Annonce

Annonce

Svar: Pasning ude - 4 mdr.


11. januar 2012

Kategori:
Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Kære mor

Tak for dit brev :)

Hvornår børn er klar til at blive passet ude, er der mange delte meninger om, men her får du lidt af mine tanker.

Hvis det handler om at barnet skal på ferie hos bedsteforældre, på koloni eller andet, der er med overnatning, så bør det ikke foregå før barnet er så gammelt, at det selv kan give udtryk for gerne at ville.

Hvis det handler om pasning et par timer, fordi man som forældre skal noget vigtigt, så kan små børn, der kun er få måneder gamle, naturligt godt blive passet - man bør så nå hjem, så barnet kan få mælk og nærhed. Man bør således ikke være væk i længere tid end at man kan nå frem og tilbage inden for 2 mælkemåltider. Og det er ikke noget der skal foregå tit.

Hvis det handler om, hvornår børn bør starte i daginstitution, så kan man sige at tiden har ændret sig meget. For 40 år siden gik de fleste hjemme, det var ikke så almindeligt at gå i både dagpleje, vuggestue, børnehave og på fritidshjem. De fleste have mødre hjemme og kunne gå direkte hjem fra skole. Tiden var en anden, - når man var hjemme, så var der også legekammerater på vejen og flere hjemmegående kvinder som også besøgte hinanden, hvor børnene legede sammen. På vejen eller i gården legede man sammen uanset alder og udviklingstrin, man løb fra det ene hus til det andet - det var godt, men sikkert også hårdt en gang imellem, for spillereglerne mellem børn og hierarkiet i forhold til alder osv. var jo mere til stede på den måde, man lærte måske tingene nogle gange på den 'lidt hårde måde'.

I dag er børn meget aldersopdelt, - uanset om man er i dagpleje, vuggestue, børnehave eller på fritidshjem, så leger man med børn på sin egen alder, eller måske lidt ældre og lidt yngre. Men mange års forskel er der som regel ikke, og det er der heller ikke, når børn går til sport, til forskellige fritidsaktiviteter.

Hvis man vælger at gå hjemme med sit barn i dag, så er muligheden for at ens barn kan lege med andre børn ofte ikke særligt stor. Der er ikke andre børn på vejen, for de fleste er jo netop i pasningsordning og vælger man således at gå hjemme med sit barn, så kræver det at man som forældre aktivt går ind og gør noget for at give barnet mulighed for kontakt og leg med andre børn.

Voksenkontakt er godt, men børn har også brug for andre børn. De har brug for at spejle sig i andre. Børn har brug for at udvikle sociale færdigheder - noget som er rigtig svært at lære. Man kan sagtens lære sit barn at spørge pænt om tingene, og hvordan man hilser pænt på folk osv. men børn har også brug for at lære hvordan de påvirker andre mennesker. Børn har brug for at lære sine egne og andres emotionelle tilstand og det lærer børn rigtig meget i samvær med andre børn. Når børn er sammen med voksne, så er vi jo ofte rigtigt gode til at fortælle, hvordan ...


Annonce

... vi vil have det, hvordan ting skal være og hvad vi ikke vil have. Vi reagere også ofte med at fortælle om vores følelser - "når du siger eller gør sådan, så bliver mor ked af det". Men børn reagere jo umiddelbart og meget fysisk og derfor tænker jeg, at en stor del af samspillet mellem børn, netop handler om at se og mærke hvad jeg gør ved den anden.

Det handler altså om at opleve andre tage legetøjet fra en, at andre siger "jeg vil ikke lege med dig", eller modsat at se, hvad det gør ved andre, når jeg tager tingene fra dem eller siger at jeg ikke gider dem...

Børn møder også hinanden i et andet univers, de leger "far-mor-børn", de leger hund og kan gå rundt med hinanden i en snor. Som forældre kan man naturligvis godt lege på denne måde og man kan som forældre godt stille sig helt åben og sige "hvad synes du jeg skal gøre" og på den måde lade barnet styre legen, ligesom man som forældre også nogle gange kan være den der styrer - nu bager vi boller sammen. Men det bliver aldrig helt det samme, som når børn leger sammen og børn har brug for at lære spillereglerne sammen med andre børn.

Man kan derfor sige at børn naturligt har brug for andre børn. Det betyder ikke at de har brug for den 10 timer hver dag, men de kan have rigtig stor glæde af at være sammen med andre børn og det kan udvikle dem mere. Fordi de udvikler nogle færdigheder, sammen med andre børn, som de ikke udvikler på samme måde, hvis de kun er sammen med voksne.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Når det er sagt, så er de fleste børn jo også omkring 2 år, før de begynder at lege rollelege og således begynder at lege med hinanden og bruge hinanden direkte i leg. Indtil da, leger de mere ved siden af hinanden, ser på hinanden, prøver måske at efterligne hinanden og har på den måde glæde af hinanden - men de leger ikke sammen.

Personligt synes jeg at små børn skal være hjemme hos deres forældre, og man kan, hvis man er hjemme deltage i mødregruppe, gå i legestue en gang imellem eller lignende, for at møde andre børn, være sammen med andre børn. Men i takt med at barnet bliver ældre, så vil det naturligt have behov for og ofte også lyst til at være sammen med de andre børn, for at lege med de andre.

Hvis jeg skal sætte alder på, hvornår børn har brug for at komme ud og blive passet i daginstitution, så vil jeg umiddelbart sige, at små børn under 12-18 måneder ikke har dette behov, men at de naturligt omkring 2 års alderen har behov. Og undersøgelser tyder også på at børn der har gået i daginstitution (børnehave), vil have lettere vil at starte i skole og klare sig socialt bedre end børn der har gået hjemme. Netop fordi børn lærer de sociale spilleregler ved at være sammen med andre børn og de lærer at de kan selv, uden at mor eller far er der ...

Jeg håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide: Undgå uønsket kemi i dit barns mad

De gode råd er mange, og som forældre kan det være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. Derfor har Fødevarestyrelsen samlet de vigtigste anbefalinger til at undgå uønsket kemi, så du hurtigt kan få et overblik over hvilke fødevarer, du bør være opmærksom på.

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

23. april 2024 | Opdragelse | 3 år, 6 mdr.

Leg med voldsomme ord

Hej igen Helen, Jeg sender dig et til brev med det samme med et helt andet...

Læs hele brevet og Helens svar


21. april 2024 | Opdragelse | 2 år, 3 mdr.

Tilknytning mor og far

Hej Helen Lige en tanke som efterhånden fylder meget. Vi har snart en...

Læs hele brevet og Helens svar


19. april 2024 | Opdragelse | 12 mdr.

Temperament 12 mdr.

Kære Helen Vores søn på lidt over 1 år er gennem den sidste måned blevet...

Læs hele brevet og Helens svar


28. marts 2024 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.

Selvværd og selvtillid

Kære Helen Jeg skriver til dig fordi jeg har en pige på 3 1/2 år, som jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Opdragelse | 2 år, 2 mdr.

2 årig dreng - fortsættelse

Kære Helen, Tusind tak for dine besvarelse. Jeg er meget lettet. De ting...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Fisk og børn

Det er vigtigt at børn tilbydes fisk. Gerne flere gange om ugen, det vil sige næsten hver dag til frokost og et par gange til aftensmad.

Det er vigtigt at børn tilbydes forskellige typer af fisk. De fede fisk er især laks, sild og makrel. De mere magre fisk er skrubbe, rødspætte, sej og torsk. Fisk er rige på næringsstoffer som D-vitamin, selen og omega-3-fedtsyrer, som er meget vigtige for udviklingen af barnets hjerne.

Er dit barn mellem 0-14 år, er det vigtigt,...

Læs mere i Babylex

Hoppegynge

En hoppegynge anbefales ikke. Sundhedsstyrelsen skriver: "Til sunde børn frarådes hoppegynge og gangstole, da de forsinker normal udvikling. For handicappede børn gælder særlige regler, spørg sundhedsplejersken, lægen eller fysioterapeuten". Kilde, Sunde Børn, sst. 2003.

En hoppegynge belaster barnets ryg og ben og barnet får ikke en bedre balance af at sidde i en hoppegynge, det er ren underholdning og det kan barnet få på anden måde. Når barnet sidder i en hoppegynge er det en...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Hvor blev jeg glad for, at du også mener, at min moderlige intuition har noget på sig. At få at vide at ens intuition kan være ok, giver selvtillid. Giver troen på, at man godt kan finde ud af at være mor...

TAK, Lene


Annonce