Annonce

Annonce

Brev:

Fyldt af dårlig samvittighed, fortvivlelse, frustration og kærlighed til mine skønne drenge


11. april 2011

Kategori:
Alder:
3 år, 2 mdr.

Fyldt af dårlig samvittighed, fortvivlelse, frustration og kærlighed til mine skønne drenge

Kære Helen.

Så er jeg her igen :-)

Jeg sidder stille i min stue og tårene de triller ned af kinderne :-( Jeg er så fyldt op af dårlig samvittighed, fortvivlelse, frustration og kærlighed til mine skønne drenge.

Disse følelser skyldes mange forskellige ting - men tårene skyldes endne en konflikt med vores store søn på 3 år.

Indtil for ganske få dage siden har vi været så heldige hvad angår putning af vores ældste søn. Siden han var godt 1 år har han (takket være dig :-)) kunnet puttes ganske nemt og hyggeligt. Vi læste historier, sang og gik efter knus og kys ud, og så lå han selv og faldt i søvn. Det var både hjemme og når vi var ude. Skønt, skønt, skønt!!!

Men nu er det pludselig en kamp, når han skal i seng. Han græder og vil ikke. I dag skreg han så hele hans krop rystede og bævrede. Han blev ved med at sige at han ikke vil i seng. "Jeg vil være længe oppe ligesom dig mor". Jeg sad stille ved ham og forsøgte at sætte ord på hans følelser - men fastholdte at han skulle sove nu. Han forsøgte at forhandle. Og sagde ind i mellem - jeg stopper med at græde nu - mor (og så troede han, at han kunne komme med op). Når det gik op for ham, at han ikke kunne komme op - startede det forfra.

Efter en tid strammede jeg en smule op og sagde, at jeg kunne se og høre at han var ked af det. Sagde at jeg kunne se at han synes det var ærgeligt at han skulle i seng. Han sad ind i mellem lidt hos mig. Og til sidst - vel efter 25 min. lagde han sig i sengen. Fik godnathistorie og sang. Herefter sagde jeg, at jeg ville gå ud og han lå stille i sengen og sagde "JA, mor". Men så begyndte han igen at græde :-( Sådan helt stille og hjerteskærende! Og sagde så - Mor jeg vil så gerne være oppe sammen med dig - jeg kan ikke finde ud af at falde i søvn. Jeg sagde til ham, at jeg ville sidde hos ham og holde ham i hånden til han sov, hvilket gjorde ham mere rolig. Efter 5 - 10 min. sov han og jeg listede ud.

Han er en meget tænksom dreng - også mere end aldersvarende. Han har meget sprog, som han gerne bruger. Der er mange spørgsmål der flyver rundt i hans hoved - Han er begyndt at spørge - Mor hvorfor skal jeg egentlig sove selv? Og henviser tydeligvis til, at vi 3 andre sover sammen i soveværelset.

Det er min fornemmelse at han mangler opmærksomhed fra os forældre - nok især mig. Han er på det seneste blevet meget opmærksom på at han vil have mig - især når jeg har lillebror. Hvis jeg bærer lillebror - vil storebror også bæres. Hvis lillebror sidder hos mig når vi spiser - vil storebror også. Hvis lillebror græder og jeg tager ham op - græder storebror også og håber han bliver taget op og trøstet. Egentlig kan jeg godt forstå at det er svært at forstå denne forskel når man kun er 3 år.

Dog har jeg svært ved at se hvor og hvornår jeg skal give ham det:-(. Vi er meget opmærksomme på ham. Vi gør ind i mellem ting alene med ham, anerkender ham, siger flere gange om dagen at vi elsker ham (kan det siges for meget), Vi leger, driller, kilder osv.

Han er næsten lige begyndt i børnehave - hvilket ...


Annonce

... han virker glad for. Men det er som om at det nu går op for ham at det er hver dag. Han siger hver dag at han vil blive hjemme hos mig og lillebror. Eller taler meget om, at lillebror skal med ham i børnehave. Han oplever at blive afvist - hen er den eneste udefra der er begyndt i børnehaven - og skal jo lige finde sin plads i gruppen.

Han er glad for lillebror og viser ham atolt frem alle steder han kommer. an kysser, knuser og siger søde ting til ham (Noget af det har jeg på fornemmelsen at han gør, fordi han ved at vi så bliver glade og roser ham). Han leger med ham - snakker og giver legetøj. Men han er også en bandit ind i mellem - og gør præcis det han VED han ikke må. Hiver ham i armen, klemmer hans hånd, triller med ham, tager hans legetøj osv.

Storebror har altid været vældig selektiv hvad angår mad. I dagplejen spiste han næsten alt - hvilket jo gør det tydeligt hvor problemet er :-).

De seneste måneder (efter han er bevet storebror) oplever vi store følelsesudbrud - især når vi er sammen alle 4 - eller hvis vi har gæster med børn.

Der er altså nok ting vi ikke kan få til at fungere :-( Og når nu vores ellers så hyggelige putninger også er under pres, synes jeg virkelig, at vi som forældre har spillet falit og jeg ved ikke hvor vi skal starte og slutte for at vende det.

Da vores søn var yngre kan jeg huske at du sagde at han skulle fyldes op på "mor/forældre-kontoen" er det, hvad der kan være tale om her? Skal han have lov at falde i søvn i stuen/i vores seng?? Skal han have lov til "kun" at spise pasta, brød, revet ost, nødder, gulerødder og andre "Livretter", skal han have lov til at sidde hos mig og spise osv. Eller skal vi forsøge at holde ved de faste regler i huset??

Vores søn virker i perioder som en presset lille dreng. I lørdags gik jeg - da lillebror sov - en lang tur med storebror. Vi gik og og kiggede på biler, togbane, børnehave osv. Og så var han bare så rolig, kærlig, snakkende og "velopdraget" (hvis det ord kan bruges). Så var han vores "gamle" glade dreng igen:-).

Vi har flere venner der endnu kun har ét barn eller første barn på vej. Jeg kan høre på dem, at de virkelig synes det kan være voldsomt med vores søn - især når de sammenligner med deres børn. Og jeg bliver i tvivl om, at vi er for bløde og kærlige - om vi ikke får sat grænser. Omvendt kan jeg også tænke, at der er stor forskel på de vilkår de har - det er dog en kæmpe omvæltning både at blive storebror og starte i en helt ukendt børnehave ganske kort tid efter hinanden.

Jeg tænker, at vi har fået en meget følsom og tænksom lille fyr. Vores venner med børn på samme alder taler nemlig også meget om, hvor dygtig han er til at tale og hvor meget han forstår at sætte ord på, stille spørgsmål ved. Er det fordi vi taler/forventer for meget af ham?? Synes virkelig at han selv kommer med ALLE spørgsmålene - det er ikke umiddelbart os der lægger dem i munden på ham:-)

Helen - håber du kan hjælpe med hvor vi skal starte med at hjælpe vores store dreng.

Med venlig hilsen
mor til 2

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

28. marts 2024 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.

Selvværd og selvtillid

Kære Helen Jeg skriver til dig fordi jeg har en pige på 3 1/2 år, som jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


5. marts 2024 | Sovevaner | 2 år, 10 mdr.

Svær putning - 2 år, 10 mdr.

Hej Helen. Yngstemanden har altid været rigtigt svær at putte, og derfor har...

Læs hele brevet og Helens svar


4. marts 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.

3 år og udfordringer

Hej Helen. Jeg har en dejlig datter på 3 år og 4 måneder. Hun begyndte i...

Læs hele brevet og Helens svar


2. januar 2024 | Opdragelse | 3 år, 1 mdr.

Følelsesudbrud ved måltiderne

Kære Helen. Jeg vil gerne høre om du har et godt råd til en specifik...

Læs hele brevet og Helens svar


31. december 2023 | Sovevaner | 3 år, 1 mdr.

Sove arrangement - fortsættelse af sidste brev

Kære Helen. Tak for dit input til mit sidste brev. Det meste af det du...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Sove ude

Helt små børn skal man være forsige med at lade sove ude i barnevogn. En tommelfingerregel er, at spædbørn ikke bør sove ude, før de har genvundet deres fødselsvægt og vægten skal være mere end 3000g.

At sove ude om sommeren er enkelt. Stil barnevognen i skyggen og hold øje med dit barns temperatur ved at mærke det i nakken. Dit barn vil nyde at stå under et træ og se vinden i bladende. Et insektnet kan yde god beskyttelse mod insekter, men brug det kun, hvis der er insekter.

Læs mere i Babylex

Rhesus-uforlignelighed

Vi har hver især en blodtype, som kan hedde A, B, AB eller 0 og derudover er vi delt op i Rhesus positive og Rhesus negative. De fleste mennesker er Rhesus positive, ca 15 % er Rhesus negative.

Hvis en Rhesus negativ kvinde bliver gravid og den kommende far er Rhesus positiv, så kan barnet, som kvinden venter være Rhesuspositiv efter sin far.

Imens barnet ligger i maven, så har det sit eget separate kredsløb, men der kan dog ske en lille udveksling af blod imellem...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Denne gang skriver jeg bare for at udtrykke min taknemmelighed over det store arbejde du gør for at informere alle os "usikre mødre".

Normalt anser jeg mig selv for at være relativt velinformeret om de emner, der interesserer mig .....- men jeg må indrømme, at det at blive mor har ført en helt uventet usikkerhed med sig.

Når det man ønsker aller mest er at give sit barn den bedste start på livet - og man bare ikke er sikker på, hvad der er det bedste at gøre, er det fantastisk at kunne rådføre sig hos dig.

Jeg har læst stakke af bøger, Sundhedsstyrelsens anbefalinger, diverse artikler og lavet utallige google-søgninger (hvor jeg i øvrigt ofte lander på din side) om børnerelaterede emner - og alligevel bliver jeg tit i tvivl.

Trods mange spørgsmål fra min side svarer du tålmodigt, grundigt og engageret på det hele - og det betyder meget for mig som nybagt mor at få en kommentar med på vejen :-)

Mit medlemskab hos netsundhedsplejerske.dk er en rigtig god investering - og min søn får en mindre bekymret mor med i købet ;-)

God sommer


Annonce