Annonce

Annonce

Svar: Mangler legekammerater


8. september 2011

Kategori:
Alder:
3 år, 5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Hej med dig

Tak for dit brev og for dine ærlige tanker :)

Jeg synes for det første at du skal bede om at få et møde med lederen og stue pædagogen. Der er ting I bliver nødt til at drøfte og hvor du er nødt til at kende deres holdning og også give din egen mening til kende.

Hvad ligger der i "venskaber skal ikke baseres på tvang"? Man kan naturligvis ikke tvinge børn til at blive bedste venner - men når man er sat i en gruppe, som en børnehavegruppe eller en klasse, så er det et fællesskab, som man er tvunget ind i og derfor har man en forpligtelse til at sørge for at alle føler sig velkommen der. Alle skal have en plads - ingen må føle sig forfulgt eller systematisk udelukket af den gruppe, for så er der tale om mobning.

Og derfor er det ikke for langhåret eller gammeldags at kræve, at pædagogerne arbejder på at børnegruppen skal lege sammen og lave ting sammen på kryds og tværs. Og det er i mine øjne ikke nogen god løsning altid at skille de tre drenge ad, så det altid er din dreng der trækkes ud af legen og de andre der så kan lege sammen - og slet ikke, når de tydeligt bruger det imod ham: "hvis du ikke gør som jeg vil, så gider jeg ikke lege ..." - så er der jo en tydelig bevidsthed om, hvem der styrer og bestemmer her.

Og det er ikke okay at pædagogerne går rundt med din dreng i hånden hele dagen og derefter udtaler: "han har flere gange forsøgt at komme ind i legen med de to andre, men de vil ikke have ham med" eller udtaler "han har stået ved gyngen hele dagen (og set på de andre lege?), det er godt nok en tålmodig dreng du har dig ...".

Du er nødt til at tage disse ting op og jeg synes det er vigtigt at få drøftet med lederen af institutionen, hvordan de forsøger at få børnene til at lege sammen og anerkende hinanden, udnytte det positive i at der i institutionen er mange forskellige børn og at de netop skal kunne lege på kryds og tværs.

For her har din dreng jo så en styrke - han er jo faktisk meget rummelig og har ingen problemer med at være på specialstuen, spise med børn som ikke helt passer ind i "de normale rammer" og det ...


Annonce

... er rigtig godt. Han er en god dreng! Og i stedet for at lade de andre drenge styre og dominere, så burde man faktisk fremhæve ham som eksempel på, hvor vigtigt det er at børnene kan lege med hinanden trods forskellighed. Ikke bare ham, men også de andre drenge, for som du beskriver det, så lyder det faktisk som om at de allerede nu i børnehave synes at "børnene på special stuen skal man ikke lege med" .. tillader institutionen at børnene allerede i 4 års alderen har den holdning?

Pædagogerne siger, at der er mange som gerne vil lege med din dreng og jeg synes faktisk I skal undersøge mulighederne for at finde andre. Det vil være rigtig godt for ham at lege med andre end naboen og det vil være rigtig godt, hvis din dreng kunne lære at naboen er ikke en god ven, hvis alt er på hans præmisser. Og hvis din dreng en gang imellem kunne sige "jeg vil ikke lege med dig, når du er sådan!"


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

Og styrken til at kunne sige fra, kunne han f.eks. finde netop i at lege med andre, få nye venner, nye kontakter. I kunne også overveje om I vil melde ham til gymnastik, boldspil, svømning eller andet, hvor han kan møde andre børn, lære andre drenge at kende, knytte kontakter (naturligvis med jeres hjælp), for det vil være rigtig godt, at han har andre end naboen og børnene i børnehaven.

Det kan godt være at han ikke finder en bedste ven på sin egen stue, det kan godt være at "bedstevennen" slet ikke er i børnehaven og at I derfor skal søge venner andre steder. Det kan også være at bedstevennen er en dreng fra specialgruppen - og måske netop fordi den dreng også er mere rummelig, sød og rar :) At din dreng leger godt med netop den dreng skyldes højst sandsynligt ikke at din dreng også hører til på specialstuen, men derimod at din dreng er en rummelig og god dreng, som behandler andre på en god måde, og som naturligt også profiterer af at andre behandler ham ordenligt - for det kan man jo ikke ligefrem sige at nabodrengen og den anden dreng gør. Så prøv at kæmpe for kammeratskab med andre end lige netop naboen :)

Håber du kan bruge mine tanker videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

23. april 2024 | Opdragelse | 3 år, 6 mdr.

Leg med voldsomme ord

Hej igen Helen, Jeg sender dig et til brev med det samme med et helt andet...

Læs hele brevet og Helens svar


21. april 2024 | Opdragelse | 2 år, 3 mdr.

Tilknytning mor og far

Hej Helen Lige en tanke som efterhånden fylder meget. Vi har snart en...

Læs hele brevet og Helens svar


19. april 2024 | Opdragelse | 12 mdr.

Temperament 12 mdr.

Kære Helen Vores søn på lidt over 1 år er gennem den sidste måned blevet...

Læs hele brevet og Helens svar


28. marts 2024 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.

Selvværd og selvtillid

Kære Helen Jeg skriver til dig fordi jeg har en pige på 3 1/2 år, som jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Opdragelse | 2 år, 2 mdr.

2 årig dreng - fortsættelse

Kære Helen, Tusind tak for dine besvarelse. Jeg er meget lettet. De ting...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Negle

Spædbarnets negle er meget bløde og i starten vil du fint kunne nulre neglene af.

Når neglene bliver hårde og adskiller sig fra blommen, så kan du begynde at klippe dem med en saks. Det er her vigtigt at du klipper neglene lige over.

Du kan evt. bruge en lille fil til at afrunde hjørnerne på neglene, så barnet ikke kan rive sig.

Læs mere i Babylex

Omega-3 til gravide

Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk.

Omega-3 er meget vigtigt for udviklingen af fosterets og spædbarnets nervesystem og hjerne, synssansen og de kognitive færdigheder (indlæringsevne og hukommelse).

Derudover viser undersøgelser at Omega-3 har betydning for om graviditeten opnår normal længde og om barnet har en normal fødselsvægt.

Hvis du spiser 200-300 g. fisk om ugen, så er fedtsyrerne altid tilgængelige for dit...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen & Co.

Jeg har gjort det før, og det kan måske virke af for meget, at jeg nu gør det igen, men synes endnu engang, at jeg vil sende en tak til dig Helen og hvem end der ellers sidder bag hjemmesiden.

Nu med datter nr. to og efter syv ugers bekendskab med nyeste arving, finder jeg mig selv en lørdag aften helt i panik over, om vi da bare slet ikke kan finde ud af at have en baby. Og wupti på fem minutter har jeg fundet flere lign tilfælde af frustrerede mødre, der beskriver scenarier, der minder om det jeg sidder i. Med et bliver min situation helt "normal" og efterfølgende kan jeg med stor ro læse dine konstruktive svar, som jeg endnu engang finder både kompetente, letforståelige og direkte anvendliege (nu håber jeg også baby-pigen gør det;) )

Så igen stor ros herfra - det er en super hjemmeside!

Med lidt mere ro i mor-sindet sendes en stor TAK herfra.


Annonce