Svar: Pyldret og grænsesøgende 3 årig

---

Hej med dig

Tak for dit brev og din fine beskrivelse af jeres lille dreng og jeres hverdag og de ting/udfordringer I oplever :)

Der er ingen tvivl om at det at blive storebror spiller ind. Selvom han er oprigtigt glad for sin lillesøster og virker til at tage det hele med bravour, så påvirker det naturligt hans rolle derhjemme og han bliver naturligt usikker på, hvor han har jer ..

Jeres dreng kan godt føle både sorg, vrede og angst, som en del af det at være blevet storebror. Det er helt naturlige følelser og det er vigtigt at han får lov til at udtrykke disse og også får dem bearbejdet. Det er derfor vigtigt at I sætter ord på de tanker og følelser I kunne tænke jer at han gik rundt med, så han hører at I forstår ham.

Det vil f.eks. være rigtig godt højt at sige "jeg kan godt forstå du synes det er irriterende at ..." eller "det er også dumt, at ..." så han føler sig forstået. Det kan f.eks. være dumt at I ikke lige kom, da han kaldte fordi lillesøster var ved at blive skiftet eller det kan være rigtigt irriterende at lillesøster nogle gange græder. Så I anerkender at han også kan synes det er irriterende at hun er der og at han ikke kun behøver synes det er sjovt og dejligt.

Det er på samme måde også vigtigt at anerkende, at han kan have brug for at føle sig lidt lille i øjeblikket. Der bliver naturligt stillet ekstra krav til ham, krav om selvhjulpenhed, krav om at skulle vente lidt, krav om at dele og nogle er ligefrem begyndt at tale om krav om at skulle være renlig (det skal han ikke!).

I kommunikerer med lillesøster på en helt anden måde end I gør med storebror. Når I ser på hende, så taler I i et særligt kærligt tonefald, hun bliver båret rundt, hun sidder hos jer og I nusser og kæler og I hjælper hende med alt. Og alle der kommer siger "nææh og iiihhh og hvor er hun sød og blevet store og tykke kinder og dejlige lår .." osv. osv. og det er rigtig rigtig hårdt at være tilskuer til. Jeres dreng vil også bæres og holdes om og sidde på skødet og vugge og dikke-dikke. Han vil også opleve at være lille igen og ved at pjevse og og pyldre så gør han sig mindre. Det er hans måde at forsøge at få samme kommunikation med jer.

Og naturligvis skal han ikke behandles som en baby, men nogle gange vil det være rigtig dejligt for ham, hvis I leger at han er en baby. "Nååår, skal babyen mades? Skal babyen have sutteflaske? Skal babyen dikke dikke?" osv. så I via leg lader ham prøve at være den lille. Prøv også at låne bogen "Jeg vil osså være baby" af Mats Léten. I kan måske finde den på biblioteket.

I kan også vise ham billeder og små filmklip, hvis I har det, fra han var lille. Så han ser sig selv som baby og så han hører jer fortælle om hvordan han var. At han også havde tykke lår, at han også fik mælk og at han skreg hver gang han kom i bad eller hvad I nu kan fortælle ham af små historier :) Han vil elske at høre dette om sig selv.

Og naturligvis i en balance mellem også at fortælle ham, alt det gode som han kan nu og hvad der går ham til en ganske særlig dreng. Hvorfor han lige præcis har en stor rolle i jeres familie og stadig betyder mere end nogen anden. Lillesøster kan aldrig tage hans plads, for han er noget ganske særligt!

Og det handler om selvværd, som ikke er det samme som at have selvtillid.

Selvtillid handler om noget vi kan, hvor selvværd handler om noget vi er. Selvtillid er noget vi gør, hvor selvværd handler om at være.

Helt overordnet kan man sige, at selvtillid handler om, at "jeg kan finde ud af det jeg skal", men selvtilllid handler om at "alt ved mig er som det skal være".

Når vi vokser op, så vil der naturligt være sammenligninger. Børn møder sammenligninger i hverdagen - der er ting du kan finde ud af, som din dreng ikke kan finde ud af. Der er ting børnene i vuggestuen og senere i børnenehaven mestrer, som han endnu ikke mestrer og modsat, der er ting han mestrer som andre børn (f.eks. lillesøster) endnu ikke kan finde ud af. Hverdagen er fyldt med sammenligninger og han vil naturlige lige nu sammenligne meget, både i kraft af sin alder, men også fordi han er blevet storebror og lillesøster naturligt er en konkurrent til jeres kærlighed.

Hvis vi har et højt selvværd, så har vi en høj følelse af at have værdi. Så føler vi os okay, selvom vi ikke mestrer det de andre mestrer, så kan vi acceptere at vi er forskellige og at nogle kan noget, andre kan noget andet ...

---

---

... og vi føler at vi er elsket og har værdi - uanset om vi kan noget, fordi det i sig selv har værdi, at vi er den vi er.

Hvis vi har et lavt selvværd, så vil vi være i tvivl om vores egenskaber, så vil vi stille spørgsmålstegn ved om det vi gør og siger mon er godt nok. Om måden vi ser ud på er okay, om vi er forkerte, og vi vil have en følelse af at det var bedre, at være ligesom de andre ... Hvis vi har et lavt selvværd, så vil vi, når vi sammenligner os med andre, tvivle på os selv og det vi kan eller det vi står for, vi vil føle at de andre er lidt bedre, lidt dygtigere, lidt pænere end vi selv er ...

I skal styrke jeres drengs selvværd ved at fortælle ham at han er noget ganske særligt, at ingen kan tage hans plads, for ingen er som ham. Han får styrket sit selvværd, ved at I møder ham anerkendende og med accept. Selvværd er ligeværd - og det betyder at din dreng skal føle at han er ligeså meget værd som dig - I er lige meget værd. Du er ikke mere værd, bare fordi du er voksen. Du skal møde ham med forståelse og åbenhed og interessse. Du skal være nærværende sammen med ham, vise ham rummelighed, accept og empati.

Det betyder ikke at du ikke må stille krav til ham, for det må du godt. Det er også vigtigt at du opdrager ham og med til opdragelse hører også regler og krav. Men det er vigtigt at stille realistiske forventninger til ham og det er vigtigt ikke at kræve noget som han ikke kan honorere i kraft af sin alder og udvikling. Det betyder at når han gør noget forkert, så skal du have fokus på at det ikke er ham, der gør noget forkert, men at det er det han gør, som er forkert.

Det er ret vigtigt, så det gentager jeg lige: Det er ikke ham, der gør noget forkert, men det er det han gør, som er forkert :) Husk det fokus :)

Jeg nævner det fordi han naturligt lige nu godt kan føle sig usikker på, hvad der forventes af ham, hvad rolle han skal spille og også er usikker på om I stadig elsker ham ligeså højt som før. Han har brug for at I ser ham for det han er og ikke for det han gør - forskellen på selvværd og selvtillid er vigtig :)

Når han ikke vil med i dagpleje, så anerkend dette. Sig at du også kommer til at savne ham, at du også nyder når I er sammen og elsker at hygge med ham. Sig at du vil gøre alt for at hente ham så hurtigt som muligt. Og at du glæder dig til at se ham igen og at I skal hygge i eftermiddag.

---

---

Når han ikke vil i seng, så sig at det kan I godt forstå. Det er også svært at sige farvel til dagen og det er svært at falde i søvn. Sig til ham at I gerne vil sidde hos ham og tale lidt om dagen inden han skal sove. Prioriter at bruge tid på ham netop det, tid kun på ham og uden at lillesøster er der. Det er hans tid, så det er dejligt at komme i seng, for der har I hinanden, jer to ligesom før.

Når han vil se tv og I siger nej, så sig til ham at I godt kan forstå at det er irriterende. Det er irriterende at han ikke kan se fjernsynet færdig, men det skal slukkes for nu skal I køre.

Når han spørger hvad lillesøster skal, så sig til ham at hun skal være derhjemme. I må ikke lyve for ham, men skal være ærlige. Forklar ham at I ikke skal noget spændende, lillesøster skal spise, sove osv. og mor skal vaske tøj, op at handle, køre en tur med barnevognen. Noget han ikke synes er særlig sjovt.

Og lad ham så også være hjemme en gang imellem, så han kan se at det passer hvad du siger. Det er faktisk ret kedeligt at være derhjemme. Hvis han får lov til at være hjemme en dag, så sørg for at dagen faktisk bliver så kedelig som mulig. Du skal ikke begynde at arrangere en masse, fordi han nu er hjemme og skal have ekstra opmærksomhed. Det er for at vise ham, at det er sjovere at være i dagpleje.

Og når I beder ham om ikke at hoppe på sofaen og han ikke hører efter, så gå hen til ham, tag ham ned og sig "jeg vil ikke have du hopper i sofaen, den går i stykker!". Kort simpel forklaring. Men giv ham også alternativer "hvis du gerne vil hoppe, så kan du hoppe på madrassen her på gulvet" eller "jeg kan mærke du har krudt i numsen, kom nu går vi på legepladsen" ... eller "nu hjælper jeg dig med tøjet, så kan du komme ud og lege i haven" eller hvad I nu finder på.

Dejligt at høre at du har bestilt min bog om børn og udvikling. Det er rigtigt at den kun går til 3 år, men så kan du få rigtig meget glæde af den i forhold til lillesøster :)

Håber du kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---