Annonce

Annonce

Svar: Fyldt af dårlig samvittighed, fortvivlelse, frustration og kærlighed til mine skønne drenge


11. april 2011

Kategori:
Alder:
3 år, 2 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Kære mor til 2

Tak for dit brev og din fine beskrivelse af din dreng og de ting der sker hos jer - beklager svartiden, håber du har fået tørret øjnene og at det trods alt går lidt bedre ...:)

Du skriver: "Vores søn virker i perioder som en presset lille dreng" og det er faktisk præcis hvad jeg tænker. Han er kun 3½ år gammel, utrolig kvik og god til at sætte ord på sine tanker, i forhold til den alder han har - og det er meget vigtigt at lytte til ham og anerkende de følelser han har.

Når han siger "jeg vil være oppe sammen med dig", "Jeg kan ikke finde ud af at falde i søvn uden dig", "hvorfor skal jeg egentlig sove selv?" - så er det meget meget fint udtrykt, at han lige nu har brug for dig, når han skal sove. Og ja - hvorfor er det egentligt at han skal ligge på sit eget værelse alene, når I andre tre ligger i soveværelset - det findes der ikke noget godt svar på ...?! :)

Faktisk ville I alle nok sove meget bedre og soveproblemerne være løst, hvis I sove i en 4 x 4 meter stor seng, hvor der var plads til jer alle sammen ...

At han er blevet storebror gør naturligt at han føler sin plads i familien ekstra usikker. Der er ingen tvivl om at, det at blive storebror, det at et lille nyt barn kommer ind i familien, sætter nogle følelser og en usikkerhed igang. Man kan godt formode at jeres dreng føler dette:

- Jeres dreng føler ikke at han er den foretrukne

- Han føler sig uværdig til jeres kærlighed og sammenligner sig med sin bror, som er en rival

- Han føler sig usynlig

- Han føler ikke at der er tilstrækkeligt med kærlighed til alle

- Han føler "min plads i mors hjerte er alt for usikker"

Det er rigtig vigtigt at anerkende disse følelser og jeg tror faktisk han føler sig sat lidt ud på et sidespor - også selvom I ikke gør det, også selvom I medtænker ham mere end tidligere og gør alt hvad I kan for at han skal føle sig set og mødt, så føler han at hans plads i familien er usikker.

Han elsker, når I kan gå en tur og lave noget kun med ham. Han elsker de stunder, hvor han kan have jer helt for sig selv, hvor "alt er som før" og han elsker puttetidspunktet om aftenen, fordi det er der, hvor han kan have dig helt for sig selv. Det er det tidspunkt på dagen, hvor du er der 100 pct for ham og derfor higer han efter dig, derfor har han brug for at du sidder der og bruger tid på ham ved sengekanten.

Jeg synes godt man kan overveje om han i en periode skal have lov til at falde i søvn på en madras på gulvet i soveværelset, så han oplever at han har ligeså meget lov til at være der, som lillebror har. Det er lettere at komme fra en madras på gulvet og tilbage til eget værelse igen, end det er at komme fra smørhullet og til egen seng.

Og så synes jeg I skal overveje om drengene kunne have glæde af at sove sammen og måske arbejde på en sådan løsning, når lillebror bliver omkring 6 måneder og skal lære at sove uden at få mælk om natten. Det vil være lettere for storebror at forstå en forklaring om at voksne sover sammen og børnene sover sammen, end at I tre andre sover for sig selv og han alene ...

At han samtidig med at være blevet storebror også er startet i børnehave, gør naturligt hans hverdag endnu sværere. For i børnehaven skal han også finde sin rolle og finde ud af at være del af en helt ny børneflok - hvor han ofte vil være den mindste, og hjemme skal han jo være "den store". Det betyder at der både i børnehave og ...


Annonce

... hjemme bliver stillet rigtig store krav til jeres dreng, det behøver ikke være voldsomme ting, det kan være krav om at han selv skal tage sko på, skal lyne sin jakke eller lige vente på at det bliver hans tur - små ting, som han naturligt skal lære og øve sig på, men som lige nu i alt det andet, bare virker uoverskueligt, for han er stadig en lille dreng og han har også brug for at få lov til at være lille og føle sig lille.

Jeg synes det er værd at prioritere at han en gang imellem får lov til at få korte dage i børnehaven og at han en gang imellem også får lov til at få en fridag. Du kan sagtens lave små aftaler med ham, så han oplever at han også bliver mødt og hørt og det er vigtigt, at han også nogle gange får lov til at være hjemme og mærke, hvor kedeligt det faktisk er, så det igen bliver dejligt at komme i børnehave. Det kan ikke udelukkes, at han er urolig for hvad du går og laver hjemme sammen med lillebror og også her føler sig uden for, føler sig sendt væk - men hvis han oplever, at dagen går med mælk, skiftning og lillebror skal sove og der ikke er tid til særlig meget andet, så vil han måske synes at det er bedre at komme af sted igen.

Der er for mig at se ingen tvivl om at jeres dreng lige nu har ekstra meget brug for at få mor/forældre-kontoen fyldt op og det er vigtigt at I giver ham mulighed for f.eks. at være mere hjemme i en periode.

Jeg synes du skal prioritere at sidde hos ham, til han sover om aftenen, og give ham tiden. Han skal ikke have en oplevelse af at du går, men derimod "Nu sidder jeg her og jeg er her til du sover". Giv ham også muligheden for at kunne komme ind til jer om natten, hvis han vågner af en drøm og har brug for trygheden - og overvej også en madras på gulvet.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

Du skal lave almindelige børnevenlige retter og sørge for at der altid er mindst én ting han godt kan lide. Hvis han en aften kun spiser pasta, så fred være med det. Du må sørge for at han så får kød, fisk, grøntsager osv. på andre tidspunkter, så han stadig spiser varieret, når du ser det over flere dage.

En gang imellem skal han have lov til lige at komme over til dig at spise, men det er her også fint at holde fast i lidt regler. Du kan sige til ham "nu skal du lige sætte dig over på din stol igen, så mor kan spise færdig" eller du kan lave små aftaler med ham "du må gerne komme på skødet, lad os hjælpe hinanden med at tage ud af bordet, så kan vi læse en historie sammen, hvor du kan sidde hos mig" eller lignende. Så han føler at han bliver mødt og hørt, du lader ham sidde på skødet, du giver ham muligheden for det han gerne vil, men du gør det under nogle former, som du også synes er okay.

Faste regler er vigtigt. Børn har brug for faste rammer, det giver tryghed at have regler og at kende til reglerne. Men regler giver også retfærdighed og netop dette synes jeg er vigtigt i forhold til jeres dreng. For lige nu føler han sig uretfærdigt behandlet og føler at lillebror får for meget plads. Så regler hos jer er netop vigtigt fordi det skaber tryghed og retfærdighed, så det at skulle dele mor og far med lillebror, kommer til at føles mere fair.

Og ja, så prøv at sætte forventningerne til ham lidt ned, stil ikke for mange krav, men lad det være okay at nurse ham lidt ekstra lige nu :)

Håber mine tanker hjælper videre på vej, fortsat held og lykke:) Knus herfra - det skal nok gå - det du oplever lige nu er helt normalt, men naturligt stadig hårdt! :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

23. april 2024 | Opdragelse | 3 år, 6 mdr.

Leg med voldsomme ord

Hej igen Helen, Jeg sender dig et til brev med det samme med et helt andet...

Læs hele brevet og Helens svar


21. april 2024 | Opdragelse | 2 år, 3 mdr.

Tilknytning mor og far

Hej Helen Lige en tanke som efterhånden fylder meget. Vi har snart en...

Læs hele brevet og Helens svar


19. april 2024 | Opdragelse | 12 mdr.

Temperament 12 mdr.

Kære Helen Vores søn på lidt over 1 år er gennem den sidste måned blevet...

Læs hele brevet og Helens svar


28. marts 2024 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.

Selvværd og selvtillid

Kære Helen Jeg skriver til dig fordi jeg har en pige på 3 1/2 år, som jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Opdragelse | 2 år, 2 mdr.

2 årig dreng - fortsættelse

Kære Helen, Tusind tak for dine besvarelse. Jeg er meget lettet. De ting...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Feber

Børns temperatur kan stige pludseligt. Dette skyldes, at deres evne til at kunne regulere temperatur ikke er fuldt udviklet. Den normale temperatur ligger mellem 36,5 og 37,5 grader celsius. Det er normalt, at temperaturen er ½ grad højere om aftenen end om morgenen.

Når temperaturen stiger, og der er tale om feber, vil barnet fryse, være koldt og blegt. Når feberen har fundet sit leje, bliver barnet derimod varmt og får blussende røde kinder. Et barn der har feber, skal have...

Læs mere i Babylex

Sove ude

Helt små børn skal man være forsige med at lade sove ude i barnevogn. En tommelfingerregel er, at spædbørn ikke bør sove ude, før de har genvundet deres fødselsvægt og vægten skal være mere end 3000g.

At sove ude om sommeren er enkelt. Stil barnevognen i skyggen og hold øje med dit barns temperatur ved at mærke det i nakken. Dit barn vil nyde at stå under et træ og se vinden i bladende. Et insektnet kan yde god beskyttelse mod insekter, men brug det kun, hvis der er insekter.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Jeg har længe fulgt med i din brevkasse og har selv fået hjælp til mange "problemer" fra dine svar til andre! Du har været en stor hjælp uden du har vidst det ...!

Bedste hilsner
Sanne mor til dreng på 8 måneder


Annonce