende vores beskrivelse af ham. De oplever ham som velfungerende, og kærlig og omsorgsfuld overfor de andre børn.
Han er udedreng, vil allerhelst gå ude i haven, og carporten, og "ordne" og "rydde op", eller slå græs, sammen med far eller bedstefar. Eller spille bold. Kunne han være herude hele tiden ville vi ingen problemer have, og S ville være lykkelig. Man sku faktisk tro det var 2 forskellige børn der var tale om. Vi henter altid en glad dreng, og han er glad, lige indtil vi passerer dørtrinnet derhjemme. Så starter balladen. Vi har valgt herhjemme at en af os laver mad, og den anden er sammen med børnene, han har således altid en af til rådighed 100% hvis kan ønsker det.
Han vandrer hvileløst rundt, gider ikke lege med legetøj, (har aldrig gidet det), går rundt sådan som om han er i en slags venteposition. Vil gerne se tegnefilm, men kun hvis det er sammen med en af os, vil hænge på arm hele tiden, og det er tungt:-)
Han bliver tilbudt at deltage i madlavning, al den nærhed og kontakt han ønsker, eller bare være sig selv. Han afviser det hele, vil kun hænge på arm, men kun mens man går rundt med ham, endelig ikke sidde stille. Han vil bare ud, ud, ud. Hvis ikke han får lov at komme ud, eller hænge på en gående mor eller far skriger han meget voldsomt, gerne i flere timer. Når det er allerværst kan vi slet ikke nærme os ham, han sparker og slår, slår hovedet ned i gulvet og skriger nej.
Her i eftermiddag gik vi en tur alle 4. Han fik vanter på, men da vi havde gået 100 meter tog han dem af, og nægtede at tage dem på igen. Vi forklarede efter bedste evne at det er nødvendigt når der er 10 graders frost, og at vi ...
... blev nødt til at gå hjem igen, hvis han ikke tog dem på igen. Det ville han ikke, så vi gik hjem, - og han skreg så resten af eftermiddagen. Her tænker jeg bagefter over om det havde været bedre at lade ham gå uden vanter og håbe han selv beder om dem når hænderne er blå ???
Jeg synes nok et eller andet sted, det er at lade ham vinde en kamp, og at nogle ting bare ikke er til debat, ligesom at man ikke selv må gå over vejen, eller skære tomater med køkkenets skarpeste kniv, når man kun er 2 år. Hvornår er børn i stand til at kæde tingene sammen, og forstå noget som jo er ren logik, for os voksne? I min verden er det naturlig konsekvens, at så må man gå hjem igen, men er det for stort et krav at stille til en 2 årig? Kan godt komme i tvivl om han overhovedet forstod hvad der foregik.
Det skal lige siges at vi herhjemme vælger alle vores kampe med omhu, og mange ville sikkert synes vores søn får lov til for meget, med det er desværre en nødvendighed, da vi ofte balancerer mellem at lade ham "vinde" i en eller anden konkret situation, eller at han skriger hele eftermiddagen, og derved ikke får aftensmad, så for at sikre han får mad, og er rolig og afslappet når han skal i seng, er der mange ting vi ser gennem fingre med. Gevinsten er så at vi endnu ikke har haft de store søvnproblemer med ham.
Vi vil så gerne støtte vores søn bedst muligt gennem de svære perioder, men er i tvivl om hvordan vi gør det bedst. Vi respekterer når han afviser os, men bliver ved at forsøge indtil vi får lov til at tage ham op. Vi føler os nogen gange som en fiasko som forældre, og tænker vi gør noget forkert, når han er det gladeste og nemmeste barn, når han er alle andre steder, end hjemme. Vil gerne have at han hviler i sig selv, og bare være hjemme, og være en mere naturlig del af hverdagen. Det virker som om han keder sig herhjemme.
Det blev en rodet omgang, men tænkte at detaljerne er vigtige:-)
Venlig hilsen
S & M´s mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?
Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
21. april 2024 | Opdragelse | 2 år, 3 mdr.
Hej Helen Lige en tanke som efterhånden fylder meget. Vi har snart en...
16. april 2024 | Diverse | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen, Tak for nogle rigtig gode råd sidste gang:) Min søn, når han...
16. april 2024 | Diverse | 2 år, 9 mdr.
Hej Helen. Vi har en dejlig pige på 2 år og 9 måneder, hun har ellers været...
15. april 2024 | Udvikling | 3 år
Hej Helen, Min kæreste og jeg håber inderligt at du kan hjælpe os, som du...
11. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.
Toårig dreng og sproglig støtte
Kære Helen, Tak for din sidste svar. Jeg har nogle spørgsmål igen angående...
Viden om børn:
D-vitamin
Alle børn bør fra de er 2 uger til de er 2 år gives D-vitamin 10 mikrogram (400IE) dagligt. Det gives som dråber.
Børn med mørk hud og/eller børn som går klædt, så kroppen oftest er tildækket om sommeren (lange ærmer, lange bukser/kjoler eller tørklæder) skal fortsætte med D-vitamintilskud (400IE) hele barndommen.
Når børn er ca. 1½ år gamle, vil de kunne tygge en multivitaminpille, ofte knækket i kvarte. Indeholder vitaminpillen 10 mikrogram D-vitamin, bliver...
Navlestrengsblod - stamceller
Navlestrengsblod - det vil sige, det blod, som er tilbage navlestrengen og moderkagen efter fødslen - indeholder stamceller. Disse celler har hjulpet dit barn med at udvikle organer, blod, væv og immunsystem gennem hele graviditeten.
I dag forskes der meget intenst i brugen af stamceller, og håbet er at kunne gøre noget ved en række sygdomme, som i dag er uhelbredelige, fordi manglende eller ødelagte celler visse steder i kroppen ikke bliver dannet igen. Der findes mange...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Jeg bliver nødt til at skrive igen, for at fortælle, hvor glad jeg er for at du har den her hjemmeside!
Det er så fantastisk at have et sted, hvor der er en faglig person, men også utroligt omsorgsfuld, som gider at høre og svare på alle de bekymringer og tanker man har som mor. :-D
Kærlig hilsen
Camilla, snart mor til to